De sidste timer

Jeg hader sparepærer!

2009-08-15T15:28:00.006+02:00

Jeg hader sparepærer, så er det sagt!

Jeg har brugt sparepærer i et vist omfang gennem de seneste ti år, gætter jeg på, og i de seneste fem år har sparepærer udgjort alle elpærer i min bolig. Nu hvor udfasningen af glødepærer er en realitet, må jeg dog erkende at sparepærerne har været en stor skuffelse hele vejen igennem:

de er lang tid om at tænde
de giver et elendigt lys
de holder langt fra så længe som annonceret
de er dyre i anskaffelse
de er besværlige at bortskaffe
de belaster miljøet med kviksølv

I sidste uge droppede jeg sparepærerne i badeværelset — hvilken lise! — og jeg planlægger at opbygge et lille lager af glødepærer inden de helt forsvinder, så resten af mit hjem kan blive oplyst af glødepærer igen.

Økologisk begravelse

2008-09-26T16:56:00.005+02:00

Promessa Organic AB utvecklar och erbjuder ett nytt alternativ för omhändertagande av avlidna personer. En miljöanpassad begravningsform som utgår från det biologiska facit en avliden kropp lyder under.

mere…

Sådan går det til

Metoden bakom en ekologisk begravning är helt genomlyslig och enkel att ta till sig. Den bygger på en ny kombination av beprövade tekniker som förbereder kroppen för en naturlig förmultning.

mere…

Miløtilpasset begravelsesform

— Den ekologiska begravningen minskar miljöpåverkan på några av våra viktigaste resurser; vatten, luft och jord, säger Susanne Wiigh-Mäsak, biolog och ansvarig för Promessa Organic AB.

mere…

Wikipedia: Promession

Ilulissat Isbræ

2008-09-24T20:23:00.006+02:00

Se indlandsisen smelte live

For at skabe extra opmærksomhed omkring problemet har Sermitsiaq opstillet et web-kamera for at følge hvordan der hver dag løsriver sig enorme isfjelde fra indlandsisen.

Verdensmiljødag 2008

2008-06-05T09:26:00.003+02:00

FN har i anledning af verdensmiljødagen 5. juni udgivet en række råd til, hvordan man kan begrænse CO₂-udslippet i hverdagen.

Brug et optrækkeligt vækkeur i stedet for et elektrisk: 48 g CO₂ mindre om dagen.
Tør tøj på en tørresnor i stedet for i tørretumbleren: 2,3 kg CO₂ mindre per maskinfuld.
Lad være med at pakke kufferten så tung: 2 millioner ton CO₂ mindre om året, hvis alle flypassagerer havde mindre end 20 kilo bagage med og ikke købte toldfrit, før de ankom til deres bestemmelsessted.
Skrot den elektriske tandbørste: 48 g CO₂ mindre om dagen.
Rist brød på en brødrister i stedet for i ovnen: 170 gram CO₂ mindre om dagen.
Tag toget på arbejde og lad bilen stå: 1,7 kg CO₂ mindre om dagen ved en rejserute på 8 km.
Isolér dit hus bedre og brug strømbesparende pærer og varmekilder: 2 ton CO₂ mindre om året for en gennemsnitlig britisk familie.
Spar på varmen om vinteren: Man kan spare 6 % på varmeregningen ved bare at sænke temperaturen med et par grader.
Undgå “CO₂-orgier”. En flyvetur over Atlanten svarer til at have en bil kørende i et år for hver passager.

10 el-spareråd

2008-01-03T16:23:00.000+01:00

Elsparefondens har 10 spareråd, som kan give større besparelser:

Gå efter bærbare computere og fladskærme — de bruger typisk kun halvt så meget el.
Skift til anbefalede A-pærer.
Brug kun halogen til spot- og punktbelysning, og husk at slukke på kontakten til transformeren.
Køb A-mærkede hårde hvidevarer, A+ og A++ for køleskabe og frysere.
Køb elspareskinner til din computer og dit tv — elspareskinnerne slukker automatisk for tilsluttet udstyr, når det ikke bruges (skærm, printer, dvd mv.).
Sluk på kontakten og brug apparater med et standby-forbrug på under 1 W. Standby-forbruget udgør typisk 10-15 % af dit elforbrug.
Vælg en A-mærket cirkulationspumpe til centralvarmeanlægget.
Brug dagslysstyring og bevægelsesmeldere — de tilpasser automatisk lyset efter behovet.
Fyld vaske- og opvaskemaskinen helt op. Vask tøjet ved 30 °C i stedet for 40 °C
Hæng tøjet til tørre i stedet for at bruge tørretumbler hver gang.

