En af de ting, som Danmark er berømt for, er dets velfærdssamfund. Men for at nyde fordelene af dette system, skal danskerne betale en pris: høj skatteprocent. Uheldigvis er det blevet svært for at finansiere en af de positiver konsekvenser af systemet, dvs, det store antal pensionister.

Danskerne lever længere med færre skavanker. Det betyder, at landet har brug for mange erhvervsaktive til at betale for det tiltagende antal ældre. Den situation er forværret af det faktum at man starter at arbejde i en høj alder. Så det kunne være en god idé, hvis der er nogen stimulans til dem, som starter at arbejde hurtigere. Men jeg er ikke enig om, at man skal have mindre i SU hvis, f.eks., man starter på en videngående uddannelse senere i sit liv, fordi det kunne betyde, at man opgiver sin uddannelse, og det er heller ikke godt for velfærdssamfundets fremtiden – flere højere uddannede medarbejdere indbringer mere skat.

Nogle siger, at efterlønnen skal afskaffes, og dagpengeperioden skal skæres ned. Men de to forslag hanger ikke sammen med den universelle velfærdsmodel, som vi har i Danmark. Her er overførselsindkomsterne relative høje, og der tages hensyn til arbejdsløshed og andre socialproblemer gennem arbejdsløshedsforsikring og socialpolitikker. Måske et alternativ til denne forslag er at genoverveje skattelettelsen. Idéen med skattelettelsen var at få folk til at købe mere, men konsekvensen var at nogle social ydelser ikke fik nok penge.

Det er måske muligt at bevare velfærdssamfundet, hvis politikere og økonomer tager hensyn til den danske universelle velfærdsmodels kandetegn.

Danmarks Statistik_Familiernes besiddelse af varige forbrugsgoder efter forbrugsart og tid

Disse tal gælder for både mænd og kvinder. Ifølge Danmarks Statistik er der næsten ingen forskel i de to køns forbrug i 2009. Det modsatte kan vi se i forbruget af de forskellige aldersgrupper: mens 91% af befolkningen mellem 16 og 19 år bruger internet dagligt, er antallet af dem mellem 20-39 år 84%, 74% i aldersgruppen 40-59 år og kun 45% i aldersgruppen 60-74 år. Det er selvfølgelig den nye generation, som er mere vant til internetforbrug, for de er vokset op med det.

Dataene viser hvor vigtig en rolle kommunikationsmidler spiller i danskernes liv. Med mobiltelefon og internet er kommunikationen og adgangen til informationen blevet nemmere og billigere. Da fax blev opfundet, var det en stor fordel, for man kunne sende hurtigt kopier af dokumenter med hjælp af telefonen. Med internet er mulighederne blevet større. Man kan vælge mellem chat, email, intranet og mange slags hjemmesider hvor man kan uploade og downloade dokumenter eller billeder. Modtagerne skal bare udskrive dem – hvis man vil.

En anden fordel ved internet er muligheden for at få information, men de er så mange, at nogle gange kan man blive tabt. Der er også en risiko, at man foretrækker computer for social kontakt. Af disse grunde er det vigtigt at man er klar over sit forbrug og prøver at gøre det så godt så muligt.

*****

Klik her for Danmarks Statistik hjemmeside.

Hvad med flygtninge og indvandrere, som ikke har et netværk i Danmark, og hvis netværk er dannet af andre flygtninge og indvandrere, der står i en lignende situation? Muligheden for nogle af dem for at få et job bliver ofte besværliggjort af sociale problemer, traumer og psykisk lidelser. Der er også mange flygtninge, som har svært ved at forstå arbejdsmarkedets kultur, regler og muligheder, når de kommer til Danmark, fordi de fleste af dem er tvunget til at forlade deres hjemland på grund af krig eller personlig forfølgelse, og ikke er forberedt på at leve i et fremmed land.

Opbygning

Integrationsnet er en organisation, som er en del af Dansk Flygtningehjælp, og som prøver at hjælpe flygtninge og indvandrere med at trives i det danske samfund. Gennem Integrationsnet kan nogle af dem finde et job eller en praktikplads, deltage i et uddannelseskursus eller finde ud af, hvordan de kan bruge deres evner. I nogle tilfælde arbejder Integrationsnet i længere tid med individuelle eller grupper og hjælper dem med at løse konflikter mellem generationer, der kan være forårsaget af forskellige integrationsforløb, eller fordi nogle familiemedlemmer kan være traumatiserede. I andre tilfælde fokuserer Integrationsnet på de individuelle motivationer og hjælper med at se mulighederne, og ikke kun begrænsningerne. Gennem et samarbejde med virksomheder hjælper Integrationsnet arbejdsgiverne til at få tillid til at arbejde med udlændinge.

