Copenhagen X

COPENHAGEN X SLUTTER I SIN NUV�RENDE FORM

Mon, 02 Jan 2012 15:44:04 +0100

COPENHAGEN X SLUTTER I SIN NUV�RENDE FORM

Ved �rsskiftet 2011/12 afslutter Copenhagen X i sin nuv�rende form.

Hvad vil forts�tte efter 2012?

Imidlertid er der via de mange �rs arbejde opbygget og udviklet s� mange nye formidlings-metoder og s� megen knowhow at Dansk Arkitektur Center med baglandets accept har tilbudt at drive projektet videre.

Konkret betyder det at projektgalleri, podwalks og podrides fortsat kan findes p� www.copenhagenx.dk, mens ture, debatter og nye tiltag vil kunne findes i Dansk Arkitektur Centers �vrige program.

Hvorfor afsluttes Copenhagen X som vi kender det?

Da Copenhagen X blev etableret i 2001, var det med en aftale om, at projektet skulle eksistere fra 2001 til 2011 (deraf blandt andet X-et i navnet). I de ti �r, hvor der blev bygget mere i hovedstaden end i noget andet �rti nogensinde har Realdania, K�benhavns Kommune og Frederiksberg Kommune �rligt finansieret projektet med mere end 5 mio. kroner til sammen; En investering, der har resulteret i, at tusinder fra ind- og udland har kunnet f� let adgang til viden om alt det nye i byen p� web, i guideb�ger, p� ture, via udstillinger, podwalks og meget, meget andet.

Arkitekturformidling har i denne periode �ndret sig fra at v�re et felt for de f� til noget, vi alle har krav p� at kunne orientere os om. Dansk Arkitektur Center har valgt at tage vare p� den store succes, som investeringen har bibragt, med ambitionen om at kunne brede erfaringerne ud til gavn for endnu flere.

Hvor f�r jeg mere at vide om den n�rmeste fremtid?

Dansk Arkitektur Center lancerer senere i 2012 et nyt site, der g�r det meget lettere, at f� overblik over de mange nye tilbud om arkitekturoplevelser, man kan forvente sig i fremtiden. Tilmeld dig allerede nu DACs nyhedsbrev og f� direkte besked om kommende arrangementer her.

Copenhagen X vil udsende nyhedsbreve frem til januar, hvorefter informationer om nyt i galleriet og andet af relevans vil blive lagt ud p� dac.dk.

------------------------------------------------

Dato: 2. januar 2012

Kasper Egeberg, ke@dac.dk

SE MERE INDHOLD

- Kommentar

- HVOR G�R JEG HEN, HVIS JEG I FREMTIDEN VIL HAVE�

HALFDANSGADE 8

Mon, 19 Dec 2011 16:58:50 +0100

Foto: Torben �ndahl

HALFDANSGADE 8

I Halfdansgade p� Islands Brygge har Danielsen Architecture tegnet et mindre kontorhus, som p� legende vis blander motiver fra nabobygningerne med tidens krav om �bne glasfacader i erhvervsbyggerier.

Som en slags hyldest til det typiske k�benhavnske tagprofil bryder det nye kontorhus fuldst�ndigt med den moderne tradition for store, glastunge erhvervsdomiciler. Nok er der glas i den ene facade, men bygningens materialer og form i �vrigt l�ner sig meget mere op det blandede industri kvarter, det er en del af.

Udfordrende omgivelser

Det nye hus er blevet til p� trods af en udfordrende grund. Det ligger mellem Islands Brygges boligkareer, to industribygninger og Hans Tavsens Kirke. Huskroppen opfanger retningerne i nabobygningerne med folderne i taget, der mimer Halfdansgades tagrygge. P� den lange led spidser huset til ud mod gaden og �bner p� den m�de op mod det bagvedliggende g�rdrum.

Som i gamle New Yorker-lofts er bygningen �bnet �verst til kip. V�ggene er fleksible og rummene kan �ndres fra sm� kontorer til storrum efter behov. I nabohuset er der indrettet kantine for de ansatte i bygningen

Et hus i tombak og glas

De gennemg�ende materialer er glas og tombak, som er en kobberlegering med en brunr�d farve. Husets markante, takkede tag er mod Halfdansgade foldet og trukket ned langs gavlen og stopper en halv meter over fortovet. De sydvendte vinduer har indbygget solafsk�rmning og h�jreflekterende termoglas. Derfor er facaden i dagslys n�sten ugennemsigtig. Den nordlige glasfacade er mere �ben og tillader mere sollys at str�mme ind.

Opdateret: 19.12.11

SE MERE INDHOLD

- Billeder af Halfdansgade 8

- Fakta om Halfdansgade 8

17. DEC: HVORDAN ER KAFFEKULTUREN I 2022?

Sat, 17 Dec 2011 22:57:00 +0100

17. DEC: HVORDAN ER KAFFEKULTUREN I 2022?

Lars Wraa er barista p� kaffebaren Sweet Treat. Han har et bud p�, hvor og hvordan vi drikker kaffe i 2022.

SE MERE INDHOLD

- 17.dec - Julekalender 2011

- 17. DEC: HVORDAN ER KAFFEKULTUREN I 2022?

16. DEC: HVORDAN BRUGER K�BENHAVN REGNVANDET I 2022?

Fri, 16 Dec 2011 20:49:00 +0100

16. DEC: HVORDAN BRUGER K�BENHAVN REGNVANDET I 2022?

Professor Marina Bergen Jensen, professor v/ Skov og Landskab, K�benhavns Universitet, giver sit bud p�, hvordan K�benhavn i fremtiden bruger regnvand til at skabe den gode by.

SE MERE INDHOLD

- 16.dec - Julekalender 2011

- 16. DEC: HVORDAN BRUGER K�BENHAVN REGNVANDET I 2022?

15. DEC: HVORDAN SER VI P� 00�ERNES K�BENHAVN I 2022?

Thu, 15 Dec 2011 22:10:00 +0100

15. DEC: HVORDAN SER VI P� 00�ERNES K�BENHAVN I 2022?

Johan Gotthardt Olsen er forsanger i Magtens Korridorer, og han ved, hvad vi vil se tilbage p� med gl�de og sorg.