Mindre el-regning med sommertid?

2007-10-28T07:04:00.000+01:00

Her på den første dag efter sommertids ophør har DR Indland en notits med titlen “Mindre el-regning med sommertid”. Der står bl.a.:

Men der er kontant belønning på el-regningen for besværet. En ganske almindelig familie, der bruger 5.000 kilowatt om året i husholdningen, sparer 150 kroner om året.

Ifølge energiselskabet Dong Energys observationer stiger strømforbruget med fire til seks procent, når sommertiden bliver til normaltid i slutningen af oktober. Forklaringen er ganske enkelt, at danskerne tænder mindre for det elektriske lys, når der bliver sommertid.

Men kan det nu være rigtigt? Hvis hele el-forbruget skyldes elektrisk lys, vil den teoretiske besparelse udgøre 1/24, svarende til 4,17 % (hvilket svarer meget godt til de 150 kr.), men sådan er verden jo ikke skruet sammen. Erfaringer fra andre lande viser da osse at der næppe er noget at spare.

Politiken er en smule mere detaljeret:

Dong Energys observationer gennem de seneste syv år viser, at i ugen efter at der bliver indført sommertid, falder strømforbruget med mellem fire og seks procent.

Og omvendt stiger strømforbruget med fire til seks procent, når sommertiden bliver til normaltid i slutningen af oktober. Forklaringen er ganske enkelt, at danskerne tænder mindre for det elektriske lys, når der bliver sommertid. De lyse timer bliver udnyttet bedre.

»Faldet i strømforbrug er størst, lige når der bliver indført sommertid. Effekten fortager sig hen over sommeren, og så stiger den, når vi nærmer os afslutningen af sommertiden i oktober«, siger el-markedschef Flemming Silius Nielsen fra Dong Energy.

Det statslige energiselskab har konstateret, at den samlede årlige besparelse er på en til to procent.

Det kunne være rart at se de konkrete tal for el-forbrug fra de forskellige el-leverandører.

Sommertid slut

2007-10-28T02:59:00.000+01:00

Så går vi igen over til dansk normaltid, og i den forbindelse bringer DR en advarsel:

Overgangen til vintertid øger risikoen for trafikdrab på blandt andet hjortevildt, fordi dyrene har svært ved at vænne sig til tidsforskellen.

for, som der står andetsteds:

Det giver uorden i dyrenes biologiske ur, så de krydser vejene på farlige tidspunkter.

Mmh…

CO₂-afgift af vindkraft

2007-09-01T08:19:00.000+02:00

Selv om man udelukkende bruger el produceret af vindmøller, skal man som forbruger alligevel betale co₂-afgift (som i skrivende stund udgør 11,25 øre/kWh). Baggrunden for denne uhyrlighed synes, som man kan læse af svaret på dette § 20-spørgsmål ※ fra februar 2007, at være “for nemheds skyld”:

Spørgsmål: Vil ministeren tage initiativ til at fritage elforbrugere, der køber vindkraft, for at betale CO2-afgift?

Svar: Siden elafgiftens indførelse i 1977 af daværende skatteminister Jens Kampmann (S) har el været beskattet ens uanset, hvordan el er produceret, hvis el distribueres over de kollektive el-net. Dette princip blev bibeholdt, da CO2-afgiften blev indført i 1992.

El produceret ved vedvarende energi og som forbruges direkte af producenten selv er dog fritaget for afgifter.

Skiftende regeringer har valgt at fremme miljøvenlig elproduktion ved at yde tilskud til elproduktion ved vedvarende energi. Tilskud har samme økonomiske effekt som en afgiftslempelse.

