The post Klimaforandringer: God video-ressource, videnskaben bag appeared first on Klimabrev.dk.

Den giver et virkelig godt all round overblik over klimaforandringernes enorme udfordring, politisk, økonomisk og videnskabeligt.

Du kan downloade artiklen som pdf her eller læse den med det samme herunder:

The post Klimaforandringer: Autoritativt overblik over udfordringen appeared first on Klimabrev.dk.

Hvis den nuværende kurve fortsætter, vil hverken dronning eller danskerne i praksis have noget kongerige om 250 år.

Den netop offentliggjorte videnskabelige rapport fra Det Arktiske Råd er dyster læsning. Rapporten bekræfter den erkendelse, der er vokset som følge af de drypvise målinger siden FN’s klimapanel (IPCC) udgav sin store rapport i 2007: IPCC’s skøn over konsekvenserne af den globale opvarmning er stærkt underdrevne. Især afsmeltningen af is på både Arktis, Grønland og Antarktis accelererer i en ekspotentiel kurve, der over ganske få år vil føre til alarmerende stigninger i vandstanden. Det Arktiske Råd vurderer således, at vi allerede om 89 år – vores børns levetid – vil opleve stigninger på 0,9 – 1,6 meter. Fortsætter den udviklingskurve, står vi om 250 år med stigninger i vandstanden på 4-5 meter, og det er svært at forestille sig, at man i praksis vil have råd til at holde vandet væk fra vores kystbyer. CONCITO’s formand Martin Lidegaard udtaler:

- Det her er rød alarm. Det er en svimlende erkendelse, at denne udvikling er menneskeskabt. At vi på fem generationer har sat vores egen eksistens som art på spil. Men erkendelsen er også livsbekræftende, for den betyder, at mennesket kan rette op på problemet igen. Det eneste vi ikke kan, er at vente. Vi er uhyggeligt nær point of no return.

Lidegaard understreger, at det stadig er svært at sætte eksakte tal og årstal på udviklingen, når man skal kigge så mange år frem. Men den faktiske udvikling i de sidste år kan ikke diskuteres, og den understreger den risiko, der er forbundet med intet at gøre. Ifølge CONCITO er der både brug for at fokusere på reduktion af drivhusgasser og på en gennemgribende tilpasning til den opvarmning, som vi ikke kan undgå. Lidegaard:

- Der er en forbløffende politisk tavshed om klimaet i valgkampen. Vi har brug for ambitiøse målsætninger for CO2 reduktioner og en klar plan med definerede virkemidler for, hvordan vi når dem. Og vi har brug for en samlet plan for, hvordan vi klimasikrer Danmark. Begge dele haster. Danmark er en østat. Vi er særdeles udsatte for den nye udvikling.

Som eksempel nævner Lidegaard, at bufferen i de danske havne typisk er netop de 1,5 meter, som vi kan forvente vandstanden er steget inden næste århundreskifte. Både huse og områder vil rasle ned i værdi om kort tid, hvis der ikke forebygges nu. Samtidig gør CONCITO opmærksom på, at den nuværende udvikling i priserne på råvarer og ressourcer samtidig gør det til en stadig bedre økonomisk forretning at forebygge den globale opvarmning.
—
Politiken er først ude med resultaterne fra den nye rapport i en artikel, der idag bliver citeret i internationale medier.

The post Havniveaustigninger: Rød alarm for Danmark appeared first on Klimabrev.dk.

1998 og 2005 står som de hidtil varmeste to år, og om 2010 slår rekorden kan vi ikke vide før et par måneder ind i det nye år. Foreløbig kan vi kun sige, at månederne januar-oktober har været de varmeste nogensinde.

Perioden 2001-2010 har været det varmeste ti-år nogensinde, skriver WMO også i deres pressemeddelelse.

God kommentar i Independent: Glem to grader

Reporteren Mike McCarthy har en god kommentar i Independent, skrevet fra klimaforhandlingerne i varme Mexico med tanke på den hårde vinter, der fryser Nordeuropa ned lige nu.
“Weather is what happens this week, climate is what happens this century”.

The post 2010 på vej mod varmerekord appeared first on Klimabrev.dk.

The Guardian, 2005: Don’t dumb me down
Ben Goldacre on why writing Bad Science has increased his suspicion of the media by, ooh, a lot of per cents

Hvad mener jeg med elendig videnskabsjournalistik? For eksempel at vi i medierne godt kan lide at vinkle ny-publiceret forskning i påstande: Æg er farligt/æg er sundt/havniveauet stiger meget/havniveauet stiger næsten ikke, osv.

Nu der er ikke noget galt i at stræbe efter at gøre verden enkel og overskrifterne klare, men hvor ofte sker det ikke lige, at den slags historier bygger på et enkelt isoleret forskningsresultat og lider af en kritisk mangel på vurdering af, hvor vægtigt det fremlagte er? Eller endnu værre, at forskningsresultater skaber overskrifter verden over, fordi journalister drager de forkerte slutninger af materialet? Efter min mening for tit.

