30. maj, 2013

Tidligt op og tid til at nå det hele

Jetlag fik mig tidligt op (havde ellers været sent oppe dagen før for at komme mit jetlag hurtigst til livs) og jeg kunne fra min altan på 38. etage følge med i hvordan byen langsomt vågnede.

Jeg havde planlagt en række ting på forhånd (i forbindelse med den konference jeg skulle deltage på) men denne torsdag formiddag var åben.
Der var dog en oplagt oplevelse som var svær at komme udenom: CN Tower.

Op i CN Tower

Jeg havde været i Toronto to gange før (1999 og 2003) og begge gange været oppe i tårnet, men jeg er en sucker for høje bygninger og der er sket meget med Torontos bybillede de sidste ti år (se bl.a billede længere nede), så jeg tog turen op.

Jeg boede i en lækker lejlighed tæt ved (fundet via airbnb, som der kommer mere om i et senere indlæg) og kunne gå hen til CN Tower på 10 minutter.

Uden for sæson og ingen kø

Det var torsdag formiddag sidst i maj lidt uden for højsæsonen (juli/august) så der var næsten ingen mennesker. Det betød der ikke var nogen kø til billetter, sikkerhed eller elevatoren op.

Jeg købte en billet med adgang til det hele (tårn, øverste dæk, to info film) til i alt 44 CAD. Kursen er ca. det samme som USD (i hvert fald den 30. maj, 2013).

Vindpust som sikkerhedstjek

Som med flere bygningsværker i USA, så var der et sikkerhedstjek for at komme op i tårnet. Dette er dog lidt anderledes, da du ikke skal tømme lommer og sende tasker igennem røntgenmaskiner. I stedet stiller du dig blot ind i en lille boks, som puster lidt luft på dig. Meget hurtigere end metaldetektor og røntgen.

Fotografering på grøn baggrund

Stedet er bygget til at håndterer en masse turister, men der var ikke rigtig nogen denne formiddag, så det føles lidt underligt at følge de lange indhegnede stier rundt i hele bygningen for at komme om til elevatoren, tæt ved sikkerhedskontrollen.
’Inden jeg nåede dertil, så var der den obligatoriske ”fotografering”. Denne gang med et grønt bagklæde, så jeg kunne blive sat ind med Toronto´s skyline i baggrunden.
Jeg stiller glædeligt op, men har kun én gang købt billedet (i Graceland). Den bedste af disse løsninger (synes jeg) er i Seattle i Space Needle. Her kan du selv gå ind på nettet, gratis, og vælge baggrund og downloade.

Lær om CN Tower

Hvis du står i kø for at komme gennem sikkerhedskontrollen eller op i elevatoren, så har du rig mulighed for at læse op på hvordan tårnet blev bygget, hvorfor, hvor højt det er, samt se en masse billeder af processen.
Selvom jeg startede i elevatoren, så blev jeg ikke snydt, for her opsummeres meget af det, blot på kort tid, så som højde, hvor hurtigt vi bevæger os i elevatoren mm.

Udkig og glasgulv i elevator

Du kan kigge ud over byen/søen men du kører op. Det kan være en stor mundfuld for mange. Er du ikke god til højder, så kig ikke ned i elevatoren, som har fået glasgulv (i hvert fald lidt af det – noget der er kommet til siden jeg var der sidst).
Det er ikke det eneste glasgulv i tårnet, men det vender jeg tilbage til.

Masser af oplevelser og roterende restaurant

Der er ”fire etager” og seks oplevelser når du er kommet op i CN Tower. De er unikke på hver deres måde.
Den ”etage” du kommer af på med elevatoren er inden døre med store glaspartier, næsten, hele vejen rundt. Det er også på denne etage du kan komme ind i restauranten på toppen – som drejer rundt. Så i løbet af en menu, kommer du hele vejen rundt.

Fra denne etage kan du også tage elevatoren lidt længere op til en mindre etage, hvor du er på det højeste: 447 meter. Denne etage er også inden døre, men du kan komme alle 360 grader rundt og se byen.

Udenfor i CN Tower

Tilbage på etagen med restauranten kan du gå ned af nogle trapper til etagen nedenunder. Her kan du komme udenfor, men er dog godt ”pakket ind” i gitter og rækværk. Det er lækkert med noget frisk luft og der kan være en del blæst deroppe, men det kan være svært at tage gode billeder ud gennem gitteret.

Her er et taget af byens city airport (ikke den du flyver til fra DK).

Toronto har ændret sig

Jeg hørte en guide fortælle, at der pt. er mere end 100 byggerier i gang i Toronto. Når de er færdige, så har Toronto flere højhuse end New York City.
Toronto har også lige passeret Chicago i størrelse, så Toronto nu er Nordamerika´s 4. største by (Mexico City, New York City, Los Angeles, Toronto). Montreal er nummer 8.
På billedet her, kan du se noget af udviklingen de sidste 10 år.

Glasgulv i CN Tower med 350 meter ned

Denne etage er også hvor du finder glasgulvet. Det er lavet så du kan kigge direkte ned langs det høje bygningsværk og på pladsen/stadion nedenfor.
Det er næsten sikkert som amen i kirken, at børn springer ud på gulvet uden overvejelser. De synes det er fedt. Voksne, derimod, skal liiiige tage sig lidt mod til. Først den ene fod og så forsigtigt ud med den anden.

Ud og stå på kanten af CN Tower

Den sidste oplevelse er en Edgewalk. Den er kommet til i 2011 og var fuldstændig gået min næse forbi så det blev ikke denne gang – kostede 175 CAD.
Kort sagt, kommer du ud, fastspændt i en sikkerhedsline, og går udenfor på en platform uden rækværk og får lov at læne dig ud over kanten.

Souvenirs og film

Nede igen er der den obligatoriske souvenir butik, hvor du kan finde en masse kitch og så en masse produkter med ahorn sirup (det er jo Canada).
Inden du forlader CN Tower kan du også se et par film. Jeg nuppede en 3D film om flyvning i fremtiden, som kigger nærmere på Boeings 787 Dreamliner. Lidt underligt at have den film på programmet her i Toronto.

