Det væsentligste problem er, at magasinet er tænkt til papir men udkommer på nettet som en nødløsning.

Business.dk citerer i artiklen Berlingske Media samler ugen koncernchef Lisbeth Knudsen for følgende:

Vi har gennem en årrække drømt om at lave et The Week-projekt. Det har stødt på flere komplikationer. Blandt andet at det er risikabelt at gå ud og lave et nyt printmagasin i øjeblikket.

Det er altså et kompromis at udgive på nettet, og det er et temmelig dårligt udgangspunkt.

Vi har endnu første udgave til gode, men mon ikke magasinet ligner de øvrige web-magasiner. Seneste forsøg er vist Rosinante&Co Magazine.

Men Web-magasiner er en dårlig ide. De er og bliver forsøg på at overføre papir til skærm, selvom man indlejrer film, gør dem søgbare og andet.

Internet er noget helt andet end papir. Berlingske Media skal lære af Facebook, Twitter, Wikipedia, blogs. De skal ikke udgive “magasiner”, som de egentlig hellere ville udgive på papir.

Jeg tror ikke, at Ugen vil leve mange uger.

Foto: euthman.

• Dette indlæg er fra dSeneste.dk.
• Abonner også på Dagens links med udvalgte artikler fra danske, svenske og norske medier og blogs.

Kødskandalen diskuteres overalt på nettet – bare søg Superbest. På blogs og i debatfora får forbrugerne luft for deres vrede. Ingen efterspørger en blog, hvor ledelsen i Superbest besvarer spørgsmål. Der er faktisk ingen, der stiller spørgsmål.

Superbest kunne allerede nu – altså i dag, i dette øjeblik – tage en rundtur til Facebook, blogs og debatfora. Her kunne de skrive kommentarer og indsætte links til deres nye kvalitetsprogram, som ligger på superbest.dk. Mon ikke det ville virke hurtigere og bedre end at oprette en blog.

Og hvis de vil oprette en blog som en del af krisestyringen, hvad venter de så på? Udtalelsen fra direktør Frank Sørensen i dagens udgave af Børsen faldt i går, og der er stadig ingen blog – jeg kan ihvertfald ikke finde den. Det tager ikke en time at oprette en blog, men de har måske nedsat en arbejdsgruppe, der skal formulere debatregler, fastlægge design og uddelegere opgaver.

Det er der ikke tid til. Hvis man skal have en blog i en akut krise, så opret den – lad være at snakke om den. Brug blogger.com eller wordpress.com. Eller opret en gruppe på Facebook.

En blog er dog næppe egnet til den slags akut krisestyring. Den skulle være oprettet for måneder siden, hvis den skulle have nogen gennemslagskraft i dag.

Kom i stedet ud på nettet – der hvor forbrugerne er – og fortæl, hvad I har gjort og hvad jeres nye kvalitetsprogram går ud på.

Hvorfor er virksomheder så bange for deres kunder?

• Dette indlæg er fra dSeneste.dk.
• Abonner også på Dagens links med udvalgte artikler fra danske, svenske og norske medier og blogs.

Skal din virksomhed udvikle en app til iPhone eller Android?

Norske SpareBank 1 har et program til at lægge privatbudget, og de er godt tilfredse med, at deres program er nummer 3 i kategorien finans: Privatbudsjett på iPhone er tydeligvis populært. Sjekk nedlastingslisten her.

Pizza Hut har et program til at bestille pizzaer, og det har på 3 måneder genereret en omsætning på 1 mio. dollar – i USA: Pizza Hut’s iPhone App Has Generated $1 Million in Sales. Se en gennemgang af programmet her:

The New Pizza Hut iPhone App.

Der er mange andre apps til iPhone, men som med apps til Facebook dør de fleste en stille død i ubemærkethed.

Der er næppe tvivl om, at smartphones bliver mere udbredt i de kommende år, og erfaringerne med iPhone viser, at folk er vilde med at installere apps – omend mange bliver slettet igen ligeså hurtigt.

Det er altså noget, man skal overveje. I første omgang skal du måske undersøge, hvor stor en del af din målgruppe, der har en smartphone eller overvejer at anskaffe en.

Og så skal du helst udtænke noget, de har brug for.

Foto: Yeray Hernández.