SE MERE INDHOLD

- 15.dec - Julekalender 2011

- 15. DEC: HVORDAN SER VI P� 00�ERNES K�BENHAVN I 2022?

14. DEC: HVORDAN HANDLER VI I 2022?

Wed, 14 Dec 2011 22:09:00 +0100

14. DEC: HVORDAN HANDLER VI I 2022?

Shopping er lang mere end jagten p� de gode tilbud. Ekspert i handel og byliv, Julie Holck, fort�ller, at vi som forbrugere er med til at bestemme, hvordan fremtidens by skal ud, hver gang vi handler.

SE MERE INDHOLD

- 14.dec - Julekalender 2011

- 14. DEC: HVORDAN HANDLER VI I 2022?

13. DEC: HVORDAN �BNER VI MUSEERNE OP OG F�R KUNSTEN T�TTERE P� BYEN?

Tue, 13 Dec 2011 21:32:00 +0100

13. DEC: HVORDAN �BNER VI MUSEERNE OP OG F�R KUNSTEN T�TTERE P� BYEN?

Kunstdetektiven (Barbara Stephensen) interviewer Karsten Ohrt, direkt�r for Statens Museum for Kunst. Han dr�mmer om �bne museer, en ny indgangshave og 4 mio. potentielle g�ster.

SE MERE INDHOLD

- 13.dec - Julekalender 2011

- 13. DEC: HVORDAN �BNER VI MUSEERNE OP OG F�R KUNSTEN T�TTERE P� BYEN?

12. DEC: HVORDAN OPLEVER VI KUNST UDE I BYRUMMET I 2022?

Mon, 12 Dec 2011 21:34:00 +0100

12. DEC: HVORDAN OPLEVER VI KUNST UDE I BYRUMMET I 2022?

Kunstdetektiven (Barbara Stephensen) interviewer Kissmama, som laver street art i de k�benhavnske gader. I 2022 skal gadefejerne vurdere hvilken gadekunst, der er v�rd at se p�.

SE MERE INDHOLD

- 12.dec - Julekalender 2011

- 12. DEC: HVORDAN OPLEVER VI KUNST UDE I BYRUMMET I 2022?

11. DEC: HVORDAN ER K�BENHAVN I 2022?

Sun, 11 Dec 2011 23:07:00 +0100

11. DEC: HVORDAN ER K�BENHAVN I 2022?

Erlinng Chriistensen er internationalt medium, clairvoyant og healer. Han fort�ller om K�benhavn i 2022. Byens rytme, de unge og en ny stor borgerlig politiker p� vej�

SE MERE INDHOLD

- 11.dec - Julekalender 2011

- 11. DEC: HVORDAN ER K�BENHAVN I 2022?

10. DEC: HVAD G�R SUPERKILEN FOR N�RREBRO I 2022?

Sat, 10 Dec 2011 22:23:00 +0100

10. DEC: HVAD G�R SUPERKILEN FOR N�RREBRO I 2022?

Muhammad Aslam, som er formand for bestyrelsen i Mj�lnerparken og medlem af K�benhavns Borgerrepr�sentation for Socialdemokraterne giver svaret

SE MERE INDHOLD

- 10.dec - Julekalender 2011

- 10. DEC: HVAD G�R SUPERKILEN FOR N�RREBRO I 2022?

9. DEC: HVORDAN SER CHRISTANIA UD I 2022?

Fri, 09 Dec 2011 22:55:00 +0100

9. DEC: HVORDAN SER CHRISTANIA UD I 2022?

H�r Henrik Sch�tze som er billedkunstner og bosat p� Christania

SE MERE INDHOLD

- 9.dec - Julekalender 2011

- 9. DEC: HVORDAN SER CHRISTANIA UD I 2022?

8. DEC: HVORDAN SER PISSERENDEN UD I 2022?

Thu, 08 Dec 2011 23:09:00 +0100

8. DEC: HVORDAN SER PISSERENDEN UD I 2022?

K�benhavneriet-skribent Henrik Vesterberg fra Politiken kender alt til Pisserenden. H�r hans sp�dom for fremtiden her.

SE MERE INDHOLD

- 8.dec - Julekalender 2011

- 8. DEC: HVORDAN SER PISSERENDEN UD I 2022?

7. DEC: HVORDAN SER TEATERMILJ�ET UD I 2022?

Wed, 07 Dec 2011 16:16:52 +0100

7. DEC: HVORDAN SER TEATERMILJ�ET UD I 2022?

Vi f�r svaret fra Christian Lollike, som er dramatiker og kunstnerisk leder af Caf�Teatret.

Ved �rsskiftet slutter Copenhagen X i sin nuv�rende form. Som en gave til fremtidens K�benhavn har vi lavet julekalenderen �K�benhavn i �r 2022�. Hver dag frem til jul vil i alt 24 centrale personer i K�benhavn sp� om, hvordan byen vil v�re forandret om 10 �r.

>> G� til julekalenderen

SE MERE INDHOLD

- 7.dec - Julekalender 2011

- 7. DEC: HVORDAN SER TEATERMILJ�ET UD I 2022?

6. DEC: HVORDAN AGERER K�BENHAVNERNE UDE I EUROPA I 2022?

Tue, 06 Dec 2011 20:30:00 +0100

6. DEC: HVORDAN AGERER K�BENHAVNERNE UDE I EUROPA I 2022?

Klaus Bondam er bosat i Bruxelles, hvor han er institutleder ved den danske kulturinstitut. Han har et bud p� vores forhold til Europa og omvendt i 2022.

>> G� til julekalenderen

SE MERE INDHOLD

- 6.dec - Julekalender 2011

- 6. DEC: HVORDAN AGERER K�BENHAVNERNE UDE I EUROPA I 2022?

5. DEC: HVORDAN SER DE BRUNE V�RTSHUSE UD I 2022?

Mon, 05 Dec 2011 08:17:00 +0100

5. DEC: HVORDAN SER DE BRUNE V�RTSHUSE UD I 2022?

Torben Steno giver sit bud p� fremtiden for de k�benhavnske v�rtshuse

>> G� til julekalenderen

SE MERE INDHOLD

- Kommentar

- 5.dec - Julekalender 2011

- 5. DEC: HVORDAN SER DE BRUNE V�RTSHUSE UD I 2022?