Kunne ikke nå Rogers Centre

Nede på gaden igen gik jeg over til Rogers Centre (stadion). Jeg ved der er mulighed for en rundtur på stadion (som benyttes til mange ting og er fleksibelt indrettet, med mulighed for at flytte rundt på tribuner og åbner taget). Desværre passede turene ikke ind i mit program. Jeg var der i 1999 og det er et besøg værd: Rogers Centre Tour.

CN Tower spejlet i Toronto

Fra CN Tower gik jeg tilbage til min lejlighed til lidt frokost, inden jeg skulle videre på min næste oplevelse, Segway toru i Distillery Distriktet.
Jeg gik tilbage mellem de høje, blanke bygninger i downtown Toronto og kunne se CN Tower spejle sig i flere af bygningerne.

Jeg så også et par at de mange food trucks som er at finde i Toronto.

CN Tower i Toronto, Canada

29. maj, 2013

Det var ikke svært at vælge fly, da jeg planlagde turen til Toronto. Efter lidt research på momondo, stod det klart at de bedste muligheder var Iceland Air og Air Canada.
Jeg holdt lidt øje med priserne over tid og valget faldt i sidste ende på Air Canada. De var konsekvent mere end 1000 kr. billigere og på dagen var billetterne fra Air Canada 1200 kr. billigere end Iceland Air.
Derudover, så er Air Canada direkte (Iceland Air mellemlander på Island) og så var der mad inkluderet på Air Canada (hos Iceland Air skal du selv købe mad).

ESTA ikke nødvendig til Canada

Hvis din endelige destination er Canada, så behøver du ikke en ESTA. Hvis du flyver videre til USA fra Canada, så skal du have en ESTA.
Hvis du krydser grænsen fra Canada til USA i bil, bus, tog, så behøver du ikke en ESTA.

Tjek ind med et twist

Air Canada er en del af STAR Alliance (samme som bl.a. SAS) men tjek ind i CPH lufthavn foregår fra egne skranker, da de ikke er en del af selvbetjeningsmaskinerne. Det fandt jeg ud af ved først at prøve maskinerne og dernæst spørge i kundeservice, hvor de anviste den skranke jeg skulle bruge.

Hurtig tjek ind og sikkerhedstjek

Der var ingen kø da jeg endelig kunne tjekke ind og stort set ingen mennesker i sikkerhedstjekket, så stod hurtigt med boardingkortet i hånden og kiggede på skærmen efter min gate.

Knap plads til håndbagage

Jeg havde ikke tjekket ind online eller valgt sæde på forhånd. Flyet havde en 2-3-2 konfiguration, men jag havde fået et gang sæde. Nu var spørgsmålet blot om der fyldt eller der var plads til at brede mig.
Det startede godt, med få mennesker omkring mig, men pladsen til håndbagagen var mindre end normal så der var rift om overhead boksene langs vinduet. Dem over midtergangen kunne ikke håndterer en standard håndbagage, så der blev brugt megen tid på at få puslespillet til at gå op.

God siddeplads

Selvom der blev ved med at komme folk i sidste øjeblik så endte jeg med en gang plads i midtersektionen uden en sidemand. Benpladsen er ikke den bedste jeg oplevet på economy, men fungerede fint. Udstyret i sæderne, selv i denne ældre Boeing 767-300, var super. Både USB strøm og alm. Udtag samt et underholdningssytem der fungerer on-demand.
Det benytter jeg dog sjældent når jeg er af sted, da jeg har min iPad.

Fin service om bord

Allerede inden take-off var der super service fra Air Canada personalet. De var behjælpelige med at få børnefamilier til at sidde samlet og der blev fundet ekstra pladser til de som havde spædbørn med som de egentlig skulle sidde med på skødet hele vejen.

Servicen med mad og drikke var også god. Kort efter take-off kom de rundt med mad og drikke og der var et godt flow af drikkevarer ved pladserne (noget jeg har oplevet andre har sparet væk, så du skal rejse dig og hente hvis du vil have noget vand.

Midt vejs var der en lille salty snack og kort inden ankomst var der også en lille snack.

Tolddokument til Canada

Kort inden ankomst til Canada får du udleveret et tolddokument som du skal udfylde. Det er meget lig den grønne formular du får ved indrejse til USA. Den skal være udfyldt inden du går gennem immigration.

Indrejse i Toronto

Jeg landede i Toronto Pearson International Airport (YYZ) Terminal 1, som er relativ ny, så der er tænkt på bekvemmelighed og funktionalitet. Der er bl.a et high speed transportbånd til gående til at fragte en gennem den lange bygning.

Første step i processen med at komme ind i Canada er immigration (Canada Border Services Agency). Det fungere lidt a la indrejse til USA. Kan være et tilfælde der ingen kø var, men de få der var, blev hurtigt ekspederet igennem.
Fik et par spørgsmål om årsag til besøg, men det foregår med et smil og efter et hurtigt scan af passet var jeg igennem. Der bliver sparet en del tid, ved ikke at skulle have taget fingeraftryk og billeder.

Bagage og bus downtown

Efter immigration fungere det også som i USA. Du henter din bagage og går gennem tolden, hvor dit dokument afleveres.

Mine første fem dage i Toronto er til konference, så i stedet for at betale for en bil der blot står stille, så tog jeg bussen downtown. Du kan godt tage en lokal bus og subway og komme ned i byen for 4-6 dollars, men jeg gad ikke rode med at finde ud af, hvor jeg kom tættest på min destination og skulle skifte med bagage mm. så jeg købte en retur med Airport Express bussen (40 dollars + tax) som kørte mig lige til døren (var heldig at min lejlighed ligger ovenpå et af de hoteller de stopper hos).

Der er halvtimes service med bussen og den har gode sæder og wifi til den godt halve time det tager at komme downtown fra lufthavnen.

Fly og indrejse til Toronto, Canada

31. marts, 2013

Politi og CSI fra morgenstunden

Jeg havde ikke drukket hjernen ud på min tur i byen og var hjemme lidt over 01:00 – før byen lukkede.

Så jeg måtte have været godt træt, for jeg havde ikke hørt hvad der foregik lige på den anden side af vejen midt om natten.

Det fandt jeg ud af, den næste morgen, hvor dette var hvad jeg kunne se.