• Dette indlæg er fra dSeneste.dk.
• Abonner også på Dagens links med udvalgte artikler fra danske, svenske og norske medier og blogs.

Du skal ikke læse denne bog, hvis du er i tvivl. Den er bestemt ikke en hjælp til at finde ud af, om Twitter er det rette valg. Forfatterne er så glade for Twitter, at de mener, tjenesten kan bruges af stort set alle til stort set alt. Sandheden er nok, at Twitter kan bruges af meget få til ganske få ting.

Twitter er meget nørdet og ikke så nemt at sætte sig ind i, selvom konceptet er enkelt: skriv meddelelser på op til 140 tegn, og følg med i, hvad andre skriver.

Netop begrænsningen på de 140 tegn og det meget enkle koncept betyder, at der er opstået en del kreative løsninger. Man bruger i vid udstrækning forkortelser – ligesom med SMS – som ikke lige er til at gennemskue. Man bruger tjenester til at forkorte links, fordi mange links er så lange, at de vil æde en stor del af de 140 tegn. Og man bruger underlige tegn til at markere nøgleord, som man så kan søge for at følge en historie.

Det er derfor meget vanskeligere at bruge Twitter, end det umiddelbart ser ud. Bogen forklarer dog alle disse ting, så det er en strålende vejledning.

Det går dog galt, når bogen vil redegøre for Twitters anvendelsesmuligheder. Den kan bruges til markedsføring, rekruttering, support og tilmed innovation, står der. Men det er ikke særlig sandsynligt at netop din målgruppe overhovedet ved, hvad Twitter er. Måske gør de, men hvordan finder du ud af det? Det siger bogen ikke noget om, for forfatternes begejstring er så stor, at de er helt overbeviste om, at alle benytter Twitter – om ikke i dag, så i morgen.

I flapteksten står der:

Twitter er i fuld fart ved at blive en vigtig social teknologi på linje med Facebook, YouTube og lignende.

Jo, jo. Det har vi hørt før. Nogle få gange passer det, men oftest gør det ikke. Måske skulle du hellere bruge Facebook eller YouTube. Eller noget helt andet. Eller holde dig til det, du altid har gjort. Du skal ihvertfald ikke løbe efter det nyeste inden for nyt, for så kan du ikke bestille andet. Og du bør nok begynde med at læse Groundswell, som blandt andet beskæftiger sig med, hvordan du finder ud af, hvor din målgruppe er.

Altså: det er en strålende vejledning og forfatterne ved bestemt, hvad de taler om. Men bogen forsømmer at besvare det væsentligste spørgsmål: er det overhovedet noget for dig?

Natasha Friis Saxberg og Jacob Friis Saxberg: Twitter – massekommunikation på 140 tegn. 282 (små) sider. Forlaget Libris.

• Køb bogen hos Libris;
• Køb bogen hos Saxo;
• Følg forfatternes blog.

Se også:

• Anmeldelse: Lyt til elefanterne – digital kommunikation i praksis;
• Anmeldelse: Homo Conexus – Netværksmennesket;
• Anmeldelse: Groundswell.

• Dette indlæg er fra dSeneste.dk.
• Abonner også på Dagens links med udvalgte artikler fra danske, svenske og norske medier og blogs.

Pianotrappan

Världens djupaste soptunna

Tomglasspelet

Foto: dougbelshaw.

• Dette indlæg er fra dSeneste.dk.
• Abonner også på Dagens links med udvalgte artikler fra danske, svenske og norske medier og blogs.

Vi er midt i en medierevolution, og gammelmedierne, der for få år siden bestemte, hvem der skulle have taletid, er ikke nævnt med et eneste ord i en bog, der beskriver denne medierevolution. Ikke et eneste af bogens mange eksempler er fra de store mediehuse.

Har forfatterne overset noget eller er gammelmedierne fuldstændig irrelevante i den nye verdensorden? Få svaret sidst i udsendelsen.

“Lyt til elefanterne” af Anna Ebbesen og Asrid Haug er en slags vejledning til virksomheder, organisationer og andre, der ønsker et overblik over de nye, digitale medier og forsøger at finde ud af, hvordan de skal forholde sig til Facebook, Twitter, blogs og hvad det ellers hedder for tiden.

