Bruunshaab

De lægger æg nu - de butsnudede frøer

2010-04-09T03:18:00.001+02:00

Så er der gang i æglægningen. I en lille marksø tæt på vores kontorbygninger er der hektisk aktivitet hvert eneste forår på denne tid. Jeg benytter gerne frokostpausen til at tage turen rundt om søer, så jeg får rettet kroppen ud. Her i foråret er der krusninger på overfladen når man kommer forbi, men frøerne er dykket ned inden jeg når frem. Efter 5-10 minutter begynder nysgerrigheden at tage overhånd for frøerne, og de første par øjne stikker op over overfladen. Så yderligere et par i nærheden. Hvis jeg bevæger mig er de væk igen. Men hvis jeg bevarer tålmodigheden glemmer frøerne, at jeg er der og de genoptager deres normale aktivitet. I øjeblikket er det at lægge æg - masser af æg.

Frøerne er den almindelige danske art, den butsnudede frø eller på engelsk: Common Frog. Det virker som om antallet af frøer stiger for hvert år i marksøen, selv efter denne hårde vinter. Æggene dækker et større og større område. Frøæggene dækker vandoverfladen over et areal på omkring 10 kvadratmeter, så det er utrolige mængder af haletudser, der kan produceres. Dog falder vandstanden en hel del i løbet af foråret, så normalt er der en del af æggene, der udtørrer, inden haletudserne bliver klækket. Men med en voksende bestand, ser det jo ud til, at der er nok der overlever.

Æglægningen er ledsaget af en vældig aktivitet med vandpjasken, når hannerne slås om hunnernes gunst. Altsammen ledsaget af deres kvækken, eller måske snarere brummen. Jeg forsøger gerne at tage billeder af frøernes seance. I år passede timingen. Vejret var næsten rigtigt, jeg havde husket kameraet, og jeg kunne afse den fornødne tid til, at frøerne vænnede sig til mig. Så var det blot et spørgsmål om at knipse løs. En del af billederne er vist nedenfor, et slideshow med billederne kan ses på min billedserieblog og endelig kan de ses på Flickr.

Billederne er taget med Olympus E-510 med 50-200 linsen med EC-14 tele-converter.

Giant Horntail - Stor træhveps (Urocerus gigas), juni 2008

2009-12-12T04:44:00.001+01:00

Forrige sommer landede dette monster på min terrasse. Heldigvis havde jeg kameraet i nærheden. Navnet er rigtigt. Træhvepsen er stor, så det gav et gib i mig, da den landede. At den ligner en hveps gør det ikke bedre. Men den er ganske harmløs. Den store brod er ikke til at stikke med. I stedet er det et hylster, der beskytter læggebrodden. Faktisk kan man se læggebrodden på billedet. Det er den tynde nål, der stikker ud under brodden.

Giant Horntail - Stor træhveps
(Urocerus gigas), juni 2008

Af billedet ses, at den var noget slidt, vingerne sprossede i kanterne. Formentlig var den ved at have overstået æglægningen, så kimen var lagt til næste generation. Æggene lægger den i nåletræer, for eksempel gran eller fyrretræ, og larven lever så af at bore gange i veddet indtil den efter et to til fire år forpupper sig, finder ud af gangen, og måske atter lander på min terrasse.

En sådan larve kan bore/gnaske sig igennem op til 40 cm lange gange. Men larven er ikke træspiser, men lever af svampe. Svampe som hunhvepsen har podet træet med, samtidigt med, at hun lagde ægget. Svampesporerne bærer hun rundt med i kirtler på underkroppen. Så hun sikrer larverne et forholdsvis sikkert levested og sår samtidigt den mark, larven får føde fra.

Alt dette har jeg fra den tyske wikipedia. Hverken den danske eller engelske side er helt færdige.

Jeg må så håbe, at det er i skoven eller haven den har lagt æggene og ikke i mine vindueskarm eller døre. Et opslag på Skov- og Landskabs hjemmeside er beroligende

Træhvepse lægger æg i sår på stående træer. Larverne gnaver sig rundt i stammen i flere år, før de bliver til voksne træhvepse. Hvis træet i mellemtiden er brugt som tømmer, kan træhvepsene komme frem inde i huse. Især den sort- og gulstribede kæmpetræhveps (Uroceros gigas) kan virke skræmmende, da den ligner en kæmpestor gedehams. Den angriber imidlertid hverken mennesker eller tømmer i huse.

Det andet billede er måske bedre til at give en fornemmelse af størrelsen på træhvepsen. Kanten på metalstangen, som den kravler rundt på er cirka 1 cm. Ifølge opgivelserne kan træhvepsen blive op til 4 cm, så det passer meget fint på denne hveps. Jeg har flere billeder fra 'terrasselandingen på min blog med billedserier.

Men historien slutter ikke her. Faktisk har jeg en begrundet mistanke om at det netop var i min terrassedør, at ægget blev lagt. Og selv om det lyder idyllisk med den beskyttede larve med egen madpakke, er naturen jo skruet lidt anderledes sammen. Ind træder næste aktør: Snyltehvepsen.

Sabelhveps, Maj 2009

Her til højre er det efter min bedste overbevisning sabelhvepsen (Rhyssa persuasoria), på engelsk sabrehveps eller giant ichneumon wasp. Den er een af mange snyltehvepse. Et sted har jeg læst, at der findes flere arter af snyltehvepse, end der findes arter af pattedyr. Denne art snylter på vores ven fra ovenfor. Så når træhvepsen har boret dybt i træstammen med sin læggebrod og har placeret svampesporerne samme sted, så har snyltehvepsen en strategi der kan udnytte den. Den lytter til larvens gnaven i træstammen og borer sin lange tynde læggebrod gennem træet, ned til larven, og lægger et æg i larven. Når ægget klækker begynder snyltehvepsens larve at parasitere på træhvepsens larve, og æder den indvendig fra, men uden at slå den ihjel. Så nu er det snyltehvepsens larve der i sidste instans for glæde at de podede svampe.

Og moralen er ..., nej vel. Snyltehvepse gør det lidt svært at tro på en velmenende, almægtig vorherre. Med Poul Nyrups ord: "Kunne han det ikke have gjort det bare lidt bedre". Hvorfor ikke stoppe med træhvepsen og svampehaven ? Og se, som alle andre er jeg nu nået frem til at kunne nævne Charles Darwin, her 150 år efter udgivelsen af Arternes Oprindelse. For Darwin undrede sig også og skrev det endda til sin kollega, den amerikanske botaniker Asa Gray i et brev der nu kan læses på Darwin projektets hjemmeside:

I own that I cannot see as plainly as others do, and as I should wish to do, evidence of design and beneficence on all sides of us. There seems to me too much misery in the world. I cannot persuade myself that a beneficent and omnipotent God would have designedly created the Ichneumonidae with the express intention of their feeding within the living bodies of Caterpillars, or that a cat should play with mice.

Stephen Jay Gould beskrev problemstillingen i et essay tilbage i 1982: Non-moral Nature. Dette essay indgår også i samling "Hen's Teeth and Horse's Toes: Further Reflections in Natural History", som er en af de mere slidte bøger i min bogsamling, og stærkt kan anbefales.

Men tilbage til min terrassedør. (Storm P: »Du, Perikles, Hvad synes du om verdenssituationen?« Og Perikles svarer: »Ingenting; jeg har fået en flue i øjet!«).

Snyltehvepsen her til højre på min terrassedør er vistnok af arten Dolichomitus imperator. Arten ser ud til hverken at have et dansk eller engelsk navn. Tyskerne kalder den Riesenschlupfwespe. Den parasiterer tilsyneladende på snudebillelarver, så måske kan træhvepsen friholdes i det følgende.

Snyltehvepsen nøjedes ikke med at sidde på min dør, snart gik den igang med at bore sin læggebrod ned i træet. På billederne kan man se hvordan den meget tynde rødlige læggebrod er pakket ud af det beskyttende hylster. Hvepsen dansede mere eller mindre rundt mens den pressede og borede læggebrodden ned. Som det ses er brodden mindst lige så lang som selve hvepsen. Det virker utroligt at så lang, tynd og spinkel en brod kan presses ned gennem træet og ramme den larven. Men det lykkedes og snyltehvepsen kunne trække brodden op igen, pakke den ind i hylsteret og flyve videre for at finde andre larve at lægge æg på. Jeg fik taget billeder af hele seancen, og de kan ses som et slideshow på min dertil indrettede blog. Alt i alt tog hele seancen cirka 10 minutter.

Ladegårdens Kronhjort (Cervus elaphus)

2009-12-08T01:45:00.006+01:00

Kronhjort (Cervus elaphus),
September 2008

Fornylig læste jeg, at kronhjorten i Holbæk naturskole ved Ladegårdsalleén døde i slutningen af august. Ifølge hjemmesiden var kronhjorten var født i 2003 i Jægersborg Dyrehave og kom til Naturskolen i 2006.

I min ungdom brugte jeg meget tid i Knudsskov og Haveskoven, som er skovene der støder op til Ladegårdsalléen, og jeg vender gerne omkring skovene, når jeg er i Holbæk. Det er da også lykkedes mig at få nogle ganske gode billeder derfra. Blandt andet af kronhjorten.

Naturskolen arbejder i øjeblikket på at finde en ny kronhjort til erstatning for den gamle. Flokken bestod af hjorten plus 3-4 hinder og afkom fra hvert år. Som det måske fremgår går flokken i en indhegnet gammel fold under landbrugslignende forhold. Så mon ikke den nye hjort kommer fra lignende forhold enten fra Dyrehaven eller fra en hjortefarm. Der er ellers mindst een vild bestand i omegnen i skovene omkring Brorfelde syd for Holbæk.

Folden var tidligere græsningsareal for en flok kvæg, og må have bestået i lang tid fra dengang Holbæk Slots Ladegård levede op til sit navn. En stor del af indhegningen består af et gammelt stendige, og ligger direkte op til et par af Ladegårdens tjenesteboliger.