Politiets teknikere (CSI) var ved at finkæmme parkeringspladsen, finde blodspor og skudhuller. Og kriminalpolitiet gik rundt på motellet og forhørte gæster.

Skuddrab ved motellet

Omkring kl. 03:00 var to grupper kommet op og toppes og det havde desværre en dødelig udgang for en person, som blev skuddræbt.

Det var en tragisk hændelse og relativt tæt på, men ikke noget der afskrækker mig eller får mig til at advarer imod at rejse eller opholde sig i USA.

Det er sikkert i USA

Motellet jeg boede på ligger i et meget sikkert område (ved Capitol Building hvor der er en masse federal bygninger og sikkerheden er i top), så dette var en enlig svale i dette område.
Der er mere eller mindre usikre områder i de fleste storbyer i USA, men dem undgår du som regel automatisk, da der sjældent ligger moteller i de områder – eller i hvert fald ikke de kæder som du ofte benytter.

Denne aften havde der også været ekstraordinært mange mennesker i byen, da der var en musikfestival som havde tiltrukket rigtig mange unge mennesker fra de omkringliggende byer (San Antonio og Houston). Det var så desværre endt med uenighed mellem to grupperinger.

Det sidste stræk til Houston

Det var min sidste dag og jeg skulle blot fra Austin til Houston (knap 3 timer) og med flyet kl. 20, så der var god tid og ingen planer.

Tjek ud og hængerøvsbukser

Der var først tjek ud kl. 12 fra motellet, så tog den med ro. Det gjorde alle andre også, så der var lidt kø ved valet parking (den eneste måde at parkerer på motellet til 12 dollars pr. nat). Motellet havde været godt fyldt og det var primært unge mennesker der havde været i byen for at give den gas.
Mens jeg stod i køen kunne jeg se lidt på hvordan ungdommen i Texas klæder sig og jeg var ikke imponeret (andet end over de kan gå rundt sådan og samtidig holde bukserne oppe og at det ser sjovt ud når de gør).

Usexet tur, men roadtrip følelse

Turen fra Austin til Houston er ikke super sexet (og jeg havde kørt den tre gange før), men når du kommer uden for Austin forsvinder den megen trafik, der kommer ro på og roadtrip følelsen indfinder sig.

Vilde hjulkapsler

Jeg skulle afleverer med tom tank, så kørte min Jeep lige til grænsen og måtte ind og fylde et par gallons på. Der så jeg en bil dille som jeg ikke havde set før. Det lignede noget fra en James Bond film og selv reservehjulet, som sad udenpå bagagerummet, havde en sådan anordning.

Sidste Walmart og masser af m & m’s

Da jeg nærmede mig Houston fandt jeg en Walmart og fik styr på de sidste m&m indkøb og pakket og vejet min bagage så afleveringen af min bil kunne foregå uden dikkedarer.

m&m med peanut butter, mint, hindbær, pretzel, mandel, mørk chokolade, m&m påskeæg og med kokos.

Nyvasket lejebil

10 minutter før lufthavnen brød en vildt regnvejr ud. Min Jeep var blevet pænt støvet af mit ophold nede ved Big Bend, men efter en trykspuling de sidste kilometer, afleverede jeg en funklende ren bil hos AVIS.

En nem aflevering af lejebil hos AVIS

Det tog et minut at afleverer bilen hos AVIS. Jeg kørte frem hvor jeg blev anvist. En stregkode blev scannet og kilometertælleren blev aflæst. Så gik de en runde om bilen, printede en kvittering ud, mindede mig om at tømme bilen og ønskede mig god tur. Han nåede også lige at nævne, at det vilde regnvejr hjalp til, at de ikke skulle vaske så mange biler udvendigt inden de var klar til næste udlejning.

Nem tjek ind og sikkerhedstjek i lufthavnen

Jeg var i god tid i lufthavnen og der var ingen kø ved tjek ind og slet ingen kø ved sikkerhedskontrollen (plejer ellers at være kø ved sikkerheden i Houston). Så inden jeg fik set mig om, var jeg igennem og inde i afgangshallen.

Nogle kedelige timer i lufthavnen

Houston er en stor lufthavn, men den er som USA lufthavne er flest – en lidt kedelig ”bus terminal” hvor man kommer lige tids nok til at nå sit fly og ikke bruger så megen tid på mad og shopping.

Der var dog lidt. To steder at spise, hvor jeg valgte det største sted, hvor man kunne følge med i March Madness. Maden var ikke noget videre, men det slog tiden ihjel.

Der var en større kiosk med tilhørende souvenirbutik og en regulær tax free butik. Ikke noget man ikke har set før.

Jack Daniels souvenirbutik

En butik tiltrak dog min opmærksomhed. En specialbutik for Jack Daniels (whisky). Den var proppet til randen med alskens souvenirs og så havde den hele Jack Daniels udvalget af whisky. Jeg shopper normalt ikke i lufthavne, da der ofte ikke er så meget sparet, men her slog jeg alligevel til. Havde fået lidt forskelligt Honey Whisky de sidste par dage, så jeg lod mig friste af en flaske Jack Daniels Tennessee Honey. En liter for 29 dollars, inkl. tax (godt 160 kr.). Det var en god pris og efter jeg havde bekræftet at jeg kunne få den med igennem mit sikkerhedstjek i Heathrow, købte jeg.

Fyld strøm på inden afrejse

Tiden frem til afgang gik med lidt afslapning ved gaten hvor jeg så lidt video. Alle har efterhånden dimser med på flyet og de bruger jo strøm. Er du ved at løbe tør eller vil du toppe op inden afgang, er der flere steder en gratis stander hvor du kan tanke strøm. Det er også muligt at betale sig til strøm og nogle specielle maskiner som er sat op.

God plads og den bedste lur i flyet

Det blev endelig tid til at boarde og jeg var heldig at flyet ikke var fyldt. Det betød jeg sad alene på en række med fire sæder. Jeg satte mig ind, så jeg havde et tomt sæde på hver side og fordi der ikke kom en vogn forbi i tide og utide og fordi en tissetrængende passager ikke skulle op og ud forbi mig, så fik jeg den bedste lur på et fly nogensinde. Knap 8 timer blev det til, så jeg havde fået gjort et stort indhug i optræk til jetlag da jeg nåede til Heathrow.

