Hvis man har anskaffet sig et spejlreflekskamera, er mulighederne for at supplere med ekstra objektiver næsten uendelige – men også til kompaktkameraet er der masser af ekstraudstyr at få.

Noget af det er næsten nødvendigt at investere i som f.eks. større hukommelseskort og et ekstra batteri.

Andet er kun er relevant i forbindelse med specielle fotoopgaver – f.eks. undervandshuse og særlige fotofiltre.

Skal man tage fotos i mørke omgivelser, bør man også overveje enten en flash eller et kamerastativ.

Og når man så har købt sig fattig i fotoudstyr, kan man jo passende købe en stor kamerataske til at have det hele i.

Læs mere

• Objektiver
• Hukommelseskort
• Batterier
• Flash
• Filtre
• Kamerastativ
• Kamerataske
• Undervandshus

Vidvinkel, normal og tele

Objektiver kan inddeles i tre typer: vidvinkel, normal og tele.

Om det er det ene eller det andet, kan ses på det tal, der betegnes brændevidden.

Er tallet lavt (f.eks.20mm), er det et vidvinkelobjektiv, der kan få meget med på billedet.

Nikon vidvinkelobjektiv

Er det højt (f.eks. 400mm), er det et teleobjektiv, hvor man kan komme tæt på motiver, der er langt væk.

Canon teleobjektiv

Et normalobjektiv giver et billede, der stort set svarer til den størrelse, tingene har i virkeligheden.

Et zoomobjektiv kombinerer flere brændevidder (f.eks. 28-135m.), hvilket giver en større frihed til at vælge, hvor meget af motivet, der skal med på billedet.

Foto taget med vidvinkel-objektiv

Foto taget med normal-objektiv

Vurdering af brændevidden

I forbindelse med et filmkamera er det ret simpelt at vurdere ud fra brændevidden, om et objektiv er vidvinkel, normal eller tele.

Er værdien på omkring 45-50mm, er der tale om et normalobjektiv, under et vidvinkelobjektiv og over et teleobjektiv.

Med et digitalt spejlreflekskamera forholder det sig lidt anderledes.

Her er billedsensorens areal ofte mindre end en normal films, hvilket i praksis forlænger brændevidden, således at et teleobjektiv på 300mm f.eks. kan blive til et 450mm objektiv. Forlængelsen varierer fra kameramærke til kameramærke, men den er ofte på 1,5 til 1,6 gange.

Forlængelse kan være god i forbindelse med nogle motiver.

Teleobjektiver med stor brændevidde er dyre, så her får man noget forærende ved at kunne gange objektivets brændevidde med 1,5-1,6.

Omvendt er det et problem, hvis man bruger vidvinkelobjektiv meget, da man har brug for lavere brændevidde, og derved også et dyrere objektiv, for at få samme effekt som med et filmkamera.

De nyeste spejlreflekskameraer er ved at komme med billedsensorer med samme areal som filmens, så denne omregning vil efterhånden blive overflødig. Da den større billedsensor giver bedre billeder, er det helt klart at foretrække.

I enkelte kameraer sker det i den indbyggede hukommelse i digitalkameraet, men som regel bliver data lagret på udskifteligt hukommelseskort.

Hvor mange billeder, der kan ligge på det enkelte kort, afhænger af størrelsen. Den måles i megabytes (MB) eller for de større kort i gigabytes (GB).

Når man køber et nyt digitalkamera, følger der som regel et lille kort med (på f.eks. 32 MB), men normalt er det langtfra nok. Den første investering i nyt fotoudstyr vil derfor ofte være et kort med mere plads.

Kortet kan ikke købes for stort

Et kort kan næsten ikke købes for stort, for en stor del af fidusen med et digitalkamera er, at man bare kan skyde løs og så efterfølgende sortere i billederne.

Hvor mange billeder man har brug for, afhænger naturligvis af situationen, men som tommelfingerregel kan man sige, at det er en god idé at gange det forventede antal billeder med en faktor to eller tre. Så er man på den sikre side.

Det kan dog som regel ikke betale sig at købe de største kort på markedet, da man ofte betaler ekstra meget for de sidste gigabytes.

I stedet bør man vælge to kort af halv størrelse, da prisen pr. megabyte ofte er lavere på den måde. Det bedste råd er dog at checke priserne forskellige steder, inden man køber, for de svinger meget.

Så mange fotos kan der være på et kort

Antallet af fotos, der kan være på et kort, afhænger både af kameraets megapixel-antal og filformatet.

Som en tommelfingerregel kan man dog sige, at hvis antallet af megapixels fordobles (fra f.eks. fire til otte), halveres antallet af billeder, der kan være på et givent kort.

På sammen måde gælder der, at hvis størrelsen af kortet fordobles (fra f.eks. 256 MB til 512 MB), så fordobles antallet af mulige billeder også.