Ladegården fungerer nu som hjemsted for Holbæk Kunsthøjskole. På kunsthøjskolens hjemmeside er også en historisk oversigt med en oversigt over Ladegårdens ejere siden Biskop Absalon.

Jeg har lagt flere billeder af krondyrene ud på min blog med slideshows. De kan også ses på Flickr.

Naturskolen har flere andre dyrearter, for eksempel: skotsk højlandskvæg, vildsvin, og får.

Billederne er taget med Olympus E-510 med 70-300 linsen.

Flickr Tags: Kronhjort,Red deer,Cervus elaphus

Skorpionfluer og hvad der deraf fulgte

2009-07-31T09:00:00.001+02:00

Skorpionflue på blomsterkrukke

Jeg er begyndt at se skorpionfluer over alt. I starten af året vidste, jeg at der fandtes et dansk insekt, der havde en klosaks på bagenden, og derfor var opkaldt efter en skorpion. Det havde jeg for så vidt vidst i godt 40 år, siden jeg som 10 årig knægt fik opfyldt et af mine brændende ønsker til min fødselsdag: Et eksemplar af Hvad finder jeg i skoven fra Politikens Forlag. G. Mandahl-Barth var forfatter og med farvetavler af HENNING ANTHON, som der står på titelbladet. Jeg sidder med det slidte eksemplar fra dengang, mens jeg skriver dette. På side 15, under Netvinger og Skorpionfluer står den: 68. Skorpionflue, Panórpa commúnis, hun; a. han; b. larve. Ovenover teksten i bogen er de tilhørende farveplancher. Farveplancher er et af de ord, der næppe vender tilbage. Google spørger forsigtigt: Did you mean to search for: favre planche, når jeg søger på ordet. Ordet emmer af biologi- og geografitimerne i min barndom, hvor utallige farveplancher blev hængt op på sømmet over tavlen, hjulpet godt på vej af den lange stang med gaflen i enden. Tilbage til fluen. Tricket med at bruge politikens håndbøger med titlerne Hvad finder jeg ... og ... i farver er nu at stikke fingeren ind på siden med tegningerne, huske nummeret og så blade rundt bagi bogen til man finder beskrivelsen. Side 109: Der står den: 68. V. 12-15 mm. Meget almindelig i juni-august .... Udfra det burde jeg have set den, Men som sagt, jeg havde aldrig bemærket den. Men der sad en slags flue på en blomsterkrukke i haven, da jeg gik forbi med kameraet. Resultatet er vist her. Et opslag i bogen gav resultatet, det måtte være en skorpionflue

Jeg begyndte nu at lægge mig til når noget flaksede forbi med næsten glasklare vinger og sorte pletter. Lidt ligesom et stankelben men alligevel anderledes.

Der var et eller andet bekendt ved det besynderlige hoved. Det varede noget tid, men det dæmrede til sidst. Mad Magazine: Spy vs. Spy. Jeg har ingen anelse om seriens tegner, eksil-cubaneren Antonio Prohias, har været inspireret af skorpionfluen, men der findes vist ingen oplagte forklaringer for inspirationskilden, så jeg vil bringe teorien på banen.

Poserende Skorpionflue

Nu ser jeg skorpionfluer stort set overalt. Jeg er lidt usikker på, om det er fordi, det er år med ekstremt mange skorpionfluer, eller det er fordi, jeg har fået indstillet blikket. I hvert fald er min samling med skorpionfluebilleder kraftigt voksende. Jeg er nået til det punkt, hvor jeg ihærdigt søger at begrænse aftrækkerkløen, når jeg ser en skorpionflue og har et kamera i hånden.

De billeder jeg har vist hidtil har alle været af hunner. Hunnen har ingen klosaks, og skorpionfluenavnet giver derfor ikke rigtig mening. Så derfor tilsidst et par billeder af hanner, så ligheden til skorpionen bliver tydelig. Jeg har fokuseret på klosaksen. Selvom hannens bagkrop minder om skorpionens er der er dog en yderligere en væsentlig forskel. Skorpionen bærer en giftbrod på bagenden. Skorpionsfluens klosaks er et befrugtningsorgan. Jeg er ikke helt afklaret med om der grund til at føle misundelse.

Skorpionflue, han

Skorpionflue han, klosaks

Blog med billedserier

2008-02-22T00:53:00.002+01:00

De fleste billeder som jeg viser på denne blog er placeret på flickr. På det tidspunkt, hvor jeg skriver blog-posten, synes jeg disse billeder er de bedste til at supplere teksten. Tit får blog-skriveriet mig til at tage yderligere billeder af samme motiver. Af og til endda billeder, som jeg synes falder bedre ud. Men så er det jo for sent. Jeg kan selvfølgelig løbende gå ind og redigere i bloggen og ændre billedhenvisninger, men lidt af idéen med at blogge falder til jorden, hvis der ændres hele tiden. Derfor har jeg fundet en anden løsning. Jeg har oprettet en supplerende blog, der viser billedserier, som er relateret til indlæggene i denne Bruunshaab-blog.

I mit blog-indlæg om solsorten fra marts sidste år inkluderede jeg en billedserie med solsorte-billeder på flickr. Det skete med et link til et script, EZFlickr. EZFlickr-scriptet virker ikke længere, men jeg søgte efter noget programkode, der kunne lidt af det samme. Som for eksempel denne billedserie med lidt uskarpe billeder af et harmonisk dompap-par, der dukkede op i haven forleden.

Dompap billedserie

En mulighed var at henvise direkte til flickr. Hver søgning kan vises som et slide-show/billedserie, og en sådan billedserie har egen web-addresse. Dette flickr link fører direkte til dompap-billedserien.

Ved at søge på nettet fandt jeg en lidt anden mulighed. Paul Stamatiou har lavet en hjemmeside kaldet flickrSLiDR. Her kan man få genereret html-kode til at kalde flickr-billedserien direkte fra hjemmesiden ved hjælp af en <iframe> konstruktion. flickrSLiDR hjemmesiden er siden solgt til et svensk firma, men kan stadig anvendes frit.. Den producerede kode kan direkte inkluderes i bloggen. Billedserien kan for eksempel vise billeder med samme tag og bredde og højde kan tilpasses blog-formatet, som vist i nedenstående musvitserie. Ved at klikke på billederne får man mulighed for at besøge flickr direkte.

Created with Admarket's flickrSLiDR.

Den underliggende kode er stadig flickr-slideshowet, og det er ikke altid at det fungerer fuldstændigt efter hensigten. Jeg har derfor undersøgt en anden mulighed: PictoBrowser. Ved at besøge PictoBrowser hjemmesiden kan man få genereret en flash animation baseret på flickr- billeder samt den fornødne kode til at kunne inkludere animationen i bloggen. Selve flash koden er placeret på en server hos PictoBrowser. Mine uheldige erfaringer med brug af EZFlickr gør mig lidt skeptisk for sådan en løsning. Derfor valgte jeg at gå videre med flickrSLiDR. Men som illustration er vist Pictobrowsers version af mine musvit-billeder.

Jeg har nu afsluttet overvejelserne med hensyn til billedserierne. En separat blog med mine billedserier er oprettet. Billedserie bloggen har en større spaltebredde, så billederne, der vises, er større end i ovenstående eksempler. Fremover vil jeg henvise fra denne Bruunshåb-blog til bloggen med billedserier, når der er behov for det. For eksempel musvit, erantis og vintergæk.

Vintergæk Galanthus nivalis

2008-02-17T19:00:00.003+01:00

Vintergæk 2008

Efter Eranthis er det oplagt at fortsætte med vintergækker. Som nævnt er vintergæk det svenske navn for eranthis, men her holder systematikken op. Vintergækker hedder Snödroppar på svensk. Samma navn, snowdrops, bruges på engelsk. Det latinske navn er Galanthus nivalis, slægtsnavnet oprindelgt fra græsk mælke-(Gala) blomst(antha), og nivalis for sne. Samme rod som neve på italiensk og Neige på fransk.

Det norske navn er Snøklokke og det navn går igen på flere sprog: Schneeglöckchen på tysk, og Sneeuwklokje på hollandsk. Spanierne holder fast i klokken med "Campanilla de invierno", vinterklokke. Både på fransk og italiensk bygger navnet på at de gennembryder sneen, Perce-neige og Bucaneve. Italierne har flere poetiske mulighed: Fior di neve, sneblomst, Lacrima bianca, hvide tårer og Stella del mattino, morgenstjerne. Vintergæk har været knyttet både til Kyndelmisse (candelmas, misa candelare) og Sct Valentinsdag, og på dansk og også på dansk har navnene kyndelmisselilje og valentinslilje/-blomst været anvendt. I Danmark er de jo desuden via gækkebrevene knyttet til påsken. Det er tilsynedeladende en speciel dansk foreteelse, og er først blevet udbredt indenfor de seneste par hundrede år. Legender forbundet med vintergækken er beskrevet her.

Vintergæk 2008

I Galanthus slægten er der en lang række arter og som for andre planter går der sport i at samle de forskellige typer. Galanthophil er ikke en seksual minoritet med hang til at galanteri, men derimod navnet på disse vintergæksamlere. Et eksempel kan ses her. Når jeg skriver at mine billeder viser vintergækker af nivalis arten er det med lidt bæven. Min have var monteret med vintergækker da jeg købte den, og jeg har ikke sat mig ind i de forskellige arters særkender. Min usikkerhed gælder specielt den dobbelte blomst på næste billede. Et kendetegn for vintergækken er de forskelligt udformede kronblade. Hos en anden vintergæklignende blomst, Dorothealiljen (Leucojum vernum) har alle 6 kronblade samme længde. I den dobbelte version udviskes forskellen, men mon ikke det er en Galanthus på billedet. Sjovt nok ser det ud til, at den dobbelte vintergæk spreder sig i min have mindst lige så meget som den almindelige. Normalt er sådanne 'kunstige' typer jo mindre villige til at formere sig.