Igennem Heathrow og hjem

Her var det lidt det samme cirkus som da jeg tog afsted. Jeg havde kort tid til at når det næste fly, men pga. mange mennesker og endnu et sikkerhedstjek, så gik megen af tiden med at stå i kø – og det hjalp ikke jeg havde travlt, for det havde alle andre også. Så der var ikke tid til sightseeing eller shoppping i T5, men det havde jeg også fået rigelig af i Houston.

Skuddrab ved motellet og følelsen af roadtrip i Texas

30. marts, 2013

På gåben ned i Austin by

Jeg boede lige ved Texas State Capitol, så svingede forbi den imponerende bygning på min vej ned mod min sidste aften i Austin for denne gang.

Jeg fulgte Congress Avenue fra 11th St. Ned til Congress Avenue Bridge og havde timet det til at passe med solnedgangen.

En levende turistattraktion

Congress Avenue Bridge i Austin er dagligt et tilløbsstykke (fra forår henover sommeren) for flere hundrede mennesker.
Det er ikke broen der er speciel, men det der lever under den. Ikke nede i vandet, men lige under den, inde i dens konstruktion.

1 million flagermus

Her bor der 750.000 – 1.500.000 flagermus som hver aften flyver ud for at finde føde. Der er flest i august, hvor ungerne for første gang flyver med.

Det er et imponerende skue som finder sted omkring kl. 20-20:30 (hvilket er omkring solnedgang i marts/april) men alt det spændende sker på modsatte side af, hvad der den aften var, en spektakulær aften himmel og solnedgang.

Der er ikke nogen fast tid på, hvornår flagermusene flyver fra broen og ved et tidligere besøg fløj de slet ikke (i hvert fald mens jeg var der og man kunne se noget).

Her kan du læse mere om flagermusene under broen, aktivitet i løbet af året, flyvetider mm.

Svært at fange flagermusene på billeder

Denne aften fløj de dog og ser imponerende ud. Det er vært at fange på billeder da dels er små, flyver hurtigt og så er der ikke så megen lys at gøre godt med.

Her ser du bedst flagermusene

De bedste steder at opleve dette er i den sydlige ende af broen, på skråningen i parken ved den sydlige ende af broen (Lady Bird Park) og nede på vandet. Der er cruises du kan komme ud på eller du kan leje kanoer, cykelbåde eller paddle boards.

En lang pølse af flagermus

Jeg nøjedes med en plads på broen, hvor jeg kunne se ”pølsen” af flagermus komme væltende ud i nattehimmelen. Lige under mig kunne jeg se et virvar af flagermus som fes rundt indtil det blev deres tur til at følge med i optoget ud efter mad.

Det tager noget tid at få 1.000.000 flagermus på vingerne så det er en forestilling som bliver ved i lang tid, men sørg for at være der omkring solnedgang for at have lys nok til nogle billeder.

Bikinibar på 6th Street

Fra Congress Avenue Bridge gik jeg tilbage op på 6th Street. Jeg ville hjem på morellet med mit store kamera inden jeg fik for mange øl, men stoppede lige ind forbi Bikinis på vejen.

Bikinis Sports Bar & Grill er en udbredt kæde i Texas. Minder der er lidt frækkere end Hooters men stadig et sobert sted med god betjening og god stemning. Ikke så familie orienteret som Hooters, men nu ligger denne også på 6th Street, hvor der om aftenen bliver tjekket ID på alle.

Efter et hurtigt pit stop på motellet, gik jeg tilbage til den afspærrede 6th Street og videre ned på 5th, hvor min yndlingsbar i Austin ligger.

Kom rundt med cykeltaxier

Jeg valgte at gå, men Austin er fyldt med cykeltaxier og strækningerne mellem de forskellige hot spots, Congress Bridge, W. 5th Street og Old Pecan St (E 6th Street) er populære at tage en cykel taxi imellem.

Austin har også et populært Street Food miljø og der er Food Trucks mange steder.

Autentisk Rebels Honky Tonk cowboy bar

Jeg skal forbi Rebels Honky Tonk når jeg er i Austin. Antallet af gæster varierer, men stemningen er altid god.

Det er en autentisk western bar. Ikke en klichefyldt kæde-bar med en påtaget stemning. Rebels Honky Tonk er stedet hvor de lokale cowboys fra oplandet kommer og slidte Wrangler og slidte cowboy boots er ikke unormal påklædning.

Danseundervisning og synkron dans

Der er et stort dansegulv og hver torsdag-lørdag 20-22 er der gratis danseundervisning i alle de klassiske western danse. Når gulvet gives fri og stemningen rigtig begynder at indfinde sig, er der tit gruppe dans, hvor gulvet fyldes og synkront giver den gas. Det er bl.a til Copperhead Road

Denne video er ikke fra Rebels Honky Tonk men viser princippet.

Topløs på mekanisk tyr

For at sætte en tyk streg under cowboy temaet er der også en mekanisk tyr. Den er populær når folk har fået lidt at drikke. Koster 5 dollars at prøve, men hvis du som kvinde smidder toppen mens du er oppe på den, så får du turen gratis (er der flere der gør end du lige går og regner med).

Du kan også hvæde dig overfor gutterne med en gang armlægning eller se hvem der slår hårdest på en boksebold.

En proppet 6th Street i Austin

Omkring kl 01:00 var 6th Street ved at være proppet. Politiet var dog talstærkt til stede, så alle optræk til ballade blev hurtigt håndteret.

Jeg havde haft en lang dag og skulle op og køre dagen efter, så sprang den sidste time i byen over (alle barer i Austin lukker kl 02:00).

1 mio. flagermus og godt gang i Austin, Texas

30. marts, 2013

Landsdækkende supermarkeder

Rigtig mange på roadtrip stifter bekendtskab med butikker som Walmart, Target, K-mart, Kroger m.fl.
De er alle gode, billige butikker hvor du kan finde alt det du har brug for til din roadtrip (køletaske, drikkevarer, mad og snacks).
Skal de sammenlignes med danske butikker, så minder de mest om Bilka (men ofte billigere).
Det er non-food der er dominerende i disse butikker, men de har typisk også et godt udvalg af fødevarer, med alt du har behov for.