4. DEC: HVORDAN SER HOMOMILJ�ET UD I 2022?

Sun, 04 Dec 2011 21:47:00 +0100

4. DEC: HVORDAN SER HOMOMILJ�ET UD I 2022?

Svaret f�r vi fra Philip Hahn-Petersen fra firmaet Habitats

>> G� til julekalenderen

SE MERE INDHOLD

- Kommentar

- 4.dec - Julekalender 2011

- 4. DEC: HVORDAN SER HOMOMILJ�ET UD I 2022?

3. DEC: HVORDAN HAR BIODIVERSITETEN DET I 2022?

Sat, 03 Dec 2011 21:25:22 +0100

3. DEC: HVORDAN HAR BIODIVERSITETEN DET I 2022?

Svaret f�r vi fra Philip Hahn-Petersen fra firmaet Habitats

>> G� til julekalenderen

SE MERE INDHOLD

- Kommentar

- 2.dec - Julekalender 2011

- 3. DEC: HVORDAN HAR BIODIVERSITETEN DET I 2022?

2. DEC: HVORDAN SER R�DHUSPLADSEN UD I 2022?

Fri, 02 Dec 2011 12:18:00 +0100

2. DEC: HVORDAN SER R�DHUSPLADSEN UD I 2022?

Svaret f�r vi fra Jacob Kamp, partner i 1:1 landskab og formand for landskabsarkitektforeningen

>> G� til julekalenderen

SE MERE INDHOLD

- Kommentar

- 2.dec - Julekalender 2011

- 2. DEC: HVORDAN SER R�DHUSPLADSEN UD I 2022?

1. DEC: HVILKEN ROLLE SPILLER ARKITEKTER I 2022?

Thu, 01 Dec 2011 11:46:00 +0100

1. DEC: HVILKEN ROLLE SPILLER ARKITEKTER I 2022?

>> G� til julekalenderen

SE MERE INDHOLD

- 1. DEC: HVILKEN ROLLE SPILLER ARKITEKTER I 2022?

- Kommentar

- 1.dec - Julekalender 2011

FRA STORBYKAOS TIL SMUK ALL�

Wed, 30 Nov 2011 15:02:33 +0100

Foto: Ursula Bach / K�benhavns Kommune

FRA STORBYKAOS TIL SMUK ALL�

K�benhavn dr�mmer om at f� sin egen �Champs-�lys�es�, �Las Ramblas� eller �Unter den Linden�. Nu bliver dr�mmen m�ske til virkelighed.

Det f�rste stykke af Vesterbrogade, Vesterbro Passage, som ligger mellem H.C. Andersens Boulevard og Bernstorffsgade, skal nemlig have et gevaldigt l�ft.

�I dag er Vesterbro Passage en kedelig og rodet vejstr�kning uden tr�er, ordentlige fortove og b�nke. S� det er p� tide, at vi kommer i gang med det her projekt. Der skal v�re bedre plads til alle de mange fodg�ngere, cyklister og buspassagerer, som f�rdes her. Og der skal v�re meget mere gr�nt med tr�er, buske og b�nke, s� man f�r lyst til at nyde gadelive.� sagde milj�borgmester Ayfer Baykal, efter at hun fik sikret opbakning til projektet fra Teknik- og Milj�udvalget.

Bedre forhold i 2013

Hvordan Vesterbro Passage pr�cis skal se ud, er ikke blevet besluttet, men �n ting er sikker � i fremtiden skal det ikke v�re et billede af fastfood-k�der, neonlysende turistbarer og kaostrafik, som man f�r op p� nethinden, n�r man t�nker p� str�kningen. Kommunen �nsker i stedet, at Vesterbros Passage skal ose af storby p� den mere elegante m�de.

Med projektet skal fodg�ngerforholdene forbedres, bustrafikken omkring R�dhuspladsen fremtidssikres og sammenh�ngen til den �vrige by i h�jere grad styrkes. I alt skal der l�gges 30 mio. kr. i anl�ggelsen af den nye all�, som skal st� f�rdig i slutningen af 2013 � lige efter at Industriens Hus forventes indviet.

Fakta

P� baggrund af data fra en byrumsunders�gelse udarbejdet i forbindelse med Metropolzonen, blev der i 2010 lavet et skitseforslag til Vesterbros Passage. Nu skal et r�dgiverteam, fundet ved EU-udbud, udarbejde et projekt sammen med Teknik- og Milj�forvaltningen, der tager hensyn til �nsket om et gr�nnere, tryggere og bedre byrum

Pengene til projektet stammer fra K�benhavns Kommunes store budgetpakke �KBH i V�kst", hvor der er afsat 25. mio. kr. til projektering og anl�g af Vesterbro Passage. Dansk Industri sp�der til med omkring 6. mio. kr. til projektet.

------------------------------------------------

Af Hulda Hallgr�msd�ttir, hh@dac.dk

Dato: 30. november 2011

Nyheden er hentet fra dac.dk

SE MERE INDHOLD

- Kommentar

SK�JTEOPLEVELSE MED ET TWIST

Mon, 28 Nov 2011 16:00:35 +0100

Foto: Flickr.com - Creative commons by Gadl

SK�JTEOPLEVELSE MED ET TWIST

Fra 1. december til slut februar kan man sk�jte rundt p� Tofteg�rds Plads samtidig med at kroppens bev�gelser forandrer pladsens udtryk.

En interaktiv lysinstallation vil skabe lysbilleder i forskellige farver, der formes af g�sternes bev�gelser p� den midlertidige sk�jtebane. Der bliver derved skabt en slags demokratisk byrum, hvor brugerne har mulighed p� at s�tte deres pr�g p� omgivelserne. Det er kunstneren Jacob Sikker Remin som st�r bag lysinstallationen.

Ved siden af sk�jtebanen vil det v�re muligt at opholde sig og s�ge l� for slud og sne i to kuppelformede oplyste huler bygget i tr�. Her er det arkitekten Simon Hjermind Jensen og urbandesigner S�ren Lindgreen, der har sl�et de kreative streger.