At oplyse hvordan arbejdsmarkedet fungerer i Danmark og at hjælpe med at finde en praktikplads er to af opgaverne for Uffe Visti Stolt Rasmussen, Bachelor i Sociologi og Geografi, og Master i Globalization & Integration. Han underviser, er jobkonsulent og en slags sælger. Det er ham, som er i kontakt med kommunen og tilbyder Integrationsnets ydelser. Han hjælper sine kursister med at finde deres kompetencer og forandre deres personlige egenskaber ind i faglige kvalificeringer. Uffe forklarer, at det ikke altid er nemt at håndtere de forskellige situationer, og det kan give noget stress. ”Nogle gange har jeg meget travlt, og har mange bolde i luften”, siger han. ”Men på den anden side har arbejdet mange gode udfordringer. Jeg arbejder meget selvstændigt, og møder mange spændende mennesker”.

Når de har det dårligt

30 til 40% af de flygtninge, som bliver hjulpet af Integrationsnet har nogle slags traumer på grund af tortur, krig eller/og chok. Når de kommer til Danmark er de skræmt, og det påvirker deres koncentration, søvn, hukommelse og familiemæssige forhold. ”Hvis far eller mor har problemer, gør det indtryk på hele familien”, siger Marianne Badstue, chefkonsulent i Integrationsnet og Cand.mag. i musikterapi. Hun arbejder med familier og børn gennem musikterapi, samtale, almindelig terapi eller psykoedukation.

Nogle gange har flygtninge oplevet meget voldsomme situationer og har ikke lyst til at snakke om dem, så de reagerer på en apatisk måde. ”Musik tager følelser ud af kroppen og hjælper dem til at få energi igen”, siger Marianne Badstue. Det er en teknik, der viser gode resultater, når patienterne har PTSD symptomer (fra det engelsk Posttraumatic Stress Disorder), forklarer hun.

En af familierne med hvem Marianne Badstue og hendes medarbejde, Jalil Pour, har arbejdet havde det meget svært, da de kom til Danmark som flygtninge fra krig i deres land. ”Faren var forsvundet i 7 år, moren besvimede ofte og børnene var meget stressede”, siger Marianne Badstue. Hun forklarer, at moren var bange for at blive dræbt eller miste sine børn. Da hun og hendes børn kom til terapi, stolede de ikke på Marianne og Jalil. Det var musikken, som hjalp dem til at slappe af og falde til ro. En gang, siger Marianne, da de skulle høre musik og male hinanden, tegnede moren en bjerg med hende og børnene, og viste hvor hun skulle finde et gemmested for dem. Det var på den måde, at hun startede med at forandre sin apatiske opførsel og vise sine følelser. Ifølge Marianne virker musikken ligesom en rigtig god assistent, som gør det lettere at have tillid. Nogen tid senere kom faren også til Danmark. Han havde været i fængsel hele tiden. I dag har han et arbejde og børnene går i skolen.

”Det er en stor positiv erfaring for os, siger musikterapeuten, når vi kan hjælpe dem til at smile, overvinde deres begrænsninger og finde arbejde eller uddannelse. Men det er også et hårdt arbejde og mange gange har vi det dårligt sammen med vores patienter”.  Af denne grund er medarbejderne under supervision af en psykolog. De snakker også med deres kolleger om deres erfaringer med patienterne og hjælper hinanden med de svære problemer. ”Hvad de oplever, oplever vi også. Men vi kigger positivt på vores arbejde. Det kan være en god dag, hvis en af vores klienter smiler”, tilføjer Jalil Pour.

Trauma deling

”Traumer har forskellige faser, og nogle gange smitter det til andre”, siger Nemat Houshmand, som er uddannet IT og Elektronik Teknolog og underviser i dansk og IT til pensionister. Nemat forklarer, at når man er trist, deprimeret eller negativ, påvirker det  ens fysik. Han skal passe på med den negative stemning, der kan være til stede nogle gange. Men hans arbejde har også en stor fordel. ”Jeg arbejder med mennesker, med levende væsener. Nogle af mine kursister bliver bedre til at tale dansk. Så bliver jeg meget tilfreds”.