Lokale supermarkeder

Der er mange landsdækkende kæder (ex. Walmart med mere end 3000 butikker som også ligger langt ude på landet) men der er også mindre, regionale/lokale butikker/kæder. Og de er ofte en oplevelse for sig.

Det er butikker som Albertsons, H-E-B, Trader Joes, Piggly Wiggly, Raley’s m.fl.
De varierer i kvalitet, men er som oftest en meget bedre oplevelse end vi kender fra danske supermarkeder og der er i mange tilfælde kælet for detaljen og så er service som regel i højsæde (personale der pakker dine poser, kan hjælpe med at bære ud til din bil mm.).

Se flere billeder fra supermarkeder i USA

Her kan du se lidt flere billeder fra forskellige supermarkeder i USA.

Whole Foods

En af de kæder som er på fremmarch i USA er Whole Foods. Den skiller sig ud ved at have stort fokus på naturlige, organisk og økologiske varer.

Whole Foods i Texas

Jeg har kendt til Whole Foods i mange år, men mine ture har aldrig passet med at ramme en (på nær et lynvisit i en i downtown Boston), når behovet for indkøb var til stede. Der er også kun under 400 butikker på landsplan pt.

Men nu er Whole Foods oprindeligt fra Austin, Texas, så det var nærliggende at få den oplevelse med (ja, det kan være en oplevelse at gå i et supermarked og jeg anbefaler det som en af de mange ting du bør prøve i USA)

Ligner lidt Irma og Magasin

Den butikskæde i Danmark der mest ligner Whole Foods er Irma på EPO krydset med supermarkedet i Magasin du Nord.
Men Whole Foods trækker hurtig fra når det kommer til udvalg og service.

Du fornemmer det fra du træder ind af døren. Der er lækre opstillinger, kæmpe udvalg, shop-in-shops med fisk, kød, bageri, home cooking udvalg.

Der er lidt non-food varer i butikken (husholdningsprodukter, rengøring mm), men det er fødevarer der er i fokus.

Der er smagsprøver flere steder, så du kan gå rundt og små-snacke mens du finder finurlige produkter eller varianter som du ikke kendte til.

Spændende chokolade

Jeg faldt lidt i svime over udvalget af chokolade. Ikke de klassiske (og lidt kedelige traditionelle amerikanske chokolade produkter fra Mars og Hershey) men kvalitets chokolade hvor der var kælet for ingredienserne og hvor fyldet var lidt utraditionelt.

Frisklavede færdigretter

Flere supermarkeder med respekt for sig selv har en eller anden form for frisklavet mad du kan købe. Det kan være en lille deli inde i butikken, hvor du kan købe en frisklavet sandwich, eller så ligger der en fast food kæde i forbindelse med supermarkedet.

Whole Foods er i superligaen hvad det angår. De har en deli som det bør og hør, men de har også en køledisk som bugner af et kæmpe udvalg af frisklavede ting som salater, sushi, sandwiches, nudler, risretter mm. Lige til at tage med hjem og varme op.

Hvis der ikke lige er en salat i din smag, så er der en salat buffet hvor du kan gå amok eller hvis du har brug for noget lunt mad med det samme, så er der en stor buffet med lune retter og supper.

Prisniveauet er over fastfood restauranter, men under et regulært restaurant besøg, så det kan være et godt alternativ til frokost/aftensmaden på din roadtrip.

Det blev det også for mig og jeg købte selv ind til den sidste aften og hyggede med min egen lille buffet inden jeg gik ned på 6th Street til turens sidste pilner og hygge.

Whole Foods – Irma på EPO

30. marts, 2013

Austin afprøvet

Jeg har været i Austin tre gange før, så har været rundt til mange af byens seværdigheder før, kørt segway i byen mm.

Longhorn Cavern

For at få nogle flere ting krydset af kiggede jeg på kortet over området og fandt frem til Longhorn Cavern State Park, hvor der er guidede ture i grotterne under jorden.

Anonymt landskab

Longhorn Cavern ligger en god time uden for Austin i et anonymt landskab. Ikke så meget ved første øjekast, men den egentlige attraktion ligger også under jorden.

Longhorn Cavern en af de store attraktioner i området, men ikke være end at du godt kan møde op og komme med på en guided tur (man kan ikke selv gå ned i grotten). Jeg havde booket på forhånd, men skulle kun have ventet 30-45 minutter for at komme med på den næste hvis ikke.

Spetakulær indgang

Efter et par trin ned fik jeg den første fornemmelse af hvad der ventede.

Inden vi gik ind, fik vi lidt info og historie om området. Grotten har været kendt og brugt af de indfødte, af banditter, i borgekrigen og som speakeasy mm.

Flagermus i grotten

Vi fik også lidt info om det lokale dyreliv i grotten og der lever bl.a. falgermus. Dog kun i få antal, og så er de meget små (på størrelse med en tommeltot). De første så vi kort efter vi kom indenfor. Der har været mange flere, men efter års kontinuerlig strøm af turister, er de store kolonier af flagermus rykket andre steder hen.

Underjordiske skulpturer

Longhorn Cavern er skabt af underjordisk floder og der er relativt tørt dernede, så der er ingen drypstens formationer. Dem har jeg også set så rigeligt andre steder, bl.a. Carlsbad Caverns og Meramec Caverns på Route 66.

Med sirlig lyssætning nede i grotten føles det nogen gange som at gå rundt i en anden verden. Der er variation i stenenes overflade og formationer og der er hele tiden noget at kigge på rundt i krogene.

Underjordiske hemmeligheder

Undervejs får du dog et par hemmeligheder om stedet som ikke er åbenlyse. Bl.a. at grotten i den form du går rundt i, relativ ny. Den er nemlig blevet gravet ud i nyere tid (starten af 1900) af CCC. Kun få dele af den var der en naturlig adgang til. Resten var mudret til gennem tusindvis af år med regnskyl og ændringer i naturen.

Speakeasy og bryllupper

Det store rum et stykke inde i grotten var populært som speakeasy tilbage i forbudstiden. I dag benyttes rummet ofte til koncerter og det kan lejes til events, bryllupper mm. Dengang, som nu, foregår alt køkkenarbejdet oppe på jorden, og alt hejses så ned.