Midlertidigt �hjem� i otte �r

Det er andet �r, at sk�jtebanen tager opstilling p� pladsen. Sk�jtebanen, som tidligere l� p� Kongens Nytorv, blev midlertidigt rykket til Havnegade pga. Metrobyggeriet, men har nu f�et lov til at blive p� Tofteg�rds Plads i mindst otte �r.

�bningsfest

En �bningsfest finder sted torsdag den 1. december kl. 16, hvor kulturborgmester Pia Allerslev er �resg�st.

>> L�s mere om programmet her

>> L�s mere om sk�jtebanen p� ww.kulturvalby.dk

>> Find vej

------------------------------------------------

Nyheden er hentet fra dac.dkAf Hulda Hallgr�msd�ttir, hh@dac.dk

Dato: 28. november 2011

SE MERE INDHOLD

- Kommentar

SOCIO�KONOMISK K�BENHAVNERKORT

Wed, 23 Nov 2011 12:08:18 +0100

Foto: K�benhavns Kommune

SOCO�KONOMISK K�BENHAVNERKORT

Et nyt interaktivt K�benhavnerkort giver et helhedsorienteret og visuelt overblik over socio�konomiske faktorer i byen. Kortet skal bruges til at danne grundlag for beslutninger om, hvor i byen der er behov for forskellige typer af indsatser.

K�benhavns Kommune ser kortet som et unikt redskab til at analysere og forst� byen i et helhedsorienteret perspektiv og f� et overblik over de socio�konomiske faktorer, som har indflydelse p� byen og dens udvikling. Kortet har bl.a. spillet en vigtig rolle i udarbejdelsen af K�benhavns Kommunes politik for udsatte byomr�der og bliver brugt til at udpege, hvor der skal s�ttes ind med helhedsorienterede indsatser s�som omr�defornyelser.

Hvad viser kortet?

P� kortet kan man blandt andet se, hvordan indkomstniveauet, uddannelsesniveauet og forskellige boligforhold fordeler sig i byen. Under funktionen �historik� kan man se, hvordan K�benhavn har udviklet sig fysisk, socialt og �konomisk de sidste 15 �r. Desuden viser kortet, hvor i byen der p� nuv�rende tidspunkt udf�res helhedsorienterede indsatser s�som boligsociale helhedsplaner og omr�defornyelser.

De seks udsatte byomr�der, som er udpeget i forbindelse med den nye Politik for udsatte byomr�der vises ligeledes p� kortet.

L�s mere

// Det Socio�konomiske K�benhavnerkort

// L�s mere om kortets data

// L�s vejledning til brug af kort

// L�s mere om omr�defornyelser og boligsociale helhedsplaner

//L�s mere om udsatte byomr�der

------------------------------------------------

Af Hulda Hallgr�msd�ttir, hh@dac.dk

Dato: 23. november 2011

Nyheden er hentet fra dac.dk

SE MERE INDHOLD

- Kommentar

- Article_C

B�RNELEG I MINIK�BENHAVN

Tue, 15 Nov 2011 14:14:49 +0100

Foto: Hulda Hallgr�msd�ttir / Copenhagen X

B�RNELEG I MINIK�BENHAVN

K�benhavns mest markante t�rne er blevet genopf�rt som legeplads � dog i en noget mindre skala.

K�benhavns t�rne og spir bliver brugt til at skabe en legeplads, der er b�de i�jnefaldende, udfordrende og anderledes. Den s�kaldte T�rnlegeplads er bygget op omkring fem af K�benhavns mest markante t�rne, som udg�r de legem�ssige ikoner p� pladsen: Vor Frelsers Kirke, R�dhust�rnet, Rundetaarn, Marmorkirken og B�rst�rnet.

Fang en due i B�rst�rnet

Ved hj�lp af bl.a. teknologi bliver der lagt op til h�j fysisk aktivitet, stor interaktion mellem b�rnene og et tvist af konkurrence. B�rnene kan bl.a. lege elektronisk fangeleg over B�rst�rnet og byens tage, tale som en politiker fra R�dhust�rnet igennem r�r, der sender lyden ned til publikum og l�se en rebus i Rundetaarn.

Legeredskaber til b�rn i forskellige aldre

Pladsen byder p� legemuligheder for b�rn i forskellige aldersgrupper. De �ldre b�rn kan eksempelvis klatre h�jt op i t�rnene og rutsje ned af en stejl rutsjebane, hvor der til de yngre b�rn er lavet en lavere rutsjebane i et omr�de med sandunderlag. Der er desuden gynger, naturlegeplads og en boldbane i omr�det.

Ud over at byde p� legemuligheder for b�rn i forskellige aldersgrupper er der i udformningen af pladsen desuden t�nkt p� opholds-muligheder for for�ldre og institutionspersonale, som ogs� skal kunne opholde sig omr�det og finde det behageligt og attraktivt.

Den eksisterende bygning p� legepladsen har f�et et ansigtsl�ft og vil v�re �ben fra kl. 10-15.30. Her findes der en opholdsplads og toiletfaciliteter.

Fakta

Den nye T�rnlegeplads er blevet til p� grundlag af en donation fra A. P. M�ller og Hustru Chastine Mc-Kinney M�llers Fond til almene Formaal, der har gjort det muligt at realisere fornyelsen af F�lledparken.

Legepladsen er blevet til i samarbejde mellem K�benhavns Kommune, GHB Landskabsarkitekter, PlayAlive A/S, Monstrum, MLRP Arkitekter og AF Hansen aps.

Adresse:

F�lledparken - Frederik V's vej legeplads

Frederik V's vej 4

2100 K�benhavn �

>> Find vej

>> L�s mere om T�rnlegepladsen

------------------------------------------------

Af Hulda Hallgr�msd�ttir, hh@dac.dk

Dato: 15. november 2011

SE MERE INDHOLD

- Kommentar

- Billeder T�rnlegepladsen

LYSETS DAG 2011

Mon, 14 Nov 2011 11:59:04 +0100

Foto: By og Havn

LYSETS DAG 2011

Vinterm�rket er faldet p�, men i denne uge vil to store lysbegivenheder ramme �restad og s�tte fokus p�, hvordan lys kan skabe oplevelser og g�re byrummene b�de smukkere, sjovere og mere trygge.