Dobbelt vintergæk, februar 2008

Vintergæk er giftig, og har også medicinale anvendelser. I Brøndegaards Folk og Flora fortælles det, at årets første vintergæk skulle spises for at beskytte mod malaria eller koldfeber, som det hed. Kilden er fra Falster og så sen som 1885. Det var jo først i starten af 1900-tallet at malariaen blev udryddet i Danmark. Nu er vi jo godt igang med at reetablere vådområderne for at begrænse kvælstofudvaskning, samtidig med at klimaet bliver mere gunstigt for malariamyggen. Det er spændende, hvornår sygdommen reetablerer sig her. Men det bliver nu næppe vintergækken, der bliver behandlingsformen.

Derimod indeholder vintergækken galantamine, som anvendes i behandlingen af Alzheimers. Som navnet antyder blev stoffet først isoleret i en af Galanthus arterne, men det findes også i Dorethea-liljer og påskeliljer. Oprindeligt blev stoffet anvendt mod polio, men gennem de sidste tyve år har det fundet anvendelse i Alzheimers behandlingen. Det udvindes ikke længere fra planter, men produceres syntetisk. Så det er endnu et af succeseksemplerne på anvendelse af aktivstoffer fra planter i sygdomsbekæmbelse.

Update: Flere af mine vintergækbilleder kan ses her

Eranthis hyemalis

2008-01-26T05:14:00.004+01:00

Eranthis 2008

Hver eneste år skal jeg absolut tage billeder af de første Eranthis'er, jeg ser. Når jeg så får lyst til at præsentere billederne i denne blog, er jeg nødt til at fortælle lidt om Eranthis. Men hvad er der egentlig at vide om Eranthis hyemalis, den har jo ikke engang et dansk navn til trods for, at det er en blomst, alle kender.

Igen kommer Folk og Flora til undsætning, dog med knapt så megen information som vanlig, men Google og web'et kan jo også bruges.

Eranthis betyder i henhold til Folk og Flora Forårsblomst og hyemalis skulle betyde vinterlig, så navnet er altså vinterlig forårsblomst, hvilket jo i grunden ikke er så galt. Hyemalis fandt jeg efter langt tids søgen i et Dictionary of Botanical Epithets på web'et, et link jeg nok får brug i fremtiden også. Det viser sig at Erantis ikke er det eneste danske navn. Der fleste navne i Folk og Flora har noget med munke at gøre: vintermunke, gul munke og giftmunke, men også navne som vinterblomme, forårsblomst og gule gækker har været anvendt.

Eranthis

Slår man op i Ordbog over det danske sprog (ODS) med ordet munke kan man se flere betydninger. Folk og Flora henviser til en af de planter, der kaldes blaamunke, (Jasione montana), hvor betydningen skulle henvise til verbet at munke, det vil sige at banke eller slå. Vejbred blev også kaldt munke, ungerne slog hinanden med frøstanden (lyder lidt mere harmløst end vore dages 'leg' på gader og stræder). Verbet skulle ifølge ODS stamme fra 'at gøre til munk', det vil sige kastrere, så idyllen varer jo ikke længe. Der er dog en langt mere nærliggende forklaring på munke navnet for Eranthis. Det engelske navn er winter aconite. Aconite er den danske stormhat/venusvogn (Agonitum napellum) som er blå og høj. Stormhat må stamme fra blomstens form, på engelsk hedder den også Monkshood, det vil sige munkehætte. Blandt de danske navne for stormhat i Folk og Flora er også munke, munkehætte, blåmunke og munkekappe. Stormhat er samtidig en berygtet/berømt giftsplante, wolfs-bane på engelsk antyder, at den er været brugt som gift mod ulve, ulvebane har være brugt på dansk (betydningen den samme som i banemand).

Eranthis

Stormhats blomster er blå, og som nævnt er blomsternes facon langt fra eranthisblomsters. Men bladene er så vidt jeg husker det meget lig hinanden og der findes andre planter af Aconit slægten der har gule blomster (for eksempel Aconitum lycoctonum). Eranthis er også giftig, men vist nok så ildesmagende at der ikke er risiko for alvorlige skader. Men alt i alt må det være oplagt at munke-betegnelserne på dansk svarer til aconit-betegnelsen på engelsk. Desværre har jeg ingen billeder af stormhat. Jeg havde den i haven som staude, men den er gået ud nu. Den døde omkring det tidspunkt, da haven blev invaderet af iberiske snegle. Jeg har troet, at det nok var sneglene, der fik gjort kål på den. Men ved nærmere eftertanke, er det nok ikke sandsynligt, giftindholdet taget i betragtning. Andre planter i ranunkel-familien trives fint til trods for sneglene.

Nyserod (Helleborus Orientalis)

De franske navne lægger op til en anden vinkel. Der nævnes hele tre navne: Èranthe d'hiver, der jo er vinter-Eranthis, Aconit d'hiver, der modsvarer det engelske navn, og endelig Hellébore d'hiver, vinter Hellebore. Det sidste er en direkte oversættelse af Carl von Linnés oprindelinge betegnelse for Eranthis, Helleborus hyemalis. Helleborus-slægten er vist bedst kendt for arter som julerose (Helleborus Niger) og nyserod (Helleborus Orientalis). Begge arter blomstrer i øvrigt om vinteren eller det meget tidlige forår. Faktisk er Linnés herbarium tilgængeligt på nettet, så her er hans eksemplar af Helleborus hyemalis. Til trods for den falmede farve på blomsten, er den pressede blomst umiskendeligt en Eranthis. Som vist på nyseroden på billedet kan blomsterne godt minde lidt om Eranthis i formen, og også bladenes form kan med lidt god vilje sammenlignes med bladene hos Eranthis

Nyserod (Helleborus Orientalis)

På spansk ser navnet ud til at være Eléboro de invierno, mens portugiserne sjovt nok bygger på Aconit-vinklen. Italienerne går helt på tværs og kalder planten Píè di Gallo, hvilket må være hanefod på dansk. Jeg vil undlade at kommentere svenskernes navnevalg, men det er vintergäk, hvilket jo i høj grad fremmer den internordiske forståelse. Nordmændene har vinterblom og tyskerne winterling.

Update: Flere af mine eranthisbilleder kan ses her. Nyserod-billeder her

Strup til overflod

2008-01-20T18:39:00.000+01:00

I forbindelse med mit arbejde skriver jeg af og til i en blog om brugen af de såkaldte Bayesianske net i jordbruget. For nylig kom der via Google Alerts en henvisning til en artikel i Nature om en forudsigelse af effekten af blandt den globale opvarmning på isbjørnebestanden. Jeg havde godt læst om problemstillingen om hvorvidt isbjørnene skulle erklæres som truet dyreart eller ej, men nu kunne jeg se at Bayesianske Net havde været anvendt. En konkret anvendelse af matematiske metoder, og oven i købet en, der havde været i dagspressen. Den slags er guld værd, og derfår måtte der blogges:-). Resultatet er her.

Billede fra Tjebberup

Men som sædvanlig gik jeg igang med at checke hjørner af, når jeg skriver bloggen. Så det førte lidt mere med sig. Hovedforfatteren på undersøgelsen hed Steven Amstrup, og det lyder jo umiskendeligt som et dansk navn. Ganske rigtig, der er ihvertfald tre landsbyer af det navn. En ved Horsens fjord, en ved Ulstrup på Randersegnen, og en ved Lemvig. Det næste var så at forklare til en engelsksproget, hvorfor det var så indlysende. En del sider på web'et beskriver baggrunden for -strup/-torp/-rup endelsen på landsbynavne. For eksempel er baggrunden beskrevet godt i det danske wikipedia. Kort opsummeret henviser -trup endelsen til en såkaldt torp som menes at være en udflytterboplads fra en eksisterende beboelse. Første del af navnet henviser så til navnet på personen der etablerede bebyggelsen, eller til noget karakteristisk ved det nye sted. Forklaringen går på, at udvandringen i forbindelse med vikingetogterne havde holdt befolkningstilvæksten i Danmark i ave. Da togterne ophørte var man nødt til at skabe plads i selve Danmark. Det skete ved etableringen af alle torperne. Den nyere historiske forskning har vist ikke kunne bekræfte forklaringen, men bortset fra det, er det en god forklaring. Amstrup skulle så være Ams-torp, eller skulle man vove pelsen og gætte på at det var Am(led)s torp. Saxo Grammaticus nedskrev faktisk fortællingen om den jydske prins Amled, forlægget til Shakespeares forlæg til Hamlet, mod slutningen af den periode, hvor torper blev etableret.

Dragerup skov

Men for at eksemplificere ville jeg lave en lille liste med navne omkring min hjemby, Holbæk: Det viste sig at jeg var nødt til at begrænse opremsningen af pladshensyn. Men her en lidt mere udtømmende liste: Knabstrup, Algestrup, Gundestrup, Jyderup, Allerup, Tåstrup, Ordrup, Søstrup, Sasserup, Hellestrup, Herrestrup, Butterup, Borup, Mogenstrup, Tjebberup, Ågerup, Ebberup, Dragerup, Regstrup, Vallestrup, Marup, Sonnerup, Asmindrup, Torkilstrup, Uglerup, Krøjerup, Kagerup, Dramstrup, Hanerup, Springstrup, Sibberup, Nørup, Kisserup, Løserup, Kastrup, osv. På mig virker det ekstremt.

Jeg har suppleret med nogle billeder fra rup-egnene, dels fra Tjebberup, hvor min farmor stammede fra, på billedet er blandt andet hende selv, hendes forældre (mine oldeforældre) og hendes bedste forældre (mine tipoldeforældre). Billedet må være taget for omkring 100 år siden. Da diskussionen om Beatleshår dukkede op, var billedet af tipoldefar godt at have i familiealbummet. Tjebberup er nu meget tæt på at blive opslugt af Holbæks byudvikling. Huset i baggrunden af billedet er nu erstattet af tæt-lav bebyggelse.