A. F. er en af Nemat Houshmands kursister. Han kommer fra Iran og flyttede til Danmark for 20 år siden på grund af krigen mellem Iran og Irak. A. F. fortæller, at det er en meget positiv erfaring at komme til Integrationsnettets kursus, fordi her har han  kontakt med andre mennesker, som har lignende baggrund som ham. “Jeg var meget chokeret, da min kone døde for 3 år siden. Men siden jeg startede med at komme til kursus for 2 år siden, fik jeg mit gode humør tilbage”.

Før IT undervisningen vidste A. F. ingenting om computer. “Jeg var bange for at bruge computer. Jeg tænkte, at jeg kunne lave noget forkert og ødelægge den”, siger han og ler. Nu kan han finde forskellige hjemmesider og læse og sende email. “Med computeren har jeg forbindelse og kontakt med mine venner i Iran uden at have brug for telefon, som er meget dyrt”, siger han. Skolen er også vigtig for ham, fordi han kan øve sit ´gade sprog´ og studere grammatik, hvad han godt kan lide.

To projekter

Kurset med pensionister begyndte i 2008, efter afslutningen af projektet ´Ældre Indvandrere´, fra Dansk Flygtning Hjælp. ”Dengang var jeg en slags kulturkonsulent og lavede forskellige ting. Jeg var en slags tolk og gik ud i byen sammen med ældre indvandrere”. Ved afslutningen af projektet startede dansk og IT undervisningen.

Et andet projekt fra Dansk Flygtningehjælp, som afsluttes i sommeren 2010, er ´Bydelsmødre´. Projektet er finansieret af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og projektlederen i Århus er den forhen nævnte Nimet Topcu. Kursisterne er nydanske mødre. De mødes en gang om ugen i 24 uger. Hver uge bliver de undervist i et andet tema, som de selv sammensætter. Temaerne handler om hvad mødrene synes, at det er vigtigt for dem og deres familier, og det kan være vigtigt for andre kvinder i lignende situationer.

Den tredje hold Bydelsmødre er snart uddannet og starter med deres praktik. De skal besøge andre nydanske mødre og snakke med dem om deres personlige og familiemæssige problemer og tvivl.

Ifølge Fatima Cubel og Nimet Topcu er det en stor fordel ved deres arbejde, at nogle kvinder kommer til at føle godt om sig selv. ”Mange kvinder har brug for nogen, der holder deres hånd, og nogle gange er jeg ligesom deres tante”, siger Nimet Topcu. ”De føler sig alene med deres børn og har ikke meget overskud og selvtillid”, tilføjer Fatima Cubel. Derfor er det meget tilfredsstillende, at de kan opfylde forskellige behov.

************

Dansk Flygtningehjælp

Organisationen var dannet i 1956 efter den sovjetiske invasion i Ungarn. Den startede frivilligt for at hjælpe og støtte de 1000 frihedsberøvede ungarere, der kom til Danmark som flygtninge i december.

De andre dele af Dansk Flygtningehjælp er LærDansk Sprogcenter, Traume.dk, Frivillignet, Bazart.dk, Tolkeservice, Asyl, Hjælpe om at vende hjem, Nødhjælp, Au Pair support og Frivillige Integrationsarbejde.

I 2008 deltog 590 personer i Dansk Flygtningehjælps aktiveringsprojekter. Af disse kom hele 52 % videre i arbejde, uddannelse eller et andet opkvalificerende forløb.

************

For mere informationer, se:

http://www.integrationsnet.dk/

http://www.flygtning.dk/

http://aarhuskommune.dk/portal/borger/sundhed_sygdom/Sundhedshus_for_unge

Map of the main attack by the swedish army on Copenhagen on the 11th of February 1659. Source: Wikipedia

When listening to the danish language program Sproghjørnet I heard a discussion about the word “Prøvesten”. It was said that besides being a stone to test whether a material was what it seemed to be, for example gold,  it had also been the name of a ship. This ship, together with other ships, was after ending its duties, sunk to form the basis of a little Island called Prøvesten on which was build a fortress to defend Copenhagen.

I went looking for this little island on the internet and saw that it is now part of Copenhagen harbour, well connected to the mainland. I also found this map showing the little island of Prøvesten but also the rather immense defense works of Copenhagen. I had hardly realized that those remains of the defense system still exist and that Copenhagen had once been fortress like that. I came to think of this post of Cristhoper’s picture blog with the text explaining about an amazing long siege of Copenhagen.

It struck me that there is a lot of focus in Denmark on the prehistoric times of the Vikings and before. An enormously rich and unique period of Danish history, but there have been other times, much closer to ours, that have been of major importance to the present state of this part of the world.