Risiko for oversvømmelse

Floden som har slebet disse grotter er for længst forsvundet, men kun længere ned. Grotten er stadig et stort dræn for området og der har været episoder, hvor flash storms har skabt oversvømmelse nede i grotten – også med turister dernede.

1.5 time og lavt til loftet

Turen tager 1.5 time og er ikke anstrengende. Der er passager hvor man skal dukke sig, men ingen grund til at frygte klaustrofobi. Der er ture hvor du kan komme på rigtig udforskning af grotten. Her er der dog krav til din størrelse (ikke for stor) da der er steder du så vil kunne sidde fast.

Andre oplevelser i området

Longhorn Cavern State Park er perfekt til en halvdags tur fra Austin. Af andre attraktioner i området kan nævnes Fredericksburg og Enchanted Rock.

Underjordiske oplevelser i Longhorn Cavern

29. marts, 2013

San Antonio er et besøg værd

Dette var mit tredje besøg i San Antonio. De to første gange fik jeg krydset alle de store turist ting af listen.
Alligevel brugte jeg lidt af formiddagen på at kigge lidt rundt i byen, som jeg helt klart synes fortjener et besøg hvis du er på de kanter.

Let tilgængelig bymidte

Downtown er nemt tilgængelig på gåben og alle de store ting så som Alamo, River Walk, La Vilita, Tower of the Americas, Hemisfair Park, San Fernando Cathedral, Arneson River Theatre etc. ligger tæt.

Lej en bycykel i San Antonio

For at nå ud i krogene af downtown kan du med fordel leje en bycykel eller tag på en guidet segway tur (gjorde jeg selv i 2010 og er en fed måde at opleve byen på).

The Alamo

Den strøste attraktion i San Antonio er The Alamo. Et område karakteriseret af en bygning fra dengang amerikanerne sloges med Mexico om retten til området.

En tur langs River Walk

Den anden største (uden dog at have tal på det) er River Walk. Det er et sti-system indrettet langs San Antonio River, som flyder gennem byen. Riwer Walk er stier på begge sider af floden og som går under veje og bygninger. Det er et stort trækplaster for turister og du kan komme rundt i tour både og se dele af byen.

Om aftenen er der gang i den og der er et hav af barer og restauranter langs River Walk (se den om aftenen ved mit besøg i San Antonio 2010).

Hvis du vil have tid til at studere den lidt nærmere og få nogle gode shots, så tag en tur om formiddagen.

Tower of the Americas

Over jorden i San Antonio er der en ting der stikker op: Tower of the Americas (190 meter)
Et tårn, du kan komme op i og nyde udsigten eller tage en bid i den roterende restaurant på toppen.

Som du kunne se på mit tidligere indlæg, så boede jeg lige over for det.

Fra San Antonio mod Lockhart

Fra San Antonio skulle jeg kun to timer mod nord til Austin men jeg kørte en lille lækker omvej.

Jeg har været i området tre gange før, så kender det godt og der var specielt en destination der trak i mig: Lockhart, TX. Det er BBQ capital of Texas.

BBQ til frokost

Jeg fik det til at passe med frokost tid og ville denne gang besøge Black BBQ. Ved mine tidligere besøg har jeg besøgt Kreuz Market og Smitty’s Market.
Black’s BBQ ligger lidt anonymt i en sidegade væk fra byens torv og gør ikke meget væsen af sig reklamemæssigt, men de lokale ved hvor det er.

Black’s Barbeque

Det er svært at sige hvad der er mest kendt, for alle har en præference for hvordan bbq skal være (og så er der dem som er vokset op med en bestemt, og ikke vil komme de andre steder).

Som sagt ramte jeg det lige til frokost, så der var kø.

Du betaler efter vægt

Blacks BBQ er samme grundprincip som Smitty’s o Kreuz. Det er dog ldt mere civiliceret med tallerken og bestik og så er tilbehør før kød.. Kødet betales dog stadig erfter vægt.

Jeg gik all in (ville prøve det hele) og fandt en bås i restauranten. Her nød jeg min brisket, mine pølser og svinekoteletter.

Tilbehør og sweet tea

Brød, løg og pickles var inkluderet, men skulle man selv hente oppe ved sodavandsmaskinen. Jeg var kørende, så nøjedes med noget sweet tea. En klassisk sydstats ting (ikke at forveksle med ice tea).

Udsmykning på Black’s BBQ

Lokalet så ud som det har gjort i rigtig mange år og der var en karakteristisk duft af bbq røg.
På væggene hang primært billeder fra byens High School Football hold gennem årene mixet med klassiske klenodier så som Texas Longhorns, gamle reklameskilte og neon.

Var det god BBQ?

Black’s er autentisk pit barbeque og fortjener sin plads i Texas Capital of BBQ. Personligt synes jeg at Kreuz Market har den bedste mad og oplevelse stærkt forfulgt af Smitty’s Market.

Rundt i Lockhart

Efter alt for megen kød slog jeg mave ved at gå en tur i byen. Må erkende at den ikke har så meget at byde på udover de fortrinlige BBQ steder.

I en anden sidegade bragede det ud med musik fra en enlig bygning. Der hang et neonskilt i vinduet og jeg troede først det var en lokal bæverding, men tog fejl.

Neon-fabrik

Det var en neonskilte fabrik. Eller fabrik er måske så meget sagt. Det er Kirk Tunningley som driver Big Dog Neon hvor han laver skilte, men også neon kunst for sig selv og andre.

Neon og roadtrips er for mig noget der er tæt forbundet og specielt på Route 66 er der rig mulighed for at opleve neon gennem tiden.

85 mph på interstate

Fra Lockhart tog jeg den Frontage Road der fulgte Toll Road 130 op til Austin. På 130 må du, som det eneste sted i USA (indtil videre), køre 85 mph (136 km/t).

Hvis du skal opdateres på bl.a. hastighedsgrænser i USA, så kan du her se mere om trafikregler i USA.

Seværdigheder i San Antonio og BBQ i Lockhart

28. marts, 2013

Drikker lokal øl

Som jeg så oftest gør i baren i USA, så spurgte jeg efter en lokal øl. Bartenderen havde en enkelt tilbage som smagte rigtig godt. Har selvfølgelig glemt navnet.