Skarver ved Dragerup skov

Det næste billede er fra kysten ved Dragerup skov i den indre del af isefjorden. Det er taget ved den tidligere sømilestation, hvor RUC nu har marinelaboratorium. Der går en mole/dæmning ud i fjorden, hvorfra billedet er taget. Dæmningen blev i sin tid anvendt til affyring af torpedoer, når der var prøveaffyringer, men ligger nu ubenyttet hen. Ude i fjorden ligger stadig nogle kunstige øer i forbindelse med anlægget. De fungerer nu som hvilepladser for fugle som disse skarver, og efter sigende også for sæler. Fødegrundlaget for faunaen burde være til stede. Det er jo ikke mere end 100 år siden, at en hel del familier som den tjebberupske kunne brødføde sig ved hjælp af fjordfiskeriet. Men der var selvfølgelig heller ikke så mange mellemled der skulle have avance. I dag læste jeg, at med de seneste prisstigninger går kun 5 % af salgsprisen på et brød til at betale for kornet (måske endda for melet). Med andre ord: et brød til 20 kroner har for 1 krone korn. Det vil sige fremavl og forædling af sædekorn, areal til dyrkning, energi, maskinel, arbejdsindsats til pløjning, harvning, såning, høst og evt. ukrudts- og skadesdyrbekæmpning, tørring af kornet, transport til møllen, rådgivning vedr. dyrkning og pløjning, harvning...., og ovenikøbet regnskabsføring og anden administration vedrørende dyrkningen klares for en krone. Hvad får vi for de 19 kroner ? Mit bedste gæt er, at vi nu er nået til at markedsføringsomkostninger (alle de reklameaviser vi slæber til genbrugspladsen for egen regning) overstiger omkostninger til råvaren. Interessant nok tilskrives prisstigningerne, at kineserne begynder at have et forbrug der kan registreres. Behjertede mennesker tror endda, at en lavere moms på fødevarer vil sænke priserne, fremfor yderligere at hæve avancen i salgsleddet.

Hvilke frø skal købes i år

2008-01-18T06:39:00.001+01:00

Søndermølle å, Januar 2007

Det er en mørk tid. Men det kan jo hurtigt vende. Sidste år på denne tid kom der en dyne sne efterfulgt af nogle dage med højt, flot solskin. (billedet er fra 22. januar sidste år). En af mine faste fornøjelser på denne tid på året har igennem mange år været at gennemtrævle frøkataloget fra Chiltern Seeds. Det dumper gerne ind i den sidste uge før jul. Men ak, op til denne jul kom der intet. Jeg har vandret hvileløst rundt ved brevsprækken, men intet er sket. (I parentes bemærket tilhører jeg den efterhånden snævre kreds, der får post igennem en brevsprække og ikke i en postkasse). Frøkataloget fra Chiltern Seeds er på mange måder anderledes. Der er kun billeder på omslaget. De pergamentspapirtynde sider består af tilsyneladende tørre beskrivelser af de forskellige plantesorter, arrangeret i alfabetisk orden -- efter de latinske navne selvfølgelig. En nærlæsning afdækker et væld af informationer, som jævnligt suppleres med finurlig engelsk humor. Udbuddet dækker mange obskure plantearter fra hele verden og en hel del af dem også vildformer. Desuden en række frøblandinger, hvor man ikke ved hvad der vil spire frem. Jeg kan se jeg ikke er alene om den positive oplevelse, se for eksempel her og her.

Men i år brændte de mig af, sikkert med begrundelsen, at jeg ikke købte noget hos dem sidste år. Så nu har jeg i stedet besøgt deres webside. Årets udbud ser spændende ud. Jeg kun rigtigt fået læst blandt grøntsager og krydderurter, og der er mange nyheder, eller rettere mange gamle traditionelle sorter, som er udbudt. (Jeg tror det hedder traditionelle sorter på dansk, det engelske begreb er Heirloom, men arvestykke er næppe det rigtige ord. En google søgning på frøsamler finder frem til hjemmesider om emnet, specielt Foreningen Frøsamlerne). Nye kålsorter (både alm. og asiatiske), nye bønner, nye tomater og specielt nye auberginer. Her vil jeg fortælle om nogle af mine faste favoritter, så vender jeg senere tilbage med det nye.

Mizuna

En af de tidligste planter er Mizuna (Brassica rapa spp. nipposinica), der er meget karakteristisk med sin roset af fligede blade. Navnet er vist japansk, men mon ikke den oprindelig er fra Kina, som det lastinske underartsnavn nipposinica antyder.

Den er tæt beslægtet med kinakål, men smagen er mere frisk og eftersmagen ikke helt så kålagtig. Den kan både anvendes i salat efter at være skyllet og efter tilberedning. Jeg bruger meget at lave en pastaret ved at svitse den sammen med løg på panden. Oprindelig vist nok en opskrift med spinat eller Rucola fra en af Marcela Hazan's italienske kogebøger, men det fungere fint med mizuna. Den kan høstes af flere gange, men løber i stok til sidst. Den er meget kuldetålende, og er vist egentlig bedst ved såning om efteråret. Som de øvrige Brassica rapa underarter, kinakål og Pak Choi (og agerkål) er dens naturlige vækstmønster vist fremspiring om efteråret og blomstring om foråret.

Tomatillo

Bistand til Tomatillo bestøvning

Tomatillo (Physalis ixocarpa) har et meget præcist navn. Den tilhører samme slægt som ananas kirsebær (Physalis peruviana) og kinalygte (?) Physalis franchetii, alle tre har de karakteristiske hylstre om frugten. Blomsterne med det spidse 'næb' signalerer klart at den hører til natskyggefamilien. Det kender vi jo blandt andet fra tomat, kartoffel, og den hjemlige bittersød natskygge. Så vidt jeg har kunnet læse mig til vokser tomatilloen nærmest som ukrudt i meksikanske majsmarker. Den sætter et væld af frugter der er sprængfyldte med frø. De seneste vintre har frøene kunne overvintre både på friland og i drivhus, så der spirer en del planter frem. Jeg sår også gerne en portion indendørs, kimplanterne minder en del om tomatens kimplanter. Når de skal prikles ud, skal man være meget varsom. Kimplanternes stængler knækker let. Oprindeligt troede jeg, at den var mere varmekrævende end tomaten. Men det har gået fint med at dyrke den på friland de seneste år. Tomatillo (Physalis ixocarpa) har meget præcist navne. Tomatillo betyder 'lille tomat'. Ixocarpa henviser til frugten, hvis skal (carpa) virker klistret (ixo-). Stænglerne på tomatilloen er tilbøjelige til at knække, så det er normalt en god ide at støtte den med nogle grene

Tomatillo

På det næste billede er vist hylstret ret tidligt efter bestøvning. Først svulmer hylstret op og først senere kan frugten følge med. I modsætning til ananas kirsebær, bliver bærret ved med at vokse indtil hylstret er helt fyldt ud, enkelte gange revner bærret. Billedet er taget i mit drivhus, og man kan se bomuldssnoren, der bærer planten.

Bærret er grønt, men når det bliver modent bliver det mere gulgrønt, eventuelt med en violet aftegning. Der findes sorter der nærmest bliver helt violette ved modenhed. Ingen af mine sædvanlige frøleverandører har haft den på sortimentet. I Mexico anvendes tomatilloen til salsa, det vil sige ikke dansen, men sovsen. Jeg bruger den gerne på andre måder. Det er vist de grønne, ikke helt modne tomatilloer, der anvendes til salsaen. Jeg har en ide om at de grønne tomatilloer må kunne syltes på samme måde som grønne tomater, men jeg har ikke forsøgt det.

Tomatillo

Det sidste tomatillo-billedet viser ingredienserne til min aftensmad. Af datoen på billedet kan jeg se at det var xx.xx. Frugterne er cirka på størrelse med en lille tomat. Opskriften er cirka som følger: Lidt olivenolie hældes på en pande ved forholdsvis høj varme. Dernæst hakkes et par løg og svitses på panden i olivenolien. Tomatilloerne skæres i skiver og hakkes let. Når man er færdige med det har løgene fået nok, og tomatilloerne hældes på panden. Når de har svitset i 3-4 minutter, hældes en sjat hvidvin på. Der skrues ned til lavt blus. Lidt salt tilføres. En gang pasta for eksempel penne rigata koges. Når pastaen er ved at være klar puttes lidt krydderurter ned til tomatilloerne, for eksempel persille som på billedet, men basilikum og oregano er også velegnede. Når pastaen er klar hældes vandet fra og pastarørerene blandes med tomatillo-saucen. Der serveres medd godt brød og nyrevet parmesanost. Tilberedningstid alt i alt ca 20 min. Høst inkluderet.

I øvrigt har jeg også en ananas kirsebær, som jeg oprindeligt fik i en blandet frøpakke fra Chiltern seed. Det tog et årstid før jeg fandt ud af hvad det var for en plante. I lighed med tomatilloen er den meget god til at sætte frø, og meget let at få til at spire frem. Oven i købet er den flerårig, og det er let at få stiklinger til at slå rod. En af nyhederne hos Chiltern seed er endnu en spiselig physalis, Physalis Angulata, mon ikke den skal prøves i år.