Vælg den rigtige korttype

Ud over at man skal tage stilling til størrelsen af kortet, skal man også have den rigtige korttype. Her er der dog ikke valgfrihed, da man normalt kun kan bruge en type kort i sit kamera.

Det tre mest udbredte korttyper er: Secure Digital (SD), xD-picture (xD) og Compact Flash (CF).

Det må derfor på nuværende tidspunkt anbefales at vælge kamera, der bruger én af de typer kort.

Hvad fremtiden bringer, er til gengæld svært at spå om. Kort der var meget udbredt for nogle år siden, bruges stort set ikke mere. Det ser dog ud til, at der er ved at finde en vis standardisering sted.

SD-kort

SD-kortets fordel er først og fremmest størrelsen. Det måler 3,3 x 2,3 cm, og er samtidig meget tyndt.

Derfor er det også det kort, der sidder i de fleste kompaktkameraer i dag.

Tidligere var det noget dyrere end CF-kortet, men efterhånden som det er blevet udbredt, er priserne faldet til noget nær samme niveau.

Endelig er det muligt at låse kortet, som man ikke ved en fejl kommer til at slette data.

Secure Digital (SD) kort

xD-kort

xD-kortet er en videreudvikling af SD-kortet.

Det måler kun 2,5 x 2,0 cm og er derfor endnu mere velegnet til kompaktkameraerne.

Da strømforbruget samtidig er mindre end for SD-kortet, må det forventes at blive fremtidens kort.

Priserne er dog stadig væsentlig højere end for et tilsvarende SD-kort, men det er sandsynligvis bare et spørgsmål om tid.

xD-picture (xD) kort

CF-kort

CF-kortet skiller sig ud ved at være væsentligt større end de andre. Det måler 3,6 x 4,3 cm, så det bruges først og fremmest i større kameraer.

Til gengæld er det er væsentlig mere robust end de to andre korttyper, hvilket også er årsagen til de ofte bliver foretrukket i mere professionelle spejlreflekskameraer.

Compact Flash (CF) kort

De andre korttyper

Ud over de tre korttyper findes der flere andre.

Blandt andet har Sony udviklet sin egen type kaldet Memory Stick. Denne korttype er dog aldrig slået igennem i andre end Sonys kameramodeller.

Der findes også en del ældre typer hukommelseskort, der reelt er udgået. Det drejer sig bl.a. om Smart Media, Multimedia og MMC.

Gamle kort kan ikke altid bruges i nye kameraer

En ting man skal være opmærksom på er, at hvis man køber nyt kamera, kan man ikke være sikker på, at man stadig kan bruge sine gamle kort.

Et eksempel på dette er Canons meget populære IXUS-model. Dette kamera brugte tidligere Compact Flash-kort, men efterhånden som kameraet blev mindre, blev det også nødvendigt at skifte til de små SD-kort.

Det er naturligvis uheldigt for ejere af et ældre IXUS-kamera, som ønsker at opgradere til en nyere model, da deres CF-kort derved bliver ubrugelige.

Omvendt er det jo også nødvendigt at følge med den teknologiske udvikling, og mon ikke der på et eller andet tidspunkt igen skiftes til xD-kortet (eller en anden, fremtidig model).

Opbevar kortet rigtigt

Hukommelseskort er et stykke elektronik. Godt nok kan det holde til en del, men der er visse ting, man skal være opmærksom på, så kort eller data ikke bliver ødelagt.

• Magnetisme kan ødelægge data på kortet, så man skal sørge for at holde kortet væk fra magnetiske ting som højtalere, fjernsyn og computerskærme.
• Høj varme og fugt kan også være skadeligt for kortet, så det er ikke en god idé at lægge kortet i direkte sollys eller tage det ud af kameraet i meget fugtige omgivelser.
• Støv er kortets fjende nummer et. De elektriske kontakter er meget følsomme overfor ridser fra støv og sandkorn. Derfor skal man undgå at tage kortet ud i meget støvede miljøer. Det vil samtidig mindske risikoen for, at der kommer støv i kameraet. Endelig er det en god idé at opbevare kortet i den medfølgende æske, når det ikke bruges.

Med alle disse forbehold kan man næsten få opfattelsen af, at man dårligt kan bruge kortet under lidt ekstreme forhold. Her skal man dog huske på, at kortet kan holde til en del, og så længe man bare tænker sig om, skal det nok gå alligevel.

Jeg har selv rejst både i fugtig jungle og støvet ørken uden at mine hukommelseskort har taget skade.

Som nævnt kommer visse kameraer med indbygget hukommelse, men med mindre man kun tager få billeder, kan den ikke erstatte kortene, da størrelsen er for lille.