Da det var den sidste han havde, så blev den næste en Blue Moon.

Følg med på Facebook. Der er endnu flere billeder og oplevelser fra USA samt spørgsmål og svar.

Et godt tip fra bartenderen

Nu havde bartenderen luret mig og kort efter fortalte han mig om et sted tæt ved han syntes jeg skulle besøge: The Friendly Spot.

Sailor Jerry måtte vente

Jeg var ellers ved at være varm på at tage ud og finde noget Sailor Jerry (rom) med root beer, men han fik mig overtalt, da han sagde de havde 200+ øl i hanerne og flasker. Det skulle prøves.

Væk fra turistfælderne

Det lå tæt ved hotellet og væk fra hvor turisterne kommer.
Jeg valgte at gå derhen fra hotellet. Kun “two blocks”, som bartenderen sagde.

Det skulle ligge ud til vejen jeg fulgte, men blev mere og mere i tvivl. Området blev en smule dicy, men jeg holdt hovedet højt og fortsatte. På vejen passerede jeg ‘Alamo Street – Eat Bar’ – det vender jeg tilbage til.

200+ øl på The Friendly Spot

Jeg blev vildt imponeret da jeg endeligt fandt The Friendly Spot. Et stort åbent område hvor der bl.a. lå en lille legeplads til børnene. Der var dog ingen tvivl om, at det var øl der var i højsæde. Fordelt på to barer har de 200+ øl på programmet. Mere end 70 forskellige i haner og resten på flaske/dåse.

Friluftsfilm

Jeg satte mig i den ene bar og nød stemningen. Det var open air movie (Nacho Libre) som kørte på det store lærrede. Der var også en lind strøm af folk, hvoraf mange kendte bartenderne. Et godt tegn på, at det er lokale der kommer der.

Ekspertbartendere

Jeg startede med at bestille en lokal øl som ikke var for mørk. Fluks fandt han en ale fra et bryggeri som lå mellem San Antonio og Austin.
Jeg nød den og stemningen fra den evige udskiftning i gæster og den linde strøm af viden om øl som bartenderne delte ud af, når folk ikke var sikker på hvad de havde lyst til.

Jeg nuppede en øl mere inden jeg gik tilbage mod hotellet og de Food Trucks jeg havde set på vejen.

Alamo Street – Eat Bar

Enhver bar med respekt for sig selv i USA har en eller anden form for mad på menuen. Du kan også spise hos The Friendly Spot.
Ofte er der dog en begrænsning i udvalget, da det jo er øllene man kommer for.

Food trucks

Det er ikke tilfældet ved Alamo Street. Det er nemlig en Eat Bar, hvor mad spiller hovedrollen – men ikke som på en restaurant.

Alamo Street Eat Bar er en samling af seks forskellige Food Trucks som er parkeret rundt om et overdækket areal. Midt i det hele ligger en lille bar og så er der ellers borde og stole hvor du kan nyde din øl og mad og se noget sport på storskærm.

Brisket og jambalaya

Jeg kunne ikke dy mig og med en Alamo Ale i hånden, studerede jeg menukortene hos de forskellige food trucks. Mit første valg faldt på en brisket sandwich.

Den smagte af mere – og det gjorde min øl også, så jeg nuppede en Shiner Bock og en gang jambalaya.

Sport og live musik

Mens jeg nød mine øl og maden kunne jeg følge med i College Basketball og rundt mellem bordene gik en ung fyr og spillede guitar og saxofon.

Der var ikke så mange mennesker, men god stemning og der dukkede hele tiden folk op som svingede forbi for at få en late night snack eller en sen aftensmad.

200 øl og Food Trucks i San Antonio

Roadtrip i The Badger State

Som udvekslingsstuderende ved University of Wisconsin i efterårssemestret 2012, valgte jeg at bruge min Thanksgiving break på en roadtrip i rundt i the Badger State. Jeg havde ikke som sådan fast rute, men havde på forhånd snakket med mine amerikanske roommates og skrevet en del steder ned jeg skulle besøge. Jeg havde så smidt min computer i min rygsæk og planlagde det hele hen ad vejen. Jeg har i det følgende valgt et par af de mest interessante steder ud som jeg vil anbefale.

Rundtur hos Green Bay Packers

Jeg startede min tur tirsdag (og sprang onsdags timerne over) og kørte nordpå mod Green Bay. Efter en overnatning i Appleton, stod jeg tidligt op og kørte den sidste halve time mod Green Bay.

Man skal nok ikke interessere sig meget for USA og amerikansk sport for at vide at det eneste af turisme betydning i Green Bay, er NFL holdet Green Bay Packers. Som det eneste hold i NFL uden én stor ejer, har Packers en speciel betydning i amerikansk sport, da det er ejet af flere millioner aktionærer. Hjemmebanen Lambeau Field har da også en næsten mytisk placering i amerikansk sports kultur.

En guidet tur rundt på stadion og ned og (næsten) røre “the frozen tundra” som græstæppet er kaldt, var da også en vigtig del af min tur. Man kommer ud i alle de vigtige kroge af stadion, dog med undtagelse af omklædningsrummet, da spillerne også bruger det til træning. Turen koster $10 og er penge godt givet ud hvis man interesserer sig bare en smule for den lokale sports kultur.
Jeg var endda så heldig at mit besøg passede sammen med formiddags træningen, og jeg fik set quarterback Aaron Rodgers kaste en del fine passes.

Devils Lake State Park

Jeg startede torsdagen i Devils Lake State Park i det centrale Wisconsin. Søen bruges normalt om sommeren som ferie-badested, men her i efteråret er der utroligt smuk natur og mange muligheder for både kort og lange vandreture. Klatrer man en smule op ad “bjergsiden” ad de anlagte stier, er der fantastiske udsigter. Jeg brugte en god del af torsdagen her, og fik gået mange km. i det flotte terræn omkring søen. Jeg endte dog mit besøg i parken med at få en advarsel for at køre på en gangsti (som mindede utroligt meget om den normale vej). Men når park rangeren minder mere om onkel Anders i far til 4 end Clint Eastwood i Dirty Harry skal man vist ikke frygte for at ryge i kachotten.