Guerilla Lightning overd�ver m�rket tirsdag og skaber spektakul�re lyss�tninger. Det internationale koncept �Guerilla Lightning� er en kortvarig lyss�tning af bygninger eller andre objekter. I �restad vil deltagerne blive udstyret med hver sin store lygte og derved blive en del af en menneskelig belysningslysinstallation. 50 mennesker vil deltage med lygte, men alle kan deltage som tilskuere.

>> L�s mere om Guerilla Lightning i �restad

Dagen efter afholdes konferencen Lysets Dag for arkitekter, designere og andre, som arbejder med lys. Konferencen afholdes under temaet �Light and Atmosphere�, hvor der er fokus p� det kreative mere end det lystekniske, - hvordan lys kan bruges til at skabe oplevelser og stemning, og hvordan lysvirkemidler fungerer i byrummet og i bygninger. En r�kke internationale arkitekter og lysdesignere er inviterede for at fort�lle, hvordan de arbejder kreativt med lys.

>> L�s mere om Lysets Dag 2011

------------------------------------------------

Nyheden er hentet fra dac.dkAf Hulda Hallgr�msd�ttir, hh@dac.dk

Dato: 14. november 2011

SE MERE INDHOLD

- Kommentar

BICYCLE INNOVATION LAB

Tue, 08 Nov 2011 15:26:47 +0100

Illustration: Bicycle Innovation Lab

BICYCLE INNOVATION LAB

Fredag den 11.november �bner Danmarks f�rste cykelkulturhus - Bicycle Innovation Lab

Bicycle Innovation Lab er et nyt initiativ, der g�r ud p� at realisere en r�kke nyskabende transportl�sninger med cyklen som det prim�re transportmiddel. Med Bicycle Innovation Lab bliver der etablerer en uafh�ngig t�nketank, der skaber og samler alle de bedste id�er fra b�de Danmark og resten af verden. Det skal blive et videns- og kompetencecenter med undervisning, foredrag, arbejdende v�rksted og udstillinger med cyklen og den moderne cykelkultur i centrum.

Bicycle Innovation Lab etableres i Prismens caf� - samt i

to containere p� Prags Boulevard - umiddelbart ud for Prismen. Her kan man komme og pr�ve nye cykeltyper, deltage i workshops og foredrag, eller udvikle nye prototyper.

Etableringen af projektet vil ske i samarbejde med Mikael Colville-Andersen fra Copenhagenize Consulting.

Program for �bningsarrangementet for Bicycle Innovation Lab

10:00 Fordrag: Hvad er Bicycle Innovation Lab?

ved Lab leder Lasse Schelde

11:11 Officiel �bning

11:30 Introduktion og visning af kortfilm �Danish Bicycle Pioneers�

ved partner Mikael Colville-Andersen Copenhagenize Consulting

12:00 Let anretning

Herefter vil det v�re muligt at se cykelbiblioteket, v�rkstedet og sekretariatet, samt at f� et glas og lidt at spise.

>> Download invitationen her

------------------------------------------------

af Hulda Hallgr�msd�ttir, hh@dac.dk

Kilde: miljopunkt-amager.dk

Dato: 8. november 2011

SE MERE INDHOLD

- Kommentar

DELTAGERE TIL EVALUERING AF COPENHAGEN X S�GES

Wed, 02 Nov 2011 15:30:34 +0100

DELTAGERE TIL EVALUERING AF COPENHAGEN X S�GES

// Har du kendt til Copenhagen X gennem mindst et par �r?

// Har du brugt flere af vores aktiviteter og tjenester? (podwalks /galleri/ture/debatter/byguide/nyheder/arkitekturl�b/andet)

// Vil du dele din opfattelse af projektet og s�tte dit pr�g p�, hvordan arkitekturformidling kan skrues sammen i fremtiden?

// Kan du afs�tte et par timer til at deltage i et fokusgruppeinterview, hvor du bliver sat sammen med andre p� tv�rs af alder og baggrund?

Hvis du kan svare ja til alle fire sp�rgsm�l, h�rer vi meget gerne fra dig. Send en mail med navn, alder, baggrund og et par ord om, hvordan du har brugt Copenhagen X til Eva �rum p� eoe@dac.dk senest fredag den 11.november.

Dine data bliver sendt ucensureret videre til PLUSS Leadership, der udv�lger og sammens�tter grupperne under hensyn til bredde i alder og baggrund. Du vil efterf�lgende blive kontaktet af PLUSS Leadership via mail.

Fokusgruppeinterview gennemf�res sidst i november i Dansk Arkitektur Center, Strandgade 27B, K�benhavn K.

FAQ'S

Hvad skal evalueringen bruges til?

Copenhagen X afslutter sine f�rste 10 �rs levetid ved �rets udgang. Derfor har vi nu sat en evaluering i gang. Den skal dels give vores bagland, Frederiksberg Kommune, K�benhavns Kommune og Realdania viden om, hvilke v�rdier projektet har tilf�rt forskellige grupper af brugere. Dels vil den indg� i tilrettel�ggelsen af Copenhagen X� fremtidige arbejde i Dansk Arkitektur Center, der videref�rer arbejdet med at skabe bredt tilg�ngelig arkitekturformidling. Din medvirken i evalueringen er alts� af stor betydning for, hvordan arbejdet i fremtiden vil blive udformet.

Hvordan gennemf�res den?

Til at gennemf�re evalueringen har Copenhagen X hyret PLUSS Leadership, der tidligere har forest�et evalueringer af adskillige formidlingsinstitutioner. Evalueringen foretages p� baggrund af flere unders�gelser, heraf en kvantitativ sp�rgeskemaunders�gelse, der sendes ud senere p� m�neden samt i alt tre gruppeinterview. Der evalueres blandt repr�sentanter fra samtlige af projektets brugergrupper; k�benhavnere, arkitektur- og byfaglige personer samt beslutningstagere. Evalueringen skal s�rligt kunne give nogle indikatorer p�, hvilke dele af Copenhagen X� aktiviteter, der i s�rlig grad har tilf�rt forskellige grupper af modtagere v�rdi.

Hvor kan jeg h�re om resultaterne

Vi l�gger evalueringens hovedpointer op her p� siden, n�r evalueringen ligger klar i midten af december.