Græsk basilikum

En anden af mine faste favoritter er en småbladet basilikum, kaldet græsk basilikum (Ocimum minimum), som navnet til trods stammer fra Chile. Den er iøvrigt glimrende som krydderi i ovennævnte tomatillo-baserede pastasovs. Billedet er taget meget tæt på så bladene virker for store. Jeg synes den græske basilikum er den nemmeste at dyrke. Klarer sig fint i vindueskarmen, når den danske sommervarme udebliver. Chiltern Seed har mange forskellige arter af basilikum i sortimentet. For eksempel en storbladet variant fra Napoli (Napoletano - Ocimum basilicum). Den er tilbøjelig til at få bladluseangreb. En anden variant er Lakrids basilikum, som har en interessant kombination af basilikum og anis-smagen, dens blade er lidt violette. Endeligt har jeg forsøgt mig med træbasilikum (Ocimum gratissimum), som er flerårig (og efter sigende kan blive til et meterhøjt træ). Der er lidt nellikeagtigt over duften. Den er let at stiklinge formere og kan overvintres inden døre. Jeg har en som jeg har haft i omkring 10 år. Har man lyst til at prøve forskellige basilikum er der rige muligheder. Alt i alt er der omkring 25 forskellige slags basilikum i kataloget. Man kan også købe et basilikum mix så ma hurtigt kan afprøve forskellige

Crystal lemon agurk

Blomstrende Crystal lemon agurk

En gul agurk cirka på størrelse med et æble. Også den er en renavlet sort, og ikke en hybrid. Man kan derfor samle frø ind hvert år. De frø, jeg har nu, ser imidlertid ud til at have en genetisk defekt. Efterhånden som planterne vokser til forgrener stænglerne sig som normålt. Men de splittes ikke op vokser i hver retning. I stedet fortsætter de i et bredere og bredere bændelagtigt 'bånd'. Hver gang der skulle have været en forgrening, bliver 'båndet' bredere. Til sidst kan det være flere cm bredt, men stadig væk kun en stængel høj. Når man selv samler frø er det kun meget få planter der bidrager til næste generation. Derfor kan der let opstå indavl. Det er formentlig det jeg er rendt ind i. Så i år vil jeg supplere med friskt frø. I kataloget er den anført som ridge cucumber, den engelske betegnelse for frilandsagurk. Betegnelsen referer til at man normalt planter frilandsagurker på en forhøjning. Der er jo en del steder i England med tilsvarende klima som det danske, så det er muligt at den også kan klare sig på friland her. Men ikke hos mig, agurkeduften er uimodståelig for de iberiske snegle. De gør kort proces, når jeg forsøger med udplantning

Crystal lemon agurk

Billederne er begge fra drivhuset. Agurkeblomsterne er lidt undseelige, men de er flotte tæt på. På billedet kan man se de sorte pigge på den modne agurk. Der er lette at gnide af. (Bønnen i forgrunden er en barloto bønne). Smagsmæssig er Crystal Lemon den bedste agurk jeg har spist. Før jeg fik drivhus, tror jeg slet ikke, at jeg overvejede smagsnuancer hos forskellige agurkesorter. Men der er væsentlige smagsnuancer mellem de forskellige agurkesorter. Agurken på billedet kunne med fordel være plukket tidligere, den er lidt for moden. Skrællen bliver mere grov og smagen en anelse bitter. I de senere år er en gul, kuglerund agurk markedsført i de danske frøposestativer. Det er en F1-hybrid, så man kan ikke selv indsamle frø. Mit gæt er at det er en beskyttet sort, så frøfirmaet har rettighederne. Der findes jo ikke GPL-licenser for open-source heirloom sorter, men rettighedsproblematikken er jo mindst lige så interessant for public-domain sorter som for kildetekst til computer-programmer.

Squash: Tondo di Nizza

Squash

Jeg eksperimenterer gerne med forskellige sorter af squash/zucchini/courgetter. Jeg anvender ikke F1 hybrider, og kan derfor let indsamle hjemmeavlede frø, så jeg kan så mange planter. Jeg supplerer dog jævnligt op med indkøbte frø. Favoritten er Tondo di Nizza, som også kendes i en fransk version Ronde de Nice. Den er kuglerund, og bør normalt høstes når den er omkring tennisboldstørrelse. Den kuglerunde facon er også ideel til fyldte squash i så fald er det nok lidt mere en tennisbold der skal sigtes efter. Squashen på billedet stammer fra hjemmeavlet frø, en krydsning mellem en Green Bush squash (som standardsupermarkedssquashen) og en Tondo di Nizza. Frugtlegemet på en rigtig Tondo er kuglerundt allerede i blomsterstadiet. Jeg foretrækker at have mange squash-planter af flere årsager. En del af planterne udnyttes som foder til mine iberiske snegle, men skulle de overleve er det let at nedfryse overskydende squash. Jeg høster squashene meget tidligt, ca halvt så store som supermarkedssquashen med den runkede ydre skal. Jeg har også en ambition om at kunne udnytte hanblomsterne i madlavningen. Indtil videre er det blevet til at servere dem som friturestegte og til noget frikadelleagtigt, som jeg ikke helt kan huske opskriften på. Men godt smagte det. Mit udbytte per plante er vist også forholdsvist lavt på grund af, at jeg fravælger at bruge F1-hybrider. Mit mål er ikke maksimalt udbytte per plante, men at have tilstrækkelig med friske squash, når jeg får lyst til det.

Og når jeg får lyst kunne det for eksempel være: En squash, et fed hvidløg, en syltet cilipeber, olivenolie, lidt hvidvin, Balsamico eddike, Basilikum, parmasanost, flutes og pasta skruer. En sjat vand i pastagryden og resten i elkedlen. Panden sættes på komfuret med lidt olivenolie. Ovnen tændes. Hvidløg og chilipeber hakkes og svitses let i olien. Squashen skæres i små terninger og vandet koger både i gryde og elkedel. Elkedlens vand hældes op i gryden og nu er hvidløget ved at få for meget. Den hakkede squash op på panden, pastaskruer op i gryden, flutes ind i ovnen. Squashen vendes på panden, og væden forsvinder langsomt. Efter nogle minutter lidt hvidvin på squashene. Lige før pastaen er færdigkogt, drysses basilikum på squashene, der skrues ned for varmen, en sjat balsamico eddike hældes på, vandet hældes fra pastaskruerne og de vendes i squashen. Op på tallerkenen med squash og pasta, flutes er klar, parmesan ost rives, og der serveres. Det kan faktisk gøres på mindre end et kvarter. Hektisk men godt.

Det blev en længere fortælling, men jeg tror jeg holder her. Afslutningsvis vil jeg nævne en anden frøleverandør som jeg har trukket på -- det svenske Runåbergs Fröer. De har også mange spændende plantesorter repræsenteret, og har ligeledes altid ydet god service. Og også et spændende katalog blandt andet med instruks til hvordan man kan samle frø fra de forskellige arter.

Redekasser i en plastic-alder

2008-01-04T03:49:00.000+01:00

Bedaget redekasse

Jeg bor op til en skov og en å. Derfor har jeg et rigt fugleliv i haven. Men til trods for det, har jeg indtil i år kun haft en enkelt sølle redekasse til fuglene. Som det fremgår af billedet er det en meget lille, sølle trekantet kasse, der hænger på solsiden (!) af et birketræ. Kassen hang der, da jeg flyttede ind. I bunden er den ikke mere end godt 10 cm bred. Den hænger så højt, at jeg ikke kan komme til at rense den. Den må være beregnet til blåmejser med det lille indflyvningshul. Så den burde ikke være attraktiv for de lidt større musvitter. Men den har i samtlige godt 20 år produceret musvitkuld og har været benyttet til overnatningssted om vinteren.

Firkantet stærekasse med
ovalt indflyvningshul

Sidst på vinteren i 2007 fik jeg endelig kastet mig ud i at købe fuglekasser til min noget vildtvoksende have. Jeg faldt for et tilbud fra Bird Box Company, hvor man kunne købe henholdsvis mejse- og stærekasser i polypropylen. Jeg bestilte 5 kasser af hver type. De ankom prompte. Mejsekasserne 6-kantede, som jeg havde bestilt det. Stærekasserne mere traditionelt firkantede, vistnok i modstrid med bestillingen.

Sekskantet mejsekasse med
hul i blåmejsestørrelse

Min første reaktion efter modtagelsen var dels en dyb skepsis og dels en beundring. Min skepsis begrundet i, at det at kunne tage omkring 80 kroner for et stykke udstandset bølgepap var imponerende, også selv om pappet var af plastic. Og jeg havde modtaget 10 stykker. Plus 20 stk. flettede nylon snørebånd til ophængningen. Min beundring begrundet i de samme forhold. Hvis redekasserne virkede, måtte de gerne få pengene, det var stadigt billigere end trækasserne, selv om de udstandsede ark af polypropylen ikke kan koste mange kroner at producere. En af mine bekendte, da jeg var knægt, fablede om at producere bistader i skumplast. Det lykkedes med en vis succes. Så jeg er åben over den slags ideer.

Sekskantet mejsekasse

Beundringen steg da jeg på bedste IKEA-maner begyndte at samle kasserne. Det udstandsede plastic-pap viste sig at kunne formes til både egern-spærre og stige bag i kassen til de håbefulde fugleunger. Desuden fulgte der flere forskellig hultyper med til hver kasse. Så jeg kunne vælge, hvilken slags mejse jeg ville have, og om der skulle en rødstjært eller stær i stærekassen, blot ved at vælge det rigtige indgangshul.

Efter at have samlet de 10 puslespil i polypropylen, begav jeg mig i slutningen af februar på havevandring og ophængte kasserne på strategisk udvalgte pladser. Billederne viser lidt af de forskellige placeringer. Dernæst fulgte en nervøs venten på at der skulle komme beboere i kassen, og jo, jeg ved godt, at det ideelle ville have været at hænge kasserne op om efteråret, så fuglene kunne bruge dem som overnatningspladser i de frostklare nætter. Men det var jo for sent.

Musvit på vej ud af kasse

Resultatet blev, at der kun var to af kasserne, der tiltrak et fuglepar. I begge tilfælde var det et musvitpar, der meldte sig som indbyggere i slutningen af april. Den ene kasse var placeret på på mit afdøde Ingrid Marie æbletræ, den anden på et udhus tæt på mit drivhus. I begyndelsen af maj måned klækkedes æggene og der blev en livlig aktivitet ud og ind af kasserne

Musvit i fodrings-'kø'

Det lykkedes mig efter mange forsøg at forevige musvittens udflyvning med mit forholdsvis bedagede Olympus Camedia digital kamera. Men det lykkedes først efter at jeg havde slået al automatikken fra. Det splitsekund, som det tager for musvitten at flyve ind og ud, levner ikke tid til måling af belysningsintensiteten og automatisk afstandsindstilling. Så det blev til mange billeder af et tomt redekassehul, før jeg lærte lektien. Og iøvrigt blev provokeret til at opgradere til et digitalt spejlreflekskamera.