Amish

The Amish har altid for mig været omgærdet af mystik og virket lidt som religiøse små-fanatikere som ikke vil acceptere at verden udvikler sig teknologisk. Jeg har længe gerne ville besøge en sådan enklave og jeg var så heldig at finde et såkaldt Amish settlement i Dalton.

Hvad jeg så fandt ud af var at Amish settlements ikke som sådan er en lukket enklave hvor kun Amish folk bor og opdyrker land. De bor side om side med the English, som de kalder ikke-Amish, og det kan derfor være svært at finde dem helt præcist. Selvom jeg havde det på GPS’en, var det utroligt svært at finde The Pleasant View Bakery som var eneste adresserede Amish bygning, da kun et lille skilt markerede det ved landevejen. I det jeg kørte ind på parkeringspladsen, var to små piger ved at spænde en hest for deres buggy, som jo er eneste transportmiddel når man lever uden teknologi opfundet efter 1700-tallet.

Bageriet ligger i kælderen på en families hus og her kan man købe kager og brød i alle afstøbninger og til særdeles billige priser. Jeg vil helt klart anbefale at køre her forbi hvis man er i området, da det er utroligt spændende at få et (dog kort) indblik i hvordan folk lever uden nutidig teknologi. Man kan dog finde Amish settlements mange andre steder i staten, og i flere af dem tæt på Eau Claire kan man få guidede ture i sommerhalvåret.

Wolersheim Winery

De fleste vil nok mene at amerikanske vine laves i Napa i Californien. Hvad de færreste ved er at Wisconsin faktisk har en masse fremragende wineries. Jeg besluttede at slå vejen indenom Wollersheim Winery i Praire du Sac (lige syd for Devils Lake). En gammel familieejet vingård med mange forskellige vine og en fin guidet tur. Dog virkede det en del “turistet”, men det må man vel tage med. Selve vinen var både bedre og billigere end forventet.

Minhas brewery

Wisconsin er kendt for sine stor ølbrygger traditioner og generelle tilgang til alkohol. Fx var Wisconsin den sidste stat til at indføre 21 års grænsen for køb af alkohol. Jeg besluttede derfor at bruge min sidste dag på at køre forbi Minhas Brewery i Monroe (1 time syd for Madison). For $10 får man en guidet tur på omtrent en time, smagsprøver på bryggeriets forskellige spændende drikkevarer og en lille souvenir sixpack. Turen indenom Monroe kan uden tvivl anbefales.

Tag et semester i USA

Herudover vil jeg klart anbefale at hvis man tager en videregående uddannelse bør man helt klart overveje at tage et semester på udveksling i USA – det har jeg gjort to gange (i Wisconsin og West Virginia), samt taget et halvt år på high school i USA år lige efter folkeskolen (i Ft Lauderdale Fl).

Har du lyst til at dele dine roadtrip oplevelser?

Se mere her om gæstebloggere og benyt mail på siden til at bidrage med din roadtrip oplevelse.

Roadtrip i Wisconsin

28. marts, 2013

Alting har en ende

Mit ophold på Terlingua Ranch Retreat fik desværre en ende den fjerde dag. Det var tid til at komme videre og tilbage mod civilisationen.

Kørte igennem til San Antonio

Der er ikke meget mellem Terlingua og San Antonio (udover 730 kilometer) så i stedet for at køre lidt og overnatte på et interstate motel, så valgte jeg at køre igennem til San Antonio. Det var ikke nogen dårlig idé, for San Antonio overraskede mig i den grad om aftenen.

Langt mellem byerne

Mellem Terlingua og I-10 er der først 125 km op til Alpine og derfra yderligere 110 km op til Fort Stockton. Derfra er der så 170 km til den næste by, Ozona.
Så jeg var pænt langt ude på landet og holdt godt øje med benzinmåleren, da der var langt mellem tankstationerne.

Lang men overkommelig tur

Det lyder måske som en lang tur (og jeg vil da heller ikke anbefale at køre 700+ km på en dag mange steder i USA) men efter nogle dage uden magen kørsel og i dette område, så er det helt fint. Til gengæld åd det lidt på budgettet, da 80 mph (128 km/t) i min kasseformede Jeep Wrangler på en blæsende interstate, bruger en del benzin.

Tørstig Jeep Wrangler

Jeg forlod Terlingua med en halv tank og fyldte på to gange af 50 dollars (ikke engang helt op) for at når til San Antonio.

GPS’en sagde 6 timer og da jeg ikke skulle nå noget, så jeg tog den med ro og gjorde stop på rastepaldser undervejs.

Bemærk skiltet med wi-fi.

Bilsnak på rasteplads

Her fik jeg bl.a. en snak med en ældre herre om min bil, benzinøkonomi og accelration. Han havde selv haft en Jeep Wrangler, men kørte nu i den nye Ford Escape. Han havde først været skeptisk da han blev præsenteret for den, for det var ’kun’ en 2.5L (indgangsmodellerne i USA er typisk 3,6 L), men den kunne jo flytte sig og så var den økonomisk i disse tider. Han var også begejstret for, at den mindste motormodel (1,6) havde endnu flere heste (175) og bedre økonomi.

Billig overnatning i San Antonio

Jeg nåede frem til San Antonio sidst på eftermiddagen. Havde søgt og fundet et billigt (under 100 dollars) hotel super centralt, tæt ved alle de store seværdigheder i byen. Jeg valgte det fordi det var billigst, men hotellet skulle vise sig at være en oplevelse i sig selv.

The Fairmount hotel i San Antonio

Udefra har det en blanding af New Orleans og klassisk western arkitektur over sig smedejerns rækværket og balkonerne der går ud over fortorvet.

Indenfor er The Fairmount meget fransk (igen en New Orleansk feeling) og man får en god følelse af, at være et dyrt sted uden at betale kassen for det.

Den følelse blev kun forstærket da jeg kom ind i mit værelse.

Afslapning og en øl i baren

Efter lidt ro på værelset, med en kold øl og lidt skriveri på bloggen, var det tid til at få kigget lidt på San Antonio.

Jeg startede dog i hotellets bar (som var den italienske restaurant som lå i forbindelse med hotellet). Her fik jeg et godt fif af bartenderen ang. En bar med 200 øl.

730 kilometer til San Antonio, Texas