I fremtiden vil størrelsen nok øges, således at det er et reelt alternativ. Det er heller ikke utænkeligt, at fremtidens kameraer vil komme med indbygget harddisk på samme måde som f.eks. mange MP3-musikafspillere har det i dag.

Almindelige batterier

Enkelte kameraer anvender stadig almindelige engangsbatterier af typen AA. Det har den fordel, at hvis man løber tør, kan man altid købe nogle nye.

Kamera med traditionelle AA-batterier

Til gengæld kan det hurtigt blive en stor udgift, da batterierne ikke holder så længe. En måde at holde udgiften nede på er at investere i den genopladelige slags. En anden ulempe ved de almindelige batterier er, at man kan komme til at sætte dem forkert i kameraet; specielt i en hektisk situation, hvor man er løbet tør for strøm lige når det perfekte motiv har vist sig. Heldigvis sker der trods alt ikke andet ved det, end at kameraet ikke virker.

Litium-ion-batterier

De fleste kameraer i dag bruger et genopladeligt Litium-ion-batteri.

Genopladeligt Litium-Ion-batteri

Fordelen ved det, frem for de normale batterier, er først og fremmest, at det rækker væsentligt længere. Samtidig er det normalt udformet sådan, at det er umuligt at sætte forkert i. Litium-ion-batteriet er noget dyrere end de almindelige batterier, men så er det også en engangsinvestering. Desværre er de normalt kameraspecifikke, så risikoen for, at man ikke kan anvende dem i en anden kameramodel, er meget stor.

Ekstern flash

De fleste kameraer har indbygget flash, men der er store fordele forbundet ved at købe en ekstern flash.

Canon Speedlite 580EX

En ekstern flash har væsentlig større rækkevidde end den indbyggede flash. Derved kan man oplyse et større område. Det er dog stadigt vigtigt at huske på, at selv en ekstern flash ikke er en mirakelløsning, der giver mulighed for at oplyse store områder som f.eks. en hel fodboldbane. Når flashen monteres på kameraet, bliver afstanden mellem lampe og objektiv større end ved det indbyggede flash. Dette mindsker risikoen for røde øjne væsentligt. Noget af det, der sluger mest af kameraets strøm, er brug af flash. Da den eksterne flash bruger egne batterier, mindskes dette problem. Omvendt er det så til gengæld vigtigt at medbringe ekstra batterier til flashen.

Anvendelse af flash

Flashens belysningsvinkel kan ændres, så den passer til billedvinklen (som f.eks. vidvinkel eller tele). Jo smallere vinklen er, jo kraftigere er flashens styrke. Dette hænger godt sammen med, at når man bruger tele (hvor vinklen er smallere), er motivet oftest længere væk, hvorved der kræves mere lys.

Nikon Speedlight SB-600

Hvis flashen fyres af lige i ansigtet på en person, vil man ofte opleve at lyset er for hårdt og der kommer kraftige skygger. Dette kan afhjælpes, hvis flashhovedet kan vippes og drejes, således at lyset kastes mod loft eller væg inden det rammer motivet. Derved bredes lyset ud over et større område og blødgøres, inden det rammer motivet. Denne mulighed er der kun med ekstern flash. Endelig har de mest avancerede flash en masse indstillingsmuligheder og avancerede lysmålinger, der i den sidste ende giver bedre billeder.

Montering af flash

For at kunne montere et eksternt flash skal kameraet have en sokkel. Da det ikke er tilfældet på de mindste kompaktkameraer, må man her klare sig med den indbyggede flash.

Flash-sokler til Nikon, Canon og Minolta

Når flashen sidder i soklen, kommunikerer den med kameraet via elektriske kontakter. Monteringen af disse kontakter er forskellig fra kameramærke til kameramærke. Man kan derfor kun bruge en Canon flash i et Canon kamera, en Nikon flash i et Nikon kamera osv. Enkelte uafhængige flashproducenter kan dog levere flash, der er tilpasset de enkelte mærker. Desværre et en ekstern flash ikke billig. Man skal nok regne med et par tusinde kroner for en god model.

Da objektiverne har en bestemt diameter, skal filtrene passe til denne.

Alternativt kan man bruge en adapterring, således at filtre kan monteres på objektiver med en anden diameter.

UV-filter og polariseringsfilter

Mange filtre er blevet overflødige med digitalkameraet, da effekten ofte enten er indbygget i kameraet eller kan tilføjes efterfølgende i et billedbehandlingsprogram.

To er dog stadig yderst relevante: UV-filteret og polariseringsfilteret.

UV-filtret filtrerer ”overskydende” ultraviolette lys fra. Derved forbedres farve- og gråtonegengivelser.

UV-filter

Den vigtigste funktion er dog en helt andet; nemlig at beskytte objektivet. Det er trods alt noget billigere at udskifte et filter end hele objektivet, hvis man er så uheldig at få ridset glasset. Det er derfor en god idé at investere i et UV-filter samtidig med at man køber et nyt objektiv.