Den ligelige beskatningen af el er begrundet i administrative hensyn. Enhedsbeskatningen giver en række administrative fordele for såvel myndigheder som el-leverandører ved ikke at skulle administrere forskellige satser afhængig af elektricitetens oprindelse.

Samtidig er Danmark efter EU-lovgivningen forpligtet til at beskatte indenlandsk og udenlandsk produceret el ens i Danmark. Vælger man at fritage dansk el produceret ved vedvarende energi for CO2-afgift, skal den importerede el produceret ved vedvarende energi også fritages.

Der vil være meget betydelige administrative omkostninger forbundet med at fritage importeret el produceret ved vedvarende energi for CO2-afgift. Ofte er den importerede el er produceret ved blandede kilder vind, vand, atomkraft og kul. Man vil i hvert tilfælde skulle tilbage og finde den oprindelige produktionsform i udlandet for at kunne give afgiftslempelsen.

Endelig indebærer skatte- og afgiftslempelser til fremme af forskellige politiske målsætninger komplikationer af skattesystemet. For sikre et enkelt skattesystem bør fremme af politiske målsætninger ske gennem tilskud, som prioriteres årligt på finansloven i stedet for uigennemsigtige skatte- og afgiftsordninger, som komplicerer skatte- og afgiftssystemet unødigt.

Hvis man nu flyttede opkrævningen af co₂-afgift fra netselskabet (i mit tilfælde dong) til selve el-leverandøren (i mit tilfælde Vindenergi Danmark), vil man så ikke samtidig fjerne størstedelen af de “meget betydelige administrative omkostninger”? Leverandøren ved jo præcist hvilke kunder der køber hvor meget grøn strøm, og kan således blot undlade at opkræve co₂-afgift fra disse kunder. Og da strømmen er recs-certificeret, burde det osse fremgår fra hvilke kilder — det være sig inden- eller udenlandske — leverandøren køber energi.

Det er en ommer, hr. skatteminister!

Blog Action Day

2007-08-17T19:17:00.000+02:00

15. oktober 2007

WasH₂O

2007-07-30T23:41:00.000+02:00

Netop som jeg troede at økobolde var det sidste skrig inden for sæbeløs vask, faldt jeg over Haiers WasH₂O (netstedet benytter udelukkende flash, så er det sagt).

Sæbe er vel egentlig bare en måde at gøre vand mere vådt på, så ved at skille vand ad i H⁺- og OH^--ioner, skulle WasH₂O kunne vaske tøjet rent ved hjælp af de basiske OH^--ioner og uskadeliggøre bakterier med de sure H⁺-ioner. Om det fungerer i praxis må tiden vise.

Det forlyder at prisen kommer til at ligge på omkring €700. Jeg tror jeg holder mig til økoboldene…

Opdatering 31/7
Det lader til at Sanyo allerede i 2001 lancerede en sæbefri vaskemaskine, nemlig asw-zr800, der tilsyneladende benytter sig af elektrolyseret vand og ultralyd. Og minsandten om Sanyo ikke i fjor annoncerede en vaskemaskine, awd-aq1 ※, der kan vaske uden vand. Hvad bliver det næste?

Den elvte time

2007-07-25T09:28:00.000+02:00

Leonardo DiCaprios nyeste film “The 11th Hour” har premiere den 17. august i Los Angeles og New York. Se traileren:

CalCars plug-in hybridbil

2007-07-19T07:31:00.000+02:00

DR fortæller ^※ her til morgen om CalCars (mon logoet er inspireret af toki pona?), som har bygget hybridbilen Toyota Prius om:

Den ombyggede Prius kan ved normal kørsel klare de første 30-40 kilometer ved lavere hastigheder, altså typisk bykørsel, udelukkende på batteriet.

Hvis der skal køres hurtigere eller længere, arbejder elmotoren og benzinmotoren sammen. Og det giver en benzinøkonomi på over 43 km/l, dobbelt så langt som en standard Prius. Felix Kramer kører selv omkring 50 km/l med sin daglige brug af bilen, hvor han som de fleste andre sjældent kører mere end 40 kilometer.