Musvit på vej med foder

Mens jeg fordrev tiden med at tage billeder og købe kamera, havde musvitterne anderledes travlt. Så vidt jeg kan bedømme på billederne var der en del stankelben, der måtte lade livet på den konto. Før jeg flyttede til Jylland oplevede jeg at få min parcelhusgræsplæne undermineret af myriader af stankelbenslarver. Så jeg har et afslappet forhold til den forøgede dødsrisiko for stankelbenene. Også selvom der må gå mange til, for at få opfodret sådan et kuld musvitunger. Både han og hun musvit var i konstant pendulfart med føde til de forslugne, skrigende unger.

Musvitunge kigger ud af kasssen

Selv om redeperioden er hektisk er den alligevel kortvarig. I begyndelsen af maj begyndte musvitungerne at få det for trangt, og tog fat på at inspicere verden uden for kassen med undrende øjne. Allerede dagen efter blev fristelserne udenfor kassen for tillokkende for ungerne og de forlod kassen.

Jeg ventede spændt på, at musvitterne skulle kaste sig ud at producere deres næste kuld. Men nej, kasserne var forladt. Heller ikke de øvrige 8 kasser virkede tillokkende. Så det blev ved de 2 polypropylenkasse-producerede kuld. Jeg er fortsat lidt skeptisk over, om det var en fornuftig investering. Men jeg slap selvfølgelig med at skulle rengøre 2 redekasser i efteråret. Det var til gengæld let. Elkedlen blev sat i gang med at koge vand. Snørerne, der bandt kassen til træet, blev bundet op. Toppen af kassen forsigtigt åbnet, og det kogende vand hældt over redematerialet. Efter afkøling blev det skoldede redemateriale hældt ud. Kassen var ren og fin, og kunne hænges op igen. Selvfølgelig er det fristende at undlade det kogende vand og blot stikke hånden ned for at fjerne redematerialet. Men jeg har een gang i min tilværelse stukket hånden ned i en fugleloppebefængt rede, så jeg har ingen problemer med at huske at hælde kogende vand på.

Så nu afventer jeg spændt forårets komme. Vil flere af kasserne blive beboet? Jeg har funderet over, om det er de rigtige placeringer, de rigtige hulstørrelse og -faconer, jeg har tilbudt mine fugle. Foretrækker fugle at bo på vestvendte asketræer i kasser af stærekassestørrelse med ovale indflyvningshuller fremfor i en hasselbusk med runde huller. Og hvilken diameter ? Og i hvilken højde ? Når jeg bliver for dybsindig kigger jeg på min gamle blåmejsekasse og lader stå til. Så kasserne får chancen et år mere uden ændringer.

Og i går lagde jeg mærke til at en af kasserne allerede nu benyttes som overnatningssted. Der er håb :-)

Rim på skvalderkål

2008-01-03T04:15:00.001+01:00

Titlen giver jo associationer til Benny Andersens Skvalderkål Blues fra hans og Poul Dissings LP: Hymner og Ukrudt. Jeg søgte efter teksten til sangen men det eneste jeg fandt var en lidt obskur reference fra Havenyts diskussionssider. Sangen kommer et stykke nede på siden, så søg på siden efter 'Skvalderkål Blues'. Et uddrag af teksten:

Jeg sprøjter ikke med gift
farer ikke frem med brand og bål
Jeg vil ha fred i min have
så nu dyrker jeg kun skvalderkål
....

Der er jo gået mode i at fremhæve skvalderkålens (Aegopodium podagraria) fortræffeligheder. Den er en gammel lægeplante, som det latinske navn antyder blev den anvendt mod podagra og andre blærelidelser, samt desuden mod gigt. Den menes indført via klosterhaverne, faktisk er en af de engelske navne for planten biskoppens ukrudt (Bishops weed), selv om det mest almindelige vist er Ground Elder, (jordhyld). Som mange andre planter kan den spises, se for eksempel her. Men, efter min mening har den een stor ulempe i madlavningen, den smager ikke godt ! Så til de stakkels skolebørn der bliver påduttet at spise skvalderkål: "Det er ikke fordi det er ukrudt at det smager dårligt". Vælg dog brændenælder, afblegede mælkebøtter, sødskærm, vårsalat etc. når børne skal opdrages.

Rim på skvalderkål

Men tilbage til emnet. Når man nu ikke får fjernet alle sine skvalderkål, sætter de jo frø, og frøstandende tørrer ind og stikker op i haven. Edderkopperne kan benytte frøstanden som ophæng for deres spind. Lidt rimtåge en kold decemberdag og resultatet bliver som vist på billedet.

Og det er i grunden jo ikke så galt.

Løvfald

2007-11-17T18:36:00.001+01:00

Det rene kogleri

2007-11-17T01:15:00.000+01:00

13. april

Lærke kogler 13. april

Det startede i begyndelsen af april. Lærketræet begyndte at blomstre. Det første billede er taget den 13. april. De højrøde kogler med hunblomsterne stikker i vejret, mens hanblomsterne er åbne på undersiden af grenen. Spindelvævet er allerede spundet.

Jeg begyndte at fotografere koglerne, fordi morgensolen faldt på dem, og de hang i en højde, hvor jeg ikke risikerede liv og lemmer for at tage et billede. Dette lærketræ er formentlig Larix decidua og er kæmpestort. Der er stort set altid fugle i træet. Mejser, spætmejser, spætter, skovduer, solsorte etc.

21. april

Lærkekogler 21. april

Ugen efter er hanblomsterne allerede på retur. Nålene er ved at have nået deres fulde længde. De røde hunkogler ser appetitlige ud, men så vidt jeg har kunnet se, er det ikke noget fuglene spiser. Med en enkelt undtagelse, tjuren. Desværre tror jeg næppe, at det bliver aktuelt i min have.

28. april

Lærkekogler 28. april

Nålene udvikles fortsat mens hanblomsterne er hensygnede. Lærketræer har tidligere været udnyttet til mange formål. Selvfølgelig som tømmer, men også ved produktion af terpentin. Den såkaldte venetianske terpentin udvindes af lærketræets saft. I Siberien har man konserveret de grønne nåle om foråret ved mælkesyreforgæring (ala surkål og ensilage) og brugt dem om vinteren som salat. Lærketræet udskiller tillige et sukkerlignende stof ved nålene, det såkaldte manna fra Briançon. Herfra kan sukkerstoffet melizitose rafineres.

7. juli

Lærkekogler juli

I juli måned er koglerne ved at være færdigudviklede. Den røde farve er afløst af grønt, og de enkelte kogleskæl er kødfulde. Koglerne har nået deres fulde størrelse. Som på de andre billeder er koglerne viklet ind i edderkoppespind, et sikkert tegn på, at der er insekter i nærheden.

4. November

Lærkekogler november

Nu hvor vi er nået november er koglernes udvikling stort set færdig. Frøene er færdigudviklede til at falde ud. Selve koglerne kan blive siddende længe endnu.

Unik journalistik i Berlingeren

2007-09-06T20:43:00.000+02:00

En journalist ved Berlingske tidende, Elisabeth Lumby, har givet eksempel på sin unikke ekspertise til videnbearbejdning. Endnu en bekræftelse af at visse journalister formår at skrive om noget de intet aner om, uden at fornemme de er på tynd is. I en artikel om et boblerev i Kattegat skriver hun:

I sig selv er boblerevene kedelige og grå, men de er bevokset af tang, alger og farverige planter som søanemoner, sønelliker og dødningehånd.

(min fremhævning).

Pssst! Elisabeth: Når der er noget du ikke ved noget om, så prøv at google. Første hit med "søanemoner":

Søanemoner hører til de absolut flotteste og mest fascinerende dyr man kan have i sit ...

Første hit med "sønelliker":

Du søgte på: emne=sønelliker. Ny søgning. Præcisér søgning ... Emne: sønelliker ; Metridium senile ; havdyr ; Danmark ; stenrev ; zoologi ; marinezoologi

Første hit med "dødningehånd":

Alcyonium digitatum Dødningehånd. Foto: F. E. Moen, Dette er kanskje en av de nesledyrartene som oftest observeres av dykkere.

Kunne det være at det ikke var planter ? Til nød kan man jo forstå, at hun tror, at det bare er anemoner og nelliker der vokser i havet, men dødningehånd! Hvordan bliver det til en plante. Kunne være interessant at få at vide, hvilke væsener hun tror, at søhest og havtaske er.

Nellike

Men måske gør jeg hende uret. Når jeg søger på hendes navn dukker blandt andet denne side op: Nyt om latterens helbredsgavnlige virkning: Gigtpatienter ler smerterne væk. Måske var hendes ærinde med artiklerne om de farverige planter på boblerevet blot at få gigtpatienter til at grine.

Anemone

De viste billeder er velvalgte billeder fra haven: Et par landfaste, men farverige planter, Nellike og (blå) anemone. Dødningehånden var ikke til at finde på land.

Sommerfugle og Buphthalmum speciosum

2007-07-25T05:14:00.001+02:00

Buphthalmum

En af mine stauder, Buphthalmum Speciosum virker meget tillokkende på sommerfugle og andre insekter. Så for at få lidt sommerhumør i denne regnfulde periode er lidt billeder med diverse sommerfugle. Buphthalmum Speciosum hedder vistnok Tusindstråle på dansk og Telekia speciosa som alternativ på latin. Det engelske navn er heartleaf oxeye.

Som sædvanlig kan man klikke på billederne og se dem i de oprindelige størelser på Flickr. Buphthalmum billeder med insekter i alle afskygninger kan ses ved at følge dette link.

Buphthalmum med moserandøje

Buphthalmum med dagpåfugleøje

Dagpåfugleøje og kålsommerfugl

Nældens takvinge

Pindsvin (Erinaceus europaeus)

2007-07-20T10:20:00.001+02:00

Pindsvin

I min foregående post, nævnte jeg pindsvinet i min have. Faktisk var det et stykke tid siden jeg havde set det, men ekskrementerne er jo tydelige tegn på at den er der. Idag fandt jeg den så sovende med snuden ind mod husmuren. Jeg prikkede lidt til den for at spore liv. Den trak sig yderligere sammen men reagerede ellers ikke, men liv var der da.