Hvad sker der med Copenhagen X

Gennem 10 �r har Frederiksberg Kommune, K�benhavns Kommune og Realdania investeret massivt i formidlingen af byens mange forandringer via Copenhagen X. Aftalen om finansiering oph�rer ved �rets udgang, som det i alle �r har v�ret planen. Imidlertid er der via de mange �rs arbejde opbygget og udviklet s� mange nye formidlingsmetoder og s� megen knowhow at Dansk Arkitektur Center med baglandets accept har tilbudt at drive projektet videre. Konkret betyder det at Galleri, podwalks og podrides fortsat kan findes p� www.copenhagenx.dk, mens ture, debatter og nye tiltag vil kunne findes i Dansk Arkitektur Centers �vrige program. Med afs�t i blandt andet evalueringen vil der ogs� i fremtiden blive udviklet nye tilbud til alle de mange arkitektur- og byinteresserde mennesker i ind- og udland. F�lg med her p� siden for n�rmere anvisninger.

Sp�rgsm�l vedr. evalueringen kan rettes til redakt�r Eva �rum, eoe@dac.dk

------------------------------------------------

af Kasper Egeberg, ke@dac.dk

Dato: 2. november 2011

KR�YERS PLADS TAGER FORM

Fri, 21 Oct 2011 11:33:04 +0200

Illustration:Vilhelm Lauritzen Arkitekter og COBE

KR�YERS PLADS TAGER FORM

Adgang til vandet, sm� parker og haver samt nye bygninger. Det er planen for Kr�yers Plads p� Christianshavn, som bestemt ikke er den nemmeste byggegrund i K�benhavn. To gange tidligere har man fors�gt at bygge p� pladsen � begge gange uden held.

Bel�rt at de tidligere byggeplaner og de mange protester fra lokale beboere p� Christianshavn har K�benhavns Kommune og NCC denne gang k�rt processen som et udviklingsprojekt med stor borgerinddragelse inden de konkrete planer for byggeriet bliver pr�senteret.

Startredeg�relse

I den forbindelse har NCC i f�llesskab med Lokaludvalget for Christianshavn gennemf�rt tre workshops med fokus p� henholdsvis byliv, byrum og byggeri. Resultatet af dette udviklingsarbejde er samlet i en startredeg�relse, som er et dokument kommunen skal bruge til at lave en egentlig lokalplan for omr�det.

Den 24. oktober 2011 skal Teknik- og milj�udvalget i K�benhavns Kommune godkende den nuv�rende startredeg�relse og herefter kan det egentlige arbejde med at lave en lokalplan g� i gang. Lokalplanen skal ogs� ud i en offentlig h�rring. Hvis alt g�r efter planen kan byggeriet p� Kr�yers Plads g� i gang i sommeren 2012.

I startredeg�relsen er tankerne for omr�det beskrevet.

Nye bygninger

Vilhelm Lauritzen Arkitekter, COBE og GHB Landskabsarkitekter har p� baggrund af workshoppene lavet en r�kke forslag til nye bygninger i omr�det. Der arbejdes med en model, hvor der bygges to nye bygninger. Bygningerne vil have et etageareal p� 20.410 m�, fordelt med ca. 2.700 m� til butikker m.m. i stueetagen 11.600 m� erhverv og 6.110 m� boliger.

Forslag til byggeri. Illustration:Vilhelm Lauritzen Arkitekter og COBE

Nye m�desteder og rekreative omr�der

GHB Landskabsarkitekter har lavet en plan for en r�kke nye m�desteder og rekreative omr�der p� Kr�yers Plads. I startredeg�relsen er der beskrevet syv nye byrum:

All�en

er den gr�nne gade, der binder nyt og gammelt sammen. Et gaderum, som danner Strandgades forl�ngelse mod nord og f�rer mod indl�bet til Christianshavns Kanal og Papir�en. Alle�n er den bym�ssige skov, opstammede tr�er, der danner tag og giver en gr�n bundplante mellem husene.

Pladsen

er ankomsten og m�destedet for enden af Strandgade. Fra pladsen er der kontakt til b�de Christianshavns Kanal og havnel�bet. Pladsen er Christianshavns nye plads, og bydelens eneste rigtige plads med �benhed, sol og l� og mulighed for kunst og vand.

Haven

er det frodige �ndehul, hvor planter myldrer frem af spr�kker. Haven er t�t og intim. Den kan rumme en stor variation mellem h�je og lave planter, stedsegr�nne og blomstrende, og skiftende farver gennem �rstiderne. Havens bede danner et labyrintisk rum med mulighed for ophold i l� for vinden fra vest.

Torvet

er et overd�kket offentligt byrum mellem de to nye bygninger, hvor der er ly for regn og mulighed for markeder og events: catwalk, udstillinger, koncerter, teater. Torvet har mulighed for en fleksibel indretning.

Terrassen

er h�jdepunktet med mulighed for at komme op og f� den visuelle kontakt til havnen og byen. Terrassen henvender sig til havnen og udsigten. P� terrassen kan man f� vind i h�ret og overskue Inderhavnen. Terrassen er som en skibsst�vn, h�jt h�vet over vandet.

Promenaden

Promenaden er sammenh�ngen mellem K�benhavns Havn og de lange, lige kig langs kajkanten. Promenaden defineres af den pr�cise kajkant p� den ene side og bygningen p� den anden side.

Minimumsbredden p� promenaden er p� 7,5 meter. Promenaden er til spadsereturen langs kajen, hvor himmelrum og vand bliver n�rv�rende.

Bryggen

er den t�tte kontakt til vandet og skibene. Bryggen er en del af det store havnerum, men samtidig intimt med mulighed for at sidde op ad bolv�rket eller med f�dderne i vandet med udsigt til Nyhavn.

Placeringen af de syv nye byrum kan ses p� nedenst�ende kort:

Forslag til de syv byrum, udarbejdet af GHB

Inderhavnsbroen t�nkes med

Byggeri p� Kr�yers Plads skal samt�nkes med Gr�nlandske Handels Plads, hvor broen over Inderhavnen og broer over kanalerne bliver opf�rt i 2012.

Alt dette er som sagt kun planer og intet er som bekendt sikkert p� Kr�yers Plads.