Men for pressen er det nyttigt at operere på den måde. Hvis resultaterne peger i en anden retning, næste gang der er nyt fra forskerne, så kan der jo laves flere nyhedshistorier og skrives overbærende ledere om, hvor forvirret videnskaben er …

Der er jævnligt nyt fra Ben Goldacre her i Guardians Bad Science section.

Jeg har vist slet ikke nævnt ordet klima i denne sammenhæng?

The post Videnskabsjournalistik – hvorfor er det ofte så elendigt? appeared first on Klimabrev.dk.

Grist har flere detaljer om både video og historie.

The post Splattervideo går efter skeptikerne appeared first on Klimabrev.dk.

A survey in February by the BBC found that only 26 percent of Britons believed that “climate change is happening and is now established as largely manmade,” down from 41 percent in November 2009. A poll conducted for the German magazine Der Spiegel found that 42 percent of Germans feared global warming, down from 62 percent four years earlier.

og et citat mere:

Scientists have meanwhile awakened to the public’s misgivings and are increasingly fighting back. An editorial in the prestigious journal Nature said climate deniers were using “every means at their disposal to undermine science and scientists” and urged scientists to counterattack. Scientists in France, the Netherlands and the United States have signed open letters affirming their trust in climate change evidence, including one published on May 7 in the journal Science.

In March, Simon L. Lewis, an expert on rain forests at the University of Leeds in Britain, filed a 30-page complaint with the nation’s Press Complaints Commission against The Times of London, accusing it of publishing “inaccurate, misleading or distorted information” about climate change, his own research and remarks he had made to a reporter.

“I was most annoyed that there seemed to be a pattern of pushing the idea that there were a number of serious mistakes in the I.P.C.C. report, when most were fairly innocuous, or not mistakes at all,” said Dr. Lewis, referring to the report by the United Nations Intergovernmental Panel on Climate Change.

The post Om kampen mod misinformation appeared first on Klimabrev.dk.

Her er links til alle enkeltdelene af gårsdagens offentliggørelse, og her er direkte pdf-links til “briefs” af de tre rapporter:
Advancing the Science of Climate Change
Limiting the Magnitude of Future Climate Change
Adapting to the Impacts of Climate Change.

Så mangler vi bare, at Jyllands-Posten bringer dokumentationen lige så stort slået op, som dagbladet har for vane at gøre med historier, der har skeptiker-vinkel.

The post Jordsystemet opvarmes – mere dokumentation appeared first on Klimabrev.dk.

Midt i konsternationen over de opdagede fejl i IPCCs tal sætter de gode folk på Realclimate-bloggen tingene i perspektiv:

Imagine this. In its latest report, the IPCC has predicted up to 3 meters of sea level rise by the end of this century. But “climate sceptics” websites were quick to reveal a few problems (or “tricks”, as they called it).

First, although the temperature scenarios of IPCC project a maximum warming of 6.4 ºC (Table SPM3), the upper limit of sea level rise has been computed assuming a warming of 7.6 ºC. Second, the IPCC chose to compute sea level rise up to the year 2105 rather than 2100 – just to add that extra bit of alarmism. Worse, the IPCC report shows that over the past 40 years, sea level has in fact risen 50% less than predicted by its models – yet these same models are used uncorrected to predict the future! And finally, the future projections assume a massive ice sheet decay which is rather at odds with past ice sheet behaviour.

Some scientists within IPCC warned early that all this could lead to a credibility problem, but the IPCC decided to go ahead anyway.

Now, the blogosphere and their great media amplifiers are up in arms. Heads must roll!

Unthinkable? Indeed. I am convinced that IPCC would never have done this.

The North Sea (see Stefan’s photostream on Flickr)
But here is what actually did happen.

In its latest report, the IPCC has predicted up to 59 cm of sea level rise by the end of this century. But realclimate soon revealed a few problems.

First, although the temperature scenarios of IPCC project a maximum warming of 6.4 ºC (Table SPM3), the upper limit of sea level rise has been computed for a warming of only 5.2 ºC – which reduced the estimate by about 15 cm. Second, the IPCC chose to compute sea level rise up to the year 2095 rather than 2100 – just to cut off another 5 cm. Worse, the IPCC report shows that over the past 40 years, sea level has in fact risen 50% more than predicted by its models – yet these same models are used uncorrected to predict the future! And finally, the future projections assume that the Antarctic ice sheet gains mass, thus lowering sea level, rather at odds with past ice sheet behaviour.**

Some scientists within IPCC warned early that all this could lead to a credibility problem, but the IPCC decided to go ahead anyway.

Nobody cared about this.

I mention this because there is a lesson in it. IPCC would never have published an implausibly high 3 meter upper limit like this, but it did not hesitate with the implausibly low 59 cm. That is because within the IPCC culture, being “alarmist” is bad and being “conservative” (i.e. underestimating the potential severity of things) is good.

Læs hele indlægget “Sealevelgate” her.

The post Klimapanelet, den ægte skandale appeared first on Klimabrev.dk.

Jeg har endnu ikke læst Friels angreb på Lomborgs bog, men kun Lomborgs egen 27 sider lange gendrivelse (pdf-link) samt Newsweeks fyldige omtale af Howard Friels nye bog.

Newsweek-journalisten Sharon Begley er sig meget bevidst om, at det er et minefyldt farvand at bevæge sig ud i, så hun fact-tjekker både Howard Friel og Lomborg i sin artikel, og hun kritiserer blandt andet Friel for kamme over med sine fact-tjek og bruge for meget plads på voldsom kritik af mere eller mindre ligegyldige detaljer.

Men hun fremhæver og støtter en af Friels konklusioner, nemlig at Lomborg får mange af sine kontroversielle påstande til at fremstå som veldokumenterede ved at henvise til seriøse kilder i sit noteapparat – kilder som i flere tilfælde, viser det sig, slet ikke understøtter Lomborgs argumentation. Det slipper i det store hele igennem upåtalt, fordi ingen (bortset fra Howard Friel og enkelte ihærdige bloggere) gider ulejlige sig med at læse det kildemateriale, noterne refererer til.

Resultatet er at Lomborg nyder en position i medierne, hvor han får det bedste af alle verdener – enorm fylde på grund af sine kontroversielle synspunkter og fred fra kritiske spørgsmål fra journalister, fordi det han siger virker velunderbygget og svært at modsige.

Nu er det så endnu en gang påvist, at en del af Lomborgs skyts udgøres af halve sandheder (læs om en af hans mest benyttede af slagsen).

Lomborgs gendrivelse halter

Det er nok de færreste, der gennemstår den drøje læsning af Lomborgs gendrivelser af den nye facttjekker-bog. Jeg synes ikke, han kommer godt ud af det. Meget behændigt indleder han med at skrive, at en total gendrivelse af alle Howard Friels påstande ville fylde lige så meget som bogen Køl af selv, og at han derfor vil koncentrere sig om de vigtigste emner. Han kridter med andre ord selv banen op for, hvad debatten om hans egen figur skal handle om.

Inden for de rammer gendriver Lomborg Friels kritik på flere områder. For eksempel hvad angår diskussionen om fremskrivningerne af afrikansk landbrugsproduktion i en fremtid med øget global opvarmning. Det er et område, hvor man med rette kan kritisere klimapanelets konklusioner, og hvor man hurtigt kommer til kort, hvis man ikke anerkender berettigelsen af skepsis overfor de officielle tal og påstande fra IPCC, FAO og andre.

Men samtidig slipper Lomborg med sin selektive gendrivelse for at forholde sig til elementer i Howard Friels bog som virkelig må svide. For eksempel afsløringen af stuntnummeret med de glade isbjørne. Lomborg har et skarpt øje for, hvad der kan skabe overskrifter, og hvad der varmer hjerterne hos alle dem, der kalder tidens miljø-fokus for bekymringsindustrien.

Derfor vakte det kommentator- og anmelderjubel, da Lomborg i Køl af forsøgte at slå fast, den globale opvarmnings ikon nummer 1, den lidende isbjørn i det smeltende arktis, faktisk aldrig har haft det bedre, end nu hvor temperaturerne i dens habitat bliver lidt mere menneskelige. En besnærende påstand – der ikke holder. Her er, hvad Sharon Begley skriver i Newsweek:

Lomborg opens Cool It with a long discussion on polar bears, arguing that no more than two (of 20) groups are declining in population, that their numbers are not falling overall, and, in places where they are, that it is not a result of global (or Arctic) warming. In fact, polar-bear populations in warming regions are rising, he argues, suggesting that a warmer world will be beneficial to the bears. As Friel shows, Lomborg sourced that to a blog post and to a study that never mentioned polar bears. But he ignored the clear message of the most authoritative assessment of the bears’ population trends, namely, research by the International Union for Conservation of Nature. It found that bear populations are indeed declining where the Arctic is warming. In fact, concluded the IUCN, polar-bear populations “have declined significantly” where spring temperatures have risen dramatically. It also offered an explanation for Lomborg’s claim that numbers are falling most where temps are getting colder: that area happens to be where there is unregulated hunting.

For his claim that the polar-bear population “has soared,” Lomborg cited a 1999 study (scroll down to the paper by Ian Stirling). But that study described declining birthrates and other threats to the bears, blaming warmer spring temperatures that cause the sea ice to break up. Overall, since the mid-1980s polar-bear numbers have fallen, which experts attribute to global warming. The source is thus not exactly the solid endorsement of Lomborg’s claim about thriving polar bears that one might assume.

…

Lomborg responded to several specific charges of Friel’s that I sent him. On polar bears, he doesn’t dispute using the sources Friel finds dodgy. He acknowledges that the IUCN report “says that the reduction in ice affects polar-bear reproduction,” but says “it does not specify how.” That seems a bit disingenuous, however, since it is clear that loss of sea ice hurts bear reproduction. Lomborg also told me that he “did not ignore the drowning of polar bears,” but says the drownings were the result of a storm. Bears, however, have a better chance of surviving storms if they can take refuge on a large expanse of sea ice rather than face open water. As the final arbiter, let’s go to Ian Stirling, one of the world’s foremost experts on polar bears. Lomborg, Stirling says, used “inaccurate and utterly inadequate arguments” to “erroneously suggest climate warming will have little negative effect on” the bears.

Den nye kritik af Lomborg i danske medier

Der har ikke været meget omtale i DK af Lomborgs tur i fact-tjekker maskinen. Jeg synes, det er væsentligt at fremhæve dækningen, så jeg tillader mig at bringe et par tekster fra papirudgaver:

Politiken bragte en note under overskriften Den vil jeg ikke læse:

Selv om klimadebatten er et af tidens vigtigste emner, får jeg næppe læst Lomborg Deception. Her gennemgår forfatteren Howard Friel minutiøst og kritisk Bjørn Lomborgs bog ‘Cool It’ fra 2007 for at vise, at den danske klimadebattørs konklusioner om den globale opvarmning bygger på fejl. Bogen, som udkommer på Yale University Press i næste måned, får en pæn anmeldelse i seneste nummer af Newsweek.
Anmelderen mener ikke, at den skal læses i et hug, men hun anbefaler læsere af ‘ Cool It’ at have modværket ved hånden. For mig bliver det lidt for meget mudderkastning. Lomborg har allerede skrevet et forsvar på 25 sider, hvor han tilbageviser Friels påstande. martin.aagaard@pol.dk

.
Så er den ged barberet.

Jyllands-Posten bragte som det eneste dagblad en grundig omtale under overskriften Lomborg hudflettes i ny bog:

En amerikansk forfatter har kigget Bjørn Lomborg efter i kortene. Hans konklusion er, at den indflydelsesrige klimaskeptikers teorier bygger på varm luft. Af Jørgen Ullerup, Jyllands-Postens korrespondent. WASHINGTON.
Bjørn Lomborg er af avisen The Guardian blevet udråbt som en af 50 personer, der kan redde planeten, og i Foreign Policy har han indtaget 14. pladsen på top 100-listen over offentlige intellektuelle.
Nu udråbes han til en svindler i et tredje magtfuldt medie, det amerikanske Newsweek.
Nyhedsmagasinet bringer en lang anmeldelse af en ny bog “The Lomborg Deception” (Lomborg-skuffelsen), hvori forfatteren Howard Friel har tjekket oplysningerne i den danske klimadebattørs bog “Cool it” fra 2007. Konklusionen lyder, at Lomborgs argumentation er et korthus, der vil falde for selv den mindst klimaskabte brise.
»Som et eksperiment undersøgte jeg en af Lomborgs fodnoter og fandt ud af, at den ikke støttede det, som han hævdede. Så fortsatte jeg og fandt det samme mønster,« siger Howard Friel til Newsweek og kalder Lomborg for en performancekunstner forklædt som en akademiker.
Ved at anfægte, at der er videnskabeligt belæg for at hævde, at konsekvenserne af den globale opvarmning bliver så katastrofale som frygtet, vandt Lomborg stor ind-flydelse blandt modstanderne af at reducere udledningen af CO2.
Newsweeks anmelder, videnskabsredaktør Sharon Begley, anklager Friels bog for ikke at være læservenlig og for detaljeret, men konkluderer, at kritikken er overbevisende.
Lomborg imødegår kritikken i et 25 sider langt svar til Friels forlag, Yale University Press, der udgiver bogen i næste måned.
Anmeldelsen i Newsweek opfordrer klimastuderende til at have Lomborgs “Cool it” og “The Lomborg Deception” liggende side om side for selv at afgøre, om danskerens teorier bygger på kendsgerninger eller varm luft. jorgen.ullerup@jp.dk

Konklusion (min): Kun de færreste gider sætte sig ind i substansen, når det gælder klimastoffet. Det afspejles også i medierne. Taberne i det spil er alle de, der tror, at videnskaben dybest set ikke ved, om den globale opvarmning kommer til at skabe problemer, og at det hele bare er gang trættende mudderkastning. Det er en dyr fejltagelse.

The post Lomborg som performance-kunstner appeared first on Klimabrev.dk.