Elregningen vil selvfølgelig stige, da batteriet skal oplades via det almindelige elnet, men prisen for en kilometer kørt på strøm er væsentligt lavere end en kilometer kørt på benzin.

I en anden artikel ^※ fortæller DR at

Hvis vi skifter alle biler ud med elbiler herhjemme, skal der kun 500 store, moderne havvindmøller til at dække hele Danmarks forbrug, viser beregninger, der har været offentliggjort i bladet El & Energi.

Så vidt jeg kan læse af denne oversigt fra Danmarks Vindmølleforening, var der i maj 5.259 vindmøller i Danmark.

Læs evt. osse wikipedias artikel “Plug-in hybrid”.

Vindenergi

2007-07-18T07:55:00.000+02:00

DONG energy's kundeservice har været utroligt rodede eller direkte uforskammede de gange jeg har haft brug for at tale med dem, men først nu har jeg taget mig sammen til at skifte el-leverandør. Elpristavlen gør det lettere at sammenligne priser på fri el, abonnementer, transport af el og en samlet pris pr. kWh, men det er stadig en noget uoverskuelig affære, synes jeg…

Efter at have klikket rundt i timevis, har jeg nu besluttet mig for at købe “grøn strøm” hos Vindenergi Danmark, vindmølleejernes energiselskab, og har valgt Lokalenergi som el-leverandør. Når min aftale er flyttet fra DONG til Lokalenergi, hvilket burde ske fra 1. september, vil al den elektricitet jeg bruger blive leveret fra vindmøller. Den tanke kan jeg godt lide. Vindenergi Danmark skriver om produktet Grøn Strøm:

Det er muligt som forbruger at påvirke miljøet i gunstig retning ved at tilmelde sig grøn strøm fra vindmøller til en merpris på 4,69 øre/kWh inkl. moms (3,75 øre/kWh ekskl. moms), og den kan leveres til forbrugere over hele landet.

Den grønne strøm forhandles ved hjælp af certifikater. Det betyder, at den strøm, vindmøllerne leverer, svarer til den strøm, kunden køber pr. måned. Produktionen fra vindmøller og den købte strøm balancerer i løbet af en måned, men ikke i hver eneste time.

Grøn strøm dokumenteres med oprindelsesgarantier, og varemærkningen af strømmen ændres, så den udelukkende består af vind. Vindenergi Danmark følger en høj standard for håndteringen af certifikaterne som beskrevet i recs “code of conduct”, hvilket blandt andet betyder, at man er omfattet af ekstra revision af certifikaterne.

Den fri el-pris udgør kun ca. en femtedel af den samlede pris (resten er afgifter til staten, betaling til el-selskaberne for at købe og transportere strømmen gennem ledningsnettet og betaling til såkaldt “offentlige forpligtelser” såsom miljøvenlig el-produktion og forskning), så jeg regner ikke med at skiftet til vindenergi kommer til at betyde nogen større ændring for min samlede el-regning. Jeg kommer ganske vist til at betale små 5 øre extra for hver kilowatt-time, men omvendt er Lokalenergis abonnementspris en smule lavere end DONGs.

Se i øvrigt Ecotricity's hjemmeside, selskabet hævder at være verdens første energiselskab der udelukkede leverer “grøn energi”.

Etanol fra cellulose

2007-07-02T12:34:00.000+02:00

Den amerikanske stat Georgia har givet Range Fuels tilladelse til at opføre et anlæg der kan fremstille etanol fra cellulose, i stedet for som normalt fra sukker. Dette er en God Ting® fordi de fleste planter ikke indeholder særlig meget sukker, men alle planter indeholder masser af cellulose. Så i stedet for at anvende spiselige afgrøder, som fx majs og sukkerrør (der begge indeholder meget sukker), kan man anvende næsten hvilke planter som helst til at fremstille etanol, fx afklip fra græsslåning, nedfaldne grene fra træer, eller majsstængler (fremfor majskolber).

Læs mere på