L�s mere

// Kommunens side om Kr�yers Plads

------------------------------------------------

Kilde: K�benhavns Kommune

af Kasper Egeberg, ke@dac.dk

Dato: 21. oktober 2011

SE MERE INDHOLD

- Kommentar

- STARTREDEG�RELSE

INDERHAVNSBROERNE

Wed, 19 Oct 2011 14:42:04 +0200

Broen over Inderhavnen. Illustration: Studio Bednarski / K�benhavns Kommune

NYE BROER BINDER HAVNEN SAMMEN

I alt fire nye cykel- og gangbroer mellem Nyhavn og Christianshavn/Holmen skal fra 2013 g�re livet lettere for de mange beboere og studerende, der hver dag krydser havnel�bet p� vej til studie eller job.

Lige siden Operaen blev indviet i 2004 er en fast forbindelse mellem Nyhavn og Holmen blevet diskuteret heftigt p� K�benhavns R�dhus og i medierne. I 2013, n�sten 10 �r senere, f�r k�benhavnerne s� deres broforbindelse i form af en serie af broer fra Nyhavn til Christianshavn og Holmen.

Den st�rste af de nye broer, broen over Inderhavnen, er tegnet af Flint & Neill Ltd fra London, som vandt konkurrencen foran en stribe nationale og internationale stjernearkitekter med nye opholdspladser hen over havnel�bet.

Ud over den 180 meter lange bro over Inderhavnen har tyske DFA| Dietmar Feichtinger Architect tegnet klapbroer over Christianshavns kanal/Trangraven til resten af Christianshavn og Amager og over Proviantmagasingraven for lettere adgang til Holmen og Dok�en. N�r broerne er f�rdige, regner K�benhavns Kommune med, at over 3.000 cyklister dagligt vil krydse Inderhavnen over broen.

Nye forbindelser

Den nye bro over Inderhavnen skal forbinde Nyhavn med Nordatlantens Brygge, hvor bl.a. restaurant Noma ligger. Herfra vil man kunne forts�tte til fods over Christianshavns Kanal og Trangraven og n� Operaen. Endnu en lille klapbro fra Islands Plads over Proviantmagasingraven vil forbinde Dok�en og Holmen med resten af byen.

De nye broer kommer un�gtelig til at danne betydningsfulde nye forbindelser i byen. Selvom Operaen var anledningen til, at broerne kom i stand, vil den mere direkte forbindelse til Holmen f� en meget stor betydning for livet d�r � ikke mindst de mange studerende, der dagligt pendler mellem Holmen og brokvartererne.

Offentligt rum

Den st�rste af de tre broer, som meget passende har f�et navnet Inderhavnsbroen, konstrueres som to skydebroer, hvis brod�kker tr�kkes ind i hvert sit brof�ste via skinner, n�r skibe skal passere. Broen er den f�rste af sin slags i Danmark, men g�r ikke noget dramatisk v�sen af sig i sin udformning, der i h�jere grad er t�nkt som et offentligt rum end som et markant monument og vartegn.

Dommerpanelet skrev blandt andet f�lgende begrundelse �Forslaget henter forbilledligt sin inspiration i at underl�gge sig byens bev�gelser og det bym�ssige landskab for efterf�lgende at lade broen over Inderhavnen v�re klart identificeret ved sin funktionalitet�. DFA�s sm� klapbroer blev valgt p� grund af deres minimalistiske udtryk og "et sikkert teknisk design".

Gave til kommunen

Til at betale broerne har K�benhavns Kommune modtaget 216 mio. kr. inklusiv gavemoms til etablering fra A.P. M�ller og hustru Chastine Mc-Kinney M�llers Fond til almene Formaal. Herudover bidrager kommunen selv med 37,5 mio. kr.

Oprettet 11.10.11

SE MERE INDHOLD

- Fakta om Inderhavnsbroerne

- Billeder af Inderhavnsbroerne

K�BENHAVNSK LYSPROJEKT F�R INTERNATIONAL H�DER

Wed, 12 Oct 2011 09:54:01 +0200

Foto: Lars K. Engelgaar

K�BENHAVNSK LYSPROJEKT F�R INTERNATIONAL H�DER

Det K�benhavnske lyseksperiment TRANSITION er udpeget som innovativt foregangsprojekt af den internationale komit� LUCI Urban Strategies Commission.

Transition blev til sidste �r i samarbejde mellem Sundholmskvarterets Omr�del�ft, K�benhavns Kommune, Targettifonden og Lindner & Olsson og er nu eksempelprojekt i publikationen �The Social Dimensions of Light�.

Farvede paraboler og bedstemorlamper

Transition best�r af tre konkrete projekter:

�Home sweet Sundholm� satte fokus p� kontrasten mellem hjeml�shed og hjemlig hygge med en stribe bedstemorlampe-lignende lygtep�le p� Sundholm.

Foto: Lars K. Engelgaar

�Sattelligth� fik en dunkel passage bag Amagerbrogade til at lyse op ved at s�tte mini-projekt�rer i fem forskellige farver til at belyse beboernes mange parabolsk�rme.

Foto: Bearbejdet af workshopdeltager

�Flow� tegnede lysende forbindelser mellem spotligthoplyste k�mpetr�er i S�tersdalparken ved Englandsvej.

Foto: Lars K. Engelgaar

Lyseksperiment i Sundholmskvarterets Omr�del�ft

Sidste efter�r s�satte Sundholmskvarterets Omr�del�ft lyseksperimentet Transition i samarbejde med K�benhavns Kommune og Targetti Fondens Ligting Academy. Form�let var at udvikle konkrete bud p� hvordan man med kombinationen af lys og andre materialer kan skabe hurtige forandringer, lys og dialog i byens udsatte og midlertidige omr�der.

Lysdesignere fra hele verden kom til K�benhavn for at deltage, og en uge i tr�k blev der sat spot og lysende farver p� nogle af de mest skumle og glemte afkroge af byen.

Transition f�r international anerkendelse

Nu peger internationale eksperter p� Transition som et lysprojekt, der er med til at tegne fremtiden for den urbane belysningsindustri. Projektet er derfor udvalgt som eksempelprojekt i publikationen �The Social Dimensions of Light�.