Forfatterne har talt med nogle af dem, der har haft, og har, en rolle i denne udvikling. Bogen er værd at læse alene for denne liste over personer og de blogs, tjenester og websteder, de bruger deres fritid eller arbejdstid på, for der er mange steder at gå på opdagelse og få inspiration.

Et af de mange gode eksempler er fagforeningen FOA, som i forbindelse med en strejke benyttede stort set alle nye medier for at finde ud af, hvad der fungerede. En af deres erfaringer – som ofte bliver overset – var, at de trængte bedre igennem med deres synspunkter ved at deltage rundt omkring på nettet end ved at oprette egne tjenester.

Virksomheder og organisationer er mest optaget af egne tjenester, og denne strategi bliver opmuntret af konsulenter, der tjener penge på at implementere disse tjenester. Publikum er alle mulige steder, og det giver ofte langt mere mening at opsøge publikum end at forsøge at trække publikum til sig.

Hvorfor åbne en butik i sidegaden, når man kan få en bod helt gratis på hovedgaden. Helt så enkelt er det selvfølgelig ikke, men det er den slags spørgsmål, en bog som denne skal stille. Den kan ikke nødvendigvis give de rigtige svar til alle, men den kan ved hjælp af eksempler vise, hvad der har fungeret for andre, og den opgave løser “Lyt til elefanterne” fortrinligt.

De fleste eksempler er fra Danmark, og det er bogens styrke, for det kan være svært at omsætte internationale erfaringer til danske forhold. Lignende bøger på markedet er amerikanske og eksemplerne svære at forholde sig til.

Bogen kunne visse steder godt være lidt mere konkret. For eksempel står der, at man skal overvåge nettet for at holde øje med, hvem der taler om en, men der står ikke, hvordan man gør. Det kan du dog se her: Sådan holder du øje med, hvad der bliver sagt om dig.

Og nu til svaret på det store spørgsmål. Er der virkelig ikke et eneste traditionelt medie, der har forstået, hvad det drejer sig om og gør sig fortjent til en bemærkning i en bog om nye medier? Jo, Informeren får et par linjer i bogens afsluttende kapitel. Og jo, Benjamin Media får en del plads.

Men DR, TV2, Berlingske, JP, Politiken og hvad de ellers hedder. Har de ikke bidraget med noget som helst? Nej, det har de ikke. De forsøger stadig at presse deres gamle formater ned over det nye – hvad der ikke vil lykkes. Så det er helt fortjent, at de bliver ignoreret i en bog som denne.

Anna Ebbesen og Astrid Haug: Lyt til elefanterne – digital kommunikation i praksis. 176 sider. Gyldendal Business.

• Køb Lyt til elefanterne hos Saxo;
• Følg med på forfatternes blog.

Se også:

• Anmeldelse: Homo Conexus – Netværksmennesket;
• Anmeldelse: Groundswell.

• Dette indlæg er fra dSeneste.dk.
• Abonner også på Dagens links med udvalgte artikler fra danske, svenske og norske medier og blogs.

Det var en strålende ide, da den så dagens lys i 2001. Nu virker e-julemærket lidt bedaget. Der sendes ganske vist stadig mange e-mails, men nu kommunikerer vi også på andre måder, og e-julemærket har forsømt at følge med tiden.

E-julemærket: En succes med nye udfordringer stod der på dette sted for to år siden, og det gælder desværre stadig.

Julemærkefonden har forsøgt med løsninger til SMS og MMS, men det var for dyrt i administration. Det er måske årsagen til, at de holder sig til det sikre, men der er nu så mange danskere på Facebook, at der må være grundlag for en applikation. Og der er så mange blogs, at det giver mening at udvikle en widget.

Men måske næste år.

E-julemærkets omsætning har været støt stigende siden introduktionen:

2001: 78.715
2002: 130.960
2003: 199.285
2004: 333.666
2005: 402.420
2006: 578.884
2007: 737.087
2008: 958.526

Er det godt nok, eller går Julemærkefonden glip af en formue ved at ignorere nye medier?

Se også:

• Hvorfor er E-julemærket ikke på Facebook?
• Julekortet skal produktudvikles;
• E-julemærket: En succes med nye udfordringer.