Pindsvine pigge

Grunden til at den kan sove så trygt, er vist på det næste billede, som er en næroptagelse af piggene på ryggen. De oprindelige billeder er i høj opløsning (3648 x 2736), og kan ses på Flickr ved at klikke på billederne. Det resulterende skærmbillede har en ikon "All Sizes" man kan klikke på for at få vist de forskellige muligheder. Den store opløsning gør, at det er muligt at studere ganske små detaljer. Desværre lå pindsvinet i skyggesiden, så belysning og dermed skarphedsdybde er ikke den bedste.

Pindsvine pig

På det sidste billede har jeg zoomet ind på en enkelt pig på det foregående billede. Piggen er virkelig lige så spids som en nål. Så intet under at pindsvinet tror at den trygt kan lægge sig til at sove og eller trygt spadsere rundt. Desværre er denne adfærd blevet selekteret, før bilen blev opfundet. Lidt mere om pindsvinet her

Iøvrigt blev pindsvinet tidligere brugt som mad, som steg eller i supper (igen baseret på Folk og Fauna). Bilen er altså ikke den eneste menneskeskabte trussel mod pindsvinet gennem tiderne. Pindsvinet blev fredet i 1967, så der er lukket af for pindsvinesteg.

Pindsvinet på billedet vågnede op i løbet af aftenen og har forhåbentlig guffet snegle i sig hele natten

Har de ikke nogle rådgivere ?

2007-07-16T23:04:00.000+02:00

Iberisk Skovsnegl

Lørdagsudgaven af Holbæks Amts Venstreblad (eller med det nymodens navn -- Venstrebladet, navneændringen formentlig for klart at indikere tilhørsforholdet til det radikale venstre) bringer et par indkøbte artikler om den iberiske skovsnegl (dræbersneglen). Første artikel indeholder blandt andet udtalelser fra chefgartner Lars Friis, formentlig fra Slots- og Ejendomsstyrelsen, og formentlig med Frederiksberg Have og Søndermarken som ansvarsområder.

Artiklen beretter, at styrelsen ikke agter at sætte kraftigt ind over sneglene, og fortæller om enkelte fordele, for eksempel at de holder skvalderkålen i ave. Dog bekæmpes sneglene på begrænsede områder med sommerblomster og stauder. Så langt så godt. Men, så kommer citatet.

Det der virker på begrænsede områder, er biologiske midler som jernoxid, kaldet Ferramol. Dræbersneglene bryder sig ikke om det, måske fordi lugten ikke er særlig rar.

Que ??

Lad gå med, at jernoxid næppe kan betegnes som et biologisk middel, og at Ferramol er jern(III)fosfat (heller ikke biologisk), og ikke jernoxid, men at dræbersneglene ikke skulle bryde sig om det, fordi lugten ikke er rar !!!!.

Hele fidusen med Ferramol er jo, at det er kraftigt tillokkende for sneglene, hvad enhver der har anvendt stoffet mod sneglene vil være klar over. Hvor tror Lars Friis, at de små blå korn forsvinder hen i løbet af natten, når de udstrøes om aftenen. Hvis chefgartneren ikke selv har set det, må der da være nogle menige gartnere han kan spørge ? Alternativt kan man jo læse produktbeskrivelsen. Tricket ved Ferramol er at blande jern(III)fosfat med hvedemel og duftstoffer, der lokker sneglene til at spise det

Den næste artikel lader biolog Bo Håkansson fra Danmarks Naturfredningsforening komme til orde. Han virker nogenlunde ligeså velinformeret som Lars Friis.

Naturfredningsforeningen forestiller sig ikke at det er muligt helt at udrydde den indvandrede skovsnegl - medmindre man finder en målrettet biologisk bekæmbelsesmetode for eksempel en sygdom eller snylter, der udelukkende rammer dræbersnegle, og sådan er det ikke med de hidtil kendte midler, der også kan slå pindsvin og andre arter ihjel

[Min fremhævning].

Det han siger var rigtigt engang, men det er da godt nok en del år siden. Gammeldags sneglemidler slår pindsvin ihjel. Men Ferramol og beslægtede midler er kun giftigt for en række sneglearter. Så det er rigtigt, at midlet ikke specifikt rammer dræbersnegle, men tillige sneglearter som agersnegle, kældersnegle, og sorte og røde skovsnegle. Bo Håkansson stoler måske ikke på den videnskabelige dokumentation, eller på de godkendelsesprocedurer, der blandt andet har godkendt midlet i økologisk jordbrug. Da jern(III)fosfat tillige anvendes i kosttilskud for at afhjælpe jernmangel er problemet ikke begrænset til sneglemidlet. Har Bo Håkansson fat i kæmpeskandale ? Eller er det bare ikke lykkedes ham at sætte sig ind i sagen i løbet af de 5-10 år, der er gået siden midlet blev introduceret ?

Det virker jo modstridende, på den ene side at klage over, at der ikke bliver grebet ind over for dræbersneglene, og på den anden side at føre misvisende skrækkampagne over det eneste hjælpemiddel, der ser ud til virke.

Squash

Set fra min egen have har Ferramol gavnet betydeligt. Jeg kan nu dyrke georginer uden at at stille blomsterkrukkerne i vandbad, Squash trives med en succesrate på mere end 50 %, selv det stadig lykkes for sneglene at gnave fuldvoksne squashplanter over på en nat. Min 5-kgs spand kan benyttes til andre formål end den daglige snegleindsamling. (Og jeg undgår skrækscenariet med at indsamle 5 kg snegle, tænde for elkedlen, - og glemme alt om det kogende vand. Dræbersneglene er forbavsende hurtige når det gælder om at slippe væk fra en spand, også selv om køkkenborder er en ekstra forhindring). Jeg er nu på min tredje 10 kg's sæk med ferramol. Parallelt med ferramol-brugen ser det ud til at sneglenes naturlige fjender opformeres.

Frø

Skrubtudse

Frøerne flokkes om benene på mig, når jeg går tur i haven og og de sidder på terrassen og kvækker om aftenen. Fuldfede skrubtudser ligger og hviler sig på diverse skjulesteder. Løbebiller og skolopendre i max-størrelse er også aktive, enkelte stålorme er set og selv pindsvinet tøffer rundt om natten, til trods for Bo Håkanssons opfattelse. Sjovt nok, sneglebestanden er også faldet markant i den skov som min have støder op til. Skalderkålen trives, og vejen er ikke længere en slimet sneglekirkegård. Så mon ikke den danske fauna er ved at indrette sig på den nytilkomne. Meget tyder jo også på, at dræbersneglen er ved at krydse sig med de andre skovsnegle, både den originale sorte, og den røde indvandrer fra 1800-tallets Harzen.

Frø

Danmarks Naturfredningsforening kunne passende tage fat på de ekstreme avancer der er på Ferramol i mindre portioner. Det er tydeligt at detailhandlen har lugtet gevinstmuligheder fra de stakkels snegleramte villahaveejere. Så portionen på et halvt kg, der er afpasset til villahaven, koster omkring 100 kr. Min 10 kg pose skulle tilsvarende koste 2000 kr. I virkeligheden koster den omkring 700 kr. Det halve kg indeholder iøvrigt omkring 5 g ferrifosfat, 495 g mel og lidt duftstoffer. Melet fås for godt 50 øre. Ferramol i små portioner er jo næsten ligeså god en forretning, som at sælge vand på flaske.

Cheminova vil stoppe salg af gifte tidligere

2006-12-16T10:06:00.001+01:00

Er de nu også involveret i slavehandel ?

Source: Cheminova vil stoppe salg af gifte tidligere - Politiken.dk

Blog konverteret til Beta Blogger

2006-12-10T11:41:00.000+01:00

I weekenden blev det min tur til at konvertere mine Blogs fra til Googles nye beta Blogger. Det vigtigste resultat er en mere enkel håndtering af labels til de enkelte emner. Den automatiske konverteringen medfører en del ændringer i layout. Google beta er baseret på et mere brugervenligt interface til design af websiderne. Jeg har forsøgt at reetablere det 'gamle' design, men der er kommet ekstra henvisninger til i den højre søjle

Blandt de nye muligheder er blandt andet muligheden for oprette blog's med begrænset adgang, det vil sige kun inviterede brugere kan få adgang. En anden nyhed at der til hver enkelt label er tilknyttet atom/RSS feeds.

Frø høst

2006-11-27T07:57:00.000+01:00

Agurk

'Bedfordshire Prize Ridge'
cucumber (overripe)

Noget af det jeg får tiden til at gå med er at sikre næste års produktion i haven. Agurker har let ved at skjule sig i et drivhus for alt vælter frem. I det øjeblik de begynder at skifte farve bliver det lettere, men så er det for sent at høste dem. Normalt anvender jeg forholdsvis gamle sorter, og de har det med at blive bitre, når de når det modne stadie, som den her Bedfordshire Prize Ridge. Derfor bruger jeg dem til frø. Jeg har haft agurken liggende indtil nu. Billedet er fra 1. oktober, så sidste salgsdag var tydeligvis overstået. Men nu har jeg altså fået taget mig sammen og er ved skille frøene fra det meget væskeholdige indre. (En godt og vel flydende væske apropos den meget snak om flysikkerheden). Så næste års produktion skulle være sikret, der er mange frø i sådan en agurk.

Agurk, Chrystal Lemon

Jeg har dog stadig en enkelt agurk liggende, men af sorten Chrystal Lemon. I modsætning til den foregående skal den her være lysegul ved modenhed. Og som det ses er det en rund agurk. Hvis man tror, at en agurk bare er en agurk, skulle man prøve den her. Men også den kan gemme sig, og blive overmoden. Og det er sådan een jeg har liggende, men det skulle sikre næste års høst.

Squash

Weekenden har også budt på høst af frø fra den sidste squash. Sidst jeg høstede frø var godt 10 år siden, så de var ved at være opbrugt. De gamle frø var en krydsning mellem den almindelige "Green Bush", og den runde fra Nice (Tondo di Nizza/ Rondo de Nice). "Green Bush" ligner den standard F1 courgette/squash/zucchini man kan købe året rundt i supermarkedet til 9.95, men er sortsfast. Tondo'en er en rund, grøn sort, som også er sortsfast. Udover de gamle hjemmeavlede frø sår jeg normalt Tondo frø, som jeg køber, plus en eller anden prøvesort.