I know a tiny little bit about Swedish supremacy and Danish invasions and interests in the south of Sweden and the Danish interests in the north of Germany. There must have been many wars and events, but it is not a very common thing to discuss this period in the media or elsewhere.

Was Copenhagen indeed such a strong fort as the remains of its walls suggest?

Being a Dutchman I remember a story from Danish history books about the Dutch “helping” to free Copenhagen from a siege by the Swedes, and I wondered if it was a part of the same story.

It is quite amazing to notice that finding information about this period is not that simple. The internet is great, fantastic, but sometimes it is clear that it is also still young and under development.

Luckily there is Wikipedia telling about the long siege of the apparently well defended and walled city of Copenhagen in 1658 to 1660.  And indeed it is confirmed here that the intervention of the Dutch fleet was a major help that probably saved the town. Wikipedia states (without naming a source) that Dutch marines even helped on land, o.a. in this fragment:

The moats and the beaches had been kept free of ice, and now the ice free zones were widened to 44 feet with the help from 600 Dutch marines. The ice was thick, and the work was done in heavy snowfall from 4 o’clock in the afternoon till evening on the 10 February.

After reading a little bit more about this Swedish attack on Denmark I now understand that Denmark was on the verge of being wiped out completely. A major event as big as the defeat against Germany in 1864. The latter being more often mentioned and commemorated, probably also because it is not that long ago (as a result of this war parts of south Denmark became danish again as late as in 1920). But where as the teaching of history and the culture and identity of the Dutch is mainly based upon the 17^th century, it is in Denmark an eventful period that seems to be outside the main interest or perhaps overshadowed by other periods.

Gennem KVINFOs mentornetværk, prøver man at matche flygtninge- og indvandrerkvinder (mentees) med kvinder, som er aktive på det danske arbejdsmarked, eller med kvinder, som på anden vis er solidt forankret i det danske samfund (mentorer). Med mentors støtte, har nogle mentee fået arbejde, praktikplads, gode råd om jobsøgning og uddannelse. Andre har også lært dansk kultur at kende, skabt og gjort det sociale netværk større, fået større selværd eller blevet bedre til det danske sprog.

Efter man har tilmeldt sig KVINFOs mentornetværk, bliver man inviteret til et interview af en af mentornetværks koordinatorer, som spørger om ens baggrund og ønsker. Bagefter finder denne koordinator en mentor til den nye mentee. Koordinatoren i Århus er Irina Poulsen.

Udover den første kontakt mellem mentor og mentee, holder Irina øje med at alt går godt og fungerer. Hun har også en aktiv rolle som talskvinde for KVINFO og KVINFOs mentornetværk på forskellige konferancer.

Irinas største interesse er integration. ”Jeg synes, at mit job er spændende, fordi jeg møder mange forskellige mannesker, og de er folk der har lyst til at deltage i projektet og er motiveret. Igennen mit job hører jeg fantastiske historier, og jeg kan arbejde med integrationsforhold”.

Irina er uddannet engelsk og historie lærer i hendes hjemland, Hviderusland . I Danmark, fik hun en cand.pæd i general pedægogik på Århus Universitet og en engelsk kandidat diplom. Hun har arbejdet som jobkonsulent i 2,5 år. Udover hendes arbejde som KVINFOs koordinator sidder hun i Århus Kommunes Integrationsråd, som hun præsenterer i Det Lokale Beskæftigelsesråd.

For mere om KVINFO, klik her.

Læserbrev, den 13 august, 2009

Økonomiministeren har forslået en lempelse af lukkeloven, og jeg er imod det. Jeg synes, at hvis lukkeloven bliver lempet, vil det gå ud over de ansattes familieliv og det vil også gå ud over de små butikker.

Da jeg kom til Danmark for et år siden, syntes jeg, at det var dårligt, at butikkerne var lukket om søndagen og at de åbnede for sent og lukkede for tidligt em hverdagen. I mit hjemland, Brasilien, er butikkerne altid åbne.

Men efter nogen tid, begyndte jeg at forstå at Danmarks system er bedre for samfundet.

Nutildags kan folk købe ind uden problem, fordi de ikke arbejder så lang tid, som de gør i Brasilien. Hvis Danmark bliver mere fleksibel, bliver måske indbyggerne mere materialistiske, og bruger deres weekender til at købe ind i stedet for at slappe af eller gå rundt i skoven eller stranden.