Begrundelsen er, at projektet arbejder med belysningens sociale aspekter og unders�ger, hvordan lys kan skabe sociale forandringer for byens mennesker. Dermed taler projektet sig direkte ind i den nye tendens inden for belysning som man kalder for �social light�.

Socialt lys i sk�ve boligomr�der

�Social light� besk�ftiger sig med den indflydelse lys kan have p� det moderne bymenneskes trivsel. I de urbane omgivelser, der er i konstant udvikling, kan lyset spille en afg�rende rolle, og bruges til at underst�tte og forbedre byrummet midlertidigt eller permanent p� overraskende og sjove m�der.

Lys er en social sag for kunstnere bag Transition

Lys er i h�j grad en social sag for de to kunstnere Olsson & Linder, der st�r bag Transition. De s�tter verden over gadelamper og lyskunst op p� steder, som er glemt af politikerne, og hvor de fleste almindelige mennesker ikke f�rdes.

If�lge Olsson & Linder har alle mennesker - uanset hvor de har deres hjem - ret til godt lys: �Belysning b�r f�rst og fremmest handle om at hj�lpe udsatte mennesker med at genvinde deres stolthed og bek�mpe social udst�delse. Den sociale dimension kan ikke ignoreres og lyset b�r altid fungere for og v�re til fordel for de mennesker, der f�rdes i de udsatte milj�er" siger Olsson & Linder.

Lys kan f� mennesker til at tale sammen

N�r Transition er blevet udvalgt som eksempelprojekt, er det fordi, det s�tter fokus p� de sociale aspekter af belysning, giver konkrete bud p� hvordan man kan bruge lys som midlertidig strategi i udsatte boligomr�der og har dialogen som centralt m�l i projektet.

Dialogen med kvarterets beboere har v�ret central igennem hele projektet, hvor b�de lokale b�rn, unge og hjeml�segrupper var med til at give projekterne form. Derfor er Transition et godt eksempel p�, hvordan lys kan medvirke til at skabe dialog - og det er alts� noget resten af verden kan l�re noget af, mener komiteen bag udpegningen.

�The Social Dimensions of Light�

Bogen �The Social Dimensions of Light� om socialt lys og eksempelprojekterne er netop blevet offentliggjort p� kongressen �City under Microscope� i Belgien.

------------------------------------------------

KIlde: Sundholmskvarterets Omr�del�ft

af Kasper Egeberg, ke@dac.dk

Dato: 12. oktober 2011

SE MERE INDHOLD

- FAKTA

KOMMUNEPLAN 2011 � K�BENHAVN KAN IKKE ALENE

Mon, 10 Oct 2011 21:03:10 +0200

Foto: K�benhavns kommune

K�BENHAVN KAN IKKE ALENE

K�benhavns Kommune har for tiden et forslag til en ny kommuneplan ude til debat. Derfor afholdte kommunen den 3. oktober tre studieture, der skulle s�tte fokus p� kernepunkterne i Kommuneplanen, nemlig: gr�n v�kst, kreativt iv�rks�tteri og lokalt funderet frivillighed.

De tre studieture blev rundet af p� Dansk Design Center, hvor repr�sentanter fra alle studieturene startede ud med at lave en kort sammenfatning af de vigtigste l�ringspointer fra dagen, hvorefter Jamie Dickinson, projektleder for Hulme Community Garden Center i Manchester, var inviteret til at fort�lle om sit succesrige projekt og dele ud af sine erfaringer.

Et af kommunens budskaber var at K�benhavnerne i h�jere grad skal v�re med til at skabe v�kst og livskvalitet i byen. Derfor skal der arbejdes p� at skabe nye samarbejdsformer og en mere handlingsbaseret profil for at opn� en st�rre dynamik mellem borgerne og de kommunale akt�rer.

L�ring fra studieture

P� de tre studieture var der opl�g af forskellige parter, der alle havde det tilf�lles, at de skulle bidrage med inspiration til disse tre centrale sp�rgsm�l:

// Hvordan skaber vi bedre vilk�r for kreative entrepren�rer?

// Hvordan skaber vi bedre rammer for gr�n v�kst og partnerskaber i stor skala?

// Hvordan skaber vi bedre rammer for frivillige projekter?

Kommunen har indset, at for at alle tre dele kan v�re med til at pr�ge fremtidens byudvikling i en positiv retning, s� kr�ver det et styrket samarbejde mellem byens borgere, organisationer og kommunen.

Under overskriften �K�benhavn kan ikke alene� pr�senterede opl�gsholdere fra bl.a. K�benhavns F�devaref�llesskab, Givrum.nu, Sidegadeprojektet p� Vesterbro, Dong Energi og Start-up bootcamp, hvordan de i deres hverdag pr�ver at svare p� ovenst�ende sp�rgsm�l.

>> se de v�sentligste pointer fra studieturene i felterne her p� siden.

Hulme Community Garden

Med Hulme Community Garden som case fortalte Jamie Dickinson om mulighederne for at professionalisere den frivillige sektor og skabe nye samarbejder mellem borgerne og kommunen. Han fortalte om, hvordan de gennem projektet arbejder strategisk for at skabe nye arbejdspladser og for at styrke de lokale netv�rk.

Hulme Community Garden Centre (HCGC) er et socialt projekt, som best�r af en urban have i Manchester. Det er en non-profit organisation, hvis form�l er at bringe lokalsamfundet sammen gennem havearbejde.

>> L�s mere om projektet her

>> Se Jamie Dickinson pr�sentation her

Bliv h�rt

Kommuneplanen er i h�ring frem til 15. oktober 2011, s� man kan stadig n� at kommentere de mange visioner for K�benhavns udvikling de kommende 12 �r.

G� ind p� www.blivhoert.dk og deltage i debatten

------------------------------------------------

Af Hulda Hallgr�msd�ttir, hh@dac.dk

Dato: 10. oktober 2011

SE MERE INDHOLD

- HVORDAN SKABER VI BEDRE RAMMER FOR GR�N V�KST OG PARTNERSKABER I STOR SKALA?

- Kommentar

- HVORDAN SKABER VI BEDRE VILK�R FOR KREATIVE ENTREPREN�RER?

- HVORDAN SKABER VI BEDRE RAMMER FOR FRIVILLIGE PROJEKTER?