I år startede jeg tidligt med frøhøsten, en hjemmeavlet plante, og en Tondo blev afsat til formålet. Jeg bestøvede begge to med en Tondo hanblomst. Den rene tondo-krydsning fik gnavet hul på skallen af snegle, så den høstede jeg forholdsvist tidligt og jeg tror ikke frøene er blevet rigtigt modne. Squashen med T $\times$ (T $\times$ G) frøene tog jeg ind midt i oktober og har haft den liggende indtil nu. Skallen var blevet gul og træagtig som en vintersquash. Den kunne sikkert have holdt sig meget længere. Men jeg skrællede den, tog frøene ud og frøs resten ned. Der var rigeligt, så nu skulle jeg have frø til de næste 10 år.

Kristtorn og årets sidste æbleindsamling

2006-11-26T17:34:00.000+01:00

Nedfaldsæbler

I dag var mildt vejr med blå himmel, så jeg fik klaret nogle af de manglende ting før vinteren. Det blev til endnu en trillebør-fuld gråsteneræbler, men mon ikke jeg fik levnet tilstrækkeligt til solsortene. Æblerne dækker stadig jorden ganske tæt, og der hænger stadigvæk en del æbler på træet. Også Filippa-æblerne var der 4-5 tilbage tilbage af. Som billedet viser har solsorten også hakket i det. Egentlig tog jeg billedet fordi det vrimlede med bananfluer. Men ved nærmere eftersyn var der kun en slags myg (?) tilbage da billedet blev taget. En enkelt stabil bananflue blev det til oppe venstre hjørne. Det er utroligt hvad der er af insekter i år, her sidst i november. (De små iberiske skovsnegle ser også ud til at trives).

Hakket Filippa æble

(Ifølge Folk og Flora Bind 3, side 90 stammer Filippa-æblet fra Hundstrup på Fyn. Filippa var datter til førstelærer F. Johansen og hun såede i 1877 to kerner af et vildæble i en urtepotte. Begge kerner spirede, det ene træ blev ødelagt af en ko, mens de første æbler på det andet træ kom i 1884. Først i 1886 fik man høstet dem på rette tid og fandt ud af hvor velsmagende de var. For gråstener (gravenstener) er historien ikke så klar (side 91 samme bog). Der er mange forskellige versioner. Men alle har et eller andet at gøre med grev Ahlefeldt på Gråsten slot omkring 1700. De fleste historier går ud på at kviste af italienske/franske (Savojiske) træer blev importeret. Måske af sorten Calville Blanc. Gad vide om vore dages DNA-fingerprinting har opklaret mysteriet. Jeg må have fat i eksperterne på Årslev - mere om det senere).

Kristtorn

Ilex (Kristtorn)

Mens jeg var i haven fik jeg taget billeder af min kristtorn, som for første gang er dækket af røde bær. Ved at klikke på billedet kommer man til mine billeder på Flickr og der er mange flere billeder. Jeg er i tvivl om hvad det er for en slags Ilex, som beskrevet i Wikipedia er der nok at vælge imellem. Bladene er nærmest helrandede med kun antydninger af torne. En ting er sikkert, årsagen til de røde bær kommer nu, skal søges i lidt længere henne i haven. Her er en vaskeægte europæisk kristtorn Ilex aquifolium. Den er selvsået og jeg har bare flyttet den til et andet sted i haven. I år er den begyndt at blomstre, og det må være en hanplante. Og tilstrækkeligt nært beslægtet med min hunplante på første billede, til at kunne give afkom

Hanplante af Kristtorn.

Kristtorn er knyttet til flere legender om Jesus (Folk og Flora bind 3 side 25 ff.). Dels tornekronen, men også med tilknytning til palmesøndag og til det ophold i Ægypten, som Mattæus fortæller om, men som er i modstrid med Lukas-evangeliets fortælling. Andre navne er maretorn, blev benyttet som middel mod mareridt, hyffel/høffeltorn. Bærrene er giftige og har været anvendt som afføringsmidler. Veddet er hårdt og har været brugt for eksempel til rokker og træskærerarbejdet.

Vandstæren landet

Idag så jeg vandstæren for første gang i denne vinter, den sad på samme sten, som da jeg skrev om den i foråret. Den har stabile vaner. Jeg mener den har været her et stykke tid, jeg synes jeg har hørt den kvidre (hvis det er det den gør) og tror også den har sunget.

Violette bønner: A Cosse Violette ?

2006-10-17T03:02:00.000+02:00

Jeg fortsætter med bønnerne, det er et godt bønneår i år!

Mine violette bønner er formentlig af sorten A Cosse Violette , men jeg er nu ikke sikker. En anden mulighed er sorten Blauhilde. Jeg kan ikke huske, hvor og hvornår jeg købte de første frø. Måske var det i forbindelse med, at den iberiske skovsnegl holdt sit indtog. I hvert fald husker jeg, at jeg overvejede, om den violette bønne var mindre følsom for snegleangreb. Filosofien var, at den violette farve skulle hænge sammen med nogle (bitre?) smagstoffer. Jeg er aldrig blevet enig med mig selv, om det er rigtigt, men de violette bønner giver et langt højere udbytte end de grønne. Endeligt gør det jo ikke noget at farven liver lidt op. Selv blomsterne har en køn lysviolet farve.

Jeg har tilrettelagt en pædagogisk billedserie. Første billede er blomsten, den næste er mit bønnestativ fuldt overvokset med bønner. Så har jeg et nærbillede af en klase med bønner. Næste billede er en baljefuld nyplukkede bønner klar til blanchering. en håndfuld bønnet på skærebrædtet, og en portion bønner igang med at blive blancheret. Som det ses, skifter de farve, når de bliver tilberedt. Det letter blancheringen, man kan direkte se, hvornår de har fået nok. Sidste billede er et fad blancherede bønner klar til nedfrysning.

Bønnerne giver udbytte stort set indtil første nattefrost. Jeg plukkede en portion bønner idag, dog ikke mere end jeg kunne spise såtil frokost sammen med et par spejlæg.

Og så er de billige idrift. Der er altid et par bælge, jeg overser, så de bliver for modne til at spise direkte. De danner så basis for næste års såning.

Yin yang bønner

2006-10-13T02:11:00.000+02:00

yin yang beans

En anden bønne, som jeg startede på sidste år er Yin yang bønnen. Jeg ved ikke om det er det rigtige navn, men det er i hvert fald hvad Chiltern Seed kalder dem. Det er nu ikke svært at gætte hvorfor de hedder det. Et andet navn er Orca, det vil sige det engelske navn for spækhuggeren. Også den navngivning giver mening

Yin Yang bønner

Yin Yang bønnen er en busk-bønne med brede grønne bælge. Vist mest beregnet til tørrede bønner som på billedet, og sidste år høstede jeg dem først ved modenhed.

I år begyndte jeg heldigvis at spise af de grønne bælge med meget stor fornøjelse. De virker meget saftige. Sådan en portion bønner, der får et hurtigt opkog, og derefter svitses på panden med lidt hvidløg og olivenolie, og lidt friske krydderurter fra haven (oregano, persille basilikum), og til sidst lidt balsamico eddike, mmmmmmm - det er det rene slik. Gennemkogte, uudviklede haricot verde kan godt gå hjem og lægge sig.

Jeg såede de første bønner i små potter i drivhuset sidst i april. og resten direkte på friland. Så jeg har haft bønner fra begyndelsen af juli til slutningen af september. Og der har været rigeligt med bønner. Den ene række lod jeg stå til færdigmodning. Faktisk tog jeg de sidste i weekenden. Ikke alle var modne, men de blev bælget og svitset sammen med Barlotto bønner og hestebønner.

Bælgene skulle være meget udviklede før de fik seje strenge, i modsætning til Barlotte bønnen. Så de er lige til at tilberede.

Barlotto Lingua di Fuoco

2006-09-30T12:22:00.000+02:00

Bønner

Stangbønnen med navnet Barlotto Lingua di Fuoco købte jeg frø fra sideste år hos Chiltern Seed. Sidste år fik jeg ikke sået så mange, primært for at få opformeret frøene

I år er der lidt flere planter igang og jeg kan bedre fortælle hvad den skal bruges til. Planten er den kraftigst voksende bønne, jeg har haft. Den vokser kraftigt, i højden ser den ikke ud til at have problemer med at nå de tre 3m, og den sender mange sideskud. Derimod sætter den ikke særligt mange bælge, og bælgene udvikler sig forholdsvist langsomt. I år har jeg dem i drivhuset, og i plantesække langs sydmuren. Planterne begge steder er fremspiret i drivhuset.

Bønner

Bælgene er flotte med deres ildrøde farvetegninger. Farven forsvinder ved tilberedning. Som billedet viser er bælgene brede.

Jeg købte bønnerne primært for at have frøene til supper etc i løbet af vinteren. Bælgene kan imidlertid også spises direkte. Dog er der strenge på begge sider af bønnen som bør fjernes inden tilberedning.

Barlotto Lingua di Fuoco seeds
.

Frøene/bønnerne er ganske kønne i sig selv. De mørke bønner er fra sidste år, mens de lyse er fra i år.

Tomater på vej

2006-09-30T11:14:00.000+02:00

Tomater

I år er det lykkedes at få tomaterne godt igang i drivhuset, og at undgå skimmelangreb. Der er dog stadig problemer med en del sneglegnav på tomaterne, af og til giver det ganske interessante mærker på tomaterne.

Den gule tomat er gul pære (yellow pear), hvor frøene stammer fra en frøpose jeg købte i Illinois i 1993?. De røde tomater er af sorten Tigerella. Desuden har jeg Gardeners Delight og Brandywine. For første gang producerer Brandywine mere end ganske få tomater, men ikke flere end at sneglene kan nå at ødelægge dem. Jeg tror årsagen til de mange frugter er de mange humlebier, der har været i år. En anden årsag kan være at frøene er af egen avl, måske er planten ved at være bedre akklimatiseret.