Alle kritikere glemmer dog en ting: at internet aldrig glemmer. For eksempel skriver Joachim Sperling, der kalder sig kommunikationsrådgiver:

Jeg er ret overbevist om, at hvis ikke der er noget kød på en sag, ja så vil den dø af sig selv. Og derfor tror jeg ikke på, at det er en god ide at holde den i live på Kandetpasse.dk – den står sig som oftest bedre ved at blive tiet ihjel.

Skal kendte mennesker slå igen på Kandetpasse.dk?

Den slags kommunikationsrådgivning ville jeg ikke give meget for. Sagen er, at historier ikke “dør” på internet. De bliver liggende til evig tid, og når man googler et personnavn, kommer det hele frem. Joachim Sperling og mange andre lever i en verden, der ikke findes mere. En verden, hvor aviser blev smidt ud dagen efter.

Man kan ikke tie historier ihjel. De dukker op i søgeresultater mange år efter, derfor er det vigtigt, at dementiet eller rettelsen har en prominent placering på Google.

Det får dementiet næppe, hvis det bringes i medierne, så den væsentligste opgave for KanDetPasse.dk er måske at sikre en god placering på Google og fastholde den.

Og det er de vist klar over. Se kommentaren fra initiativtageren til KanDetPasse.dk, Jeppe Søe, her: De kendte svarer igen – men ikke særlig effektivt.

Foto: exfordy.

• Dette indlæg er fra dSeneste.dk.
• Abonner også på Dagens links med udvalgte artikler fra danske, svenske og norske medier og blogs.

Så viser man selvfølgelig forskellige grænsedragninger for brugere i de to lande, og for resten af verden viser man nogle stiplede linjer, som indikerer grænsestriden: Google Shows Different Maps to Indians and Chinese [Arunachal Pradesh Controversy].

Det er da diplomati på et højt plan.

Andre steder er grænserne mere uklare. Det er for eksempel vanskeligt at afgøre, om Bornholm er en del af Sverige, Tyskland eller Polen.

• Dette indlæg er fra dSeneste.dk.
• Abonner også på Dagens links med udvalgte artikler fra danske, svenske og norske medier og blogs.

• Vi citerer altid kilden;
• Vi citerer også historiens ophav i den videre bearbejdning af historien i den udstrækning, at det giver mening;
• Vi “skræller” ikke interviews og historier ubegrænset.

Der mangler ligesom noget, ikke. Nemlig:

• Vi linker altid til kilden.

Men nej, det farligste i verden er at indsætte links til konkurrenter, for tænk hvis læserne finder ud af, at konkurrenten er bedre og ikke kommer tilbage.

Tillad mig den påstand, at læserne kommer tilbage til websteder, der har de bedste links, og hvis man vil “vise respekt for hinanden”, så linker man. Hvis man vil “beskytte sit marked”, sørger man for at være bedst, hvilket også omfatter at have de bedste links.

Læs Kim Elmoses Lær linkjournalistik og Link-manifestet, som jeg tillader mig at gengive her:

1. Vi linker videre til kilderne til de oplysninger, som vi bruger i vores journalistiske produkter. Har vi læst, set eller hørt væsentlig ny information på et eksternt site, linker vi til det – om f.eks. virksomheder, personer eller undersøgelser.
2. Vi linker direkte og præcist til den benyttede information på det eksterne site. Det er ordentlig service for læserne frem for blot at linke til forsiden på det eksterne site.
3. Vi er præcise i vores informationer om, hvor et link fører hen; om hvem der har produceret de oplysninger, der linkes til, og hvornår. Læserne skal vide, hvor de kommer hen, inden de følger et link.
4. Vi anerkender, at en artikel bestående af præcise eksterne links til oplysninger, der beskriver forskellige vinkler af et emne, er et journalistisk produkt.
5. Vi er åbne for indkomne links til vores egne sites, fordi vi ønsker at være en integreret del af nettets økosystem.
6. Vi tilstræber at gøre det nemt for alle at linke direkte til vores artikler.

Se også:

• Medierne melder sig ud af samfundet;
• dSeneste indgår netsamarbejde med alle.

Foto: F H Mira.

• Dette indlæg er fra dSeneste.dk.
• Abonner også på Dagens links med udvalgte artikler fra danske, svenske og norske medier og blogs.