Et andet godt filter at have, er et polariseringsfilter.

Polariseringsfilter

Det fjerner lysets refleksioner fra skinnende overflader, således at det er muligt at fotografere blanke metalgenstande. Desuden mindsker det genskin, når man fotograferer gennem vand eller glas.

En anden nyttig funktion er, at det øger farverne i en blå himmel og skyerne forstærkes. Derved opnås der ofte en flot effekt med en dybblå himmel og hvide skyer.

Filtre fås i mange prisklasser, men som tommelfingerregel skal man vælge et filter, der svarer til objektivets kvalitet. Det er dumt at have købt et dyrt objektiv, for derefter at montere et stykke glas i en dårlig kvalitet.

Men selvom man gør brug af lav blændeværdi, høj ISO og optisk billedstabilisator, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at bruge en så lang lukkertid, at man ikke vil kunne holde kameraet stille nok til at undgå rystelser.

I en snæver vending kan man understøtte kameraet på et bord eller en mur, men den bedste løsning er at bruge et stativ.

Stort kamerastativ

Stativet findes i alle størrelser og prisklasser, lige fra de mindste bordstativer, der kun er anvendelige til kompaktkameraer, til store, solide modeller, der kan fastholde et spejlreflekskamera monteret med et kraftigt teleobjektiv.

Lille bordstativ

Størrelsen er naturligvis en afvejning af, hvilken model, der kan holde kameraet stabilt i forhold til, hvor meget man ønsker at bære på. De største modeller kan nemt veje flere kilo.

Hvilken model, man skal vælge, er en afvejning af størrelse og vægt op imod, hvor meget den skal beskytte samt kunne indeholde.

Stor kamerataske

Hvis udstyret skal transporteres under mere ekstreme forhold, vil en kuffert i metal eller hård plast være en god ide. Ellers vil man normalt kunne klare sig med en taske med en god foring.

Det er naturligvis rart at kunne medbringe alt sit udstyr, men man skal også være realistisk. Det er ikke altid praktisk at skulle slæbe rundt på en stor taske.

Hvis man rejser i udlandet, får det desuden én til at ligne en turist; og derved et oplagt mål for tyveri. I sådan tilfælde kan man overveje en (diskret) kamerarygsæk i stedet. Der er også den fordel, at man så har begge hænder fri.

Kamerarygsæk

Inden man køber, skal man undersøge, hvor nem tasken er at få op.

Den skal være tilpas svær at få op til, at tyve ikke uden videre kan stjæle fra den. Men samtidig skal den være tilpas nem at få op til, at man selv kan komme hurtigt til kameraet.

Det hjælper ikke noget, at man ser de gode motiver, hvis de er forsvundet, inden man har fundet kamera frem.

Undervandshuse er ikke kun relevant under vandet. Også på stranden lurer der mange farer i form af sand og saltvandssprøjt, som undervandshuset kan beskytte imod.

Det samme er tilfældet på en regnvejrsdag, hvor man kan benytte kameraet uden at frygt for, at det bliver vådt.

Undervandshus til kamera

Når kameraet er i undervandshuset, er det fuldstændig beskyttet mod vandet, men alligevel er det muligt at bruge alle kameraets funktioner.

Det gør dog også, at et undervandshus kun kan benyttes til en specifik kameramodel.

Da prisen samtidig ligger på et par tusinde kroner, skal man være helt sikker på, at man ikke skifter kamera foreløbigt.

Det er dog ikke dem alle, der er nødvendige at kende for at kunne tage billeder.

Men der er mange ting, der faktisk er rare at have kendskab til. Og så er det i øvrigt ikke så kompliceret, hvis man bruger lidt tid på det.

Mange spørgsmål

Til at begynde med er der sandsynligvis mange spørgsmål:

• Er det f.eks. altid nødvendigt at købe et kamera med mange pixels – og hvilken indflydelse har filformatet på det?
• Hvad er DPI – og hvilken betydning har det ved fotofremkaldelse?
• Hvad er sammenhængen mellem ISO og digital støj?
• Hvorfor er lys ikke bare lys – og hvad betyder farvetemperatur og hvidbalance?
• Hvad er billedsensorens funktion?
• Hvordan er sammenhængen mellem blænde og lukkertid?
• Er digital zoom godt – og hvad hjælper optisk billedstabilisering?

Der er mange spørgsmål – men heldigvis er svarene ikke så komplicerede, som det umiddelbart kan lyde.

Læs mere

• Megapixels
• DPI
• Billedsensor
• Filformater
• ISO og digital støj
• Farvetemperatur og hvidbalance
• Blænde og lukker
• Digital zoom
• Optisk billedstabilisering