Læs mere om de nuværende lukketidsregler i avisen Stifstidende fra den 4. december, 2009.

The Commichau & Co.'s clothes factory. This publicity drawing shows not only the new body suit fabric, but also the steam boat Hjejlen, the new judge´s house, the railway, Silkeborg Windmill, Frederiksberg´s district, Ameliagade street with horse cart and the rural surroundings. Source: http://www.silkeborgshistorie.dk

Silkeborg was a small town situated in a big piece of nature until 1845, when the arrival of the Drewsen paper dynasty from the north of Copenhagen to the city stimulated its modern development.

Silkeborg Commichau & Co factory, 2008

One of the reasons that made the family establish their new fabric in the town was, naturally, its location by the lake Silkeborg Langsø, which should be the energy source for their paper production.

In 1877, the clothes factory Commichau & Co was established in Silkeborg near the new Århus-Silkeborg railway. This gave new impulse to Silkeborg´s industry and to the development of the city.

It is also at the margin of the lake Silkeborg Langsø, between the cities Silkeborg and Ry, that it is located the peak that once was considered to be the highest in Denmark: The Himmelbjerg.

Himmelbjerg

The place started to be popular in 1839, and in 1875 was there erected the Himmelbjerg Tower, which is open to the public during summertime. From both Ry and Silkeborg the visitor can take a sailing boat to the mountain – for more information, read “Himmelbjerg – the top of Denmark – almost“.

Back to Silkeborg, it is possible to visit the oldest building in town, the farm house from 1767, where is now the Silkeborg Museum. The permanent collection includes, for example, artefacts from the Stone Age early hunting societies, rock carvings of cup shapes and wheel symbols from the Bronze Age, artefacts and replicas from the Iron Age, including the

Tollund Man

Tollund Man (which was preserved by staying in a bog for 2350 years, until its discover in 1950, 10km west of Silkeborg), and some finds from the Viking Age and the Medieval Times.

For more information, check the museum site.

Some of the other attractions in Silkeborg are the Aqua Freshwater Aquarium, the steam boat Hjejlen, Jysk Automobilmuseum, Silkeborg Museum of Art, Silkeborg Bunker Museum and a few churches and monasteries. Here you can find more on attractions, accomodations, places to eat and active holidays.

Skanderup Church

Near the train station the visitor can find one of Denmark´s oldest churches. Build of chalkstone around the year 1050, Skanderup Church has a horseshoe shaped apse,

Apse, Skanderup Church

which has an unique architecture in Danish church building because of its chamfered edges and round arch friezes, as shown in the picture.

The church remained as the only building on a slope until the beginning of the 20th century, when the city of Skanderborg grew to its direction. In the 1960ies, its restoration uncovered some Romanesque wall paintings from de 13th century – to read more about medieval churches in Denmark and Romanesque and Gothic wall paintings, click here.

Going down the slope, in the direction of the old part of the town, the visitor finds Skanderborg Museum, which is located in a house from 1888 that once was the local judge’s residence. Some parts of the house date back to the old bailiff’s house from 1750.

The permanent exhibition is small, but rich. It shows the history of the town and the region, including finds from the Early Stone Age, with its highly specialised hunter population; the weapons and spoils of war of the Roman Iron Age; the fortification and neighbouring monasteries from the Middle Ages; and the history of Skanderborg Castle, erected during the Renaissance and, unfortunately, sold in an auction and demolished in 1767 when the need for a Skanderborg army unit was not necessary anymore.

Skanderborg Castle Chapel, entrance

The castle remains can be found at the end of the shopping street, a few hundred meters past the Skanderborg Museum. On the castle mound, the only building remaining is its Chapel, which has gone through several restorations, but preserves, for example, the wooden benches from the 16th century.

Located at the margin of Skanderborg Lake, the region is also attractive for its open-air activities, which include canoeing, golf, Denmark’s highest climbing point, cycling and boat tours. For more information, click here.

Skanderborg Lake

* January 2008, Statistics Denmark.

Even though it is not an official holiday (it used to be half a holiday from 1891 to 1977) you can expect celebrations especially during the second half of the day. As Grundlovsdag is the day when people celebrate the Danish democracy, there will be numerous political speeches by leading politicians held throughout the country. A lot of them will be in a natural setting where people (hopefully) can enjoy the weather and landscape while listening to the speech.

Many shops and, after 12 o’clock in the afternoon, also companies will be closed. But since there is no law made about the celebration of Grundlovsdag it is up to the companies to decide if they will, or can, give there employees